Connery

The Road

Forestil dig at der en skønne dag sker det utænkelige; Jorden går under!Det er præcis, hvad der sker i The Road. Filmen er baseret på Cormac McCarthys Pulitzer vindende roman af samme navn. Hvor de fleste katastrofefilm omhandler selve katastrofen, handler The Road om, hvad der sker efter, katastrofen er indtruffet.

5 ud af 6 stjerner
Drengerøvs factor: 50 %.

(Hvad betyder Ninjaer og drengerøvsfaktor?)
Scanbox - The Road Scanbox
The Long and Winding Road

"Ingen ved hvad der skete. Der var et blændende lysglimt, efterfulgt af en række voldsomme jordskælv." Sådan fortæller en far (Viggo Mortensen) sin søn, hvad der skete den dag jordens undergang begyndte.

Dengang havde manden en familie. Hans kone (Charlize Theron) var gravid med sønnen, men efter fødselen begik hun selvmord, da hun mistede håbet om overlevelse.

Det er en barsk verden drengen må vokse op i. Civilisationen, som vi kender den, findes ikke længere. Der er ingen elektricitet, ingen benzin, ingen mad og ingen medicin. Himlen er dækket af tykke mørke skyer og der er hundekoldt. Der er ingen overlevende dyr og alle træerne er udbrændt eller gået ud af sig selv. Der er meget få overlevende mennesker tilbage. Dem der ikke blev dræbt af meteoren eller hvad end det var som ramte jorden, er enten døde af sult, blevet spist af andre desperate mennesker eller har mistet håbet begået selvmord.
ANNONCE
Scanbox - The Road Scanbox
Det eneste faderen og sønnen har, er hinanden, håbet om overlevelse og en pistol med to patroner i, hvis nu det skulle blive nødvendigt for dem at begå selvmord. Deres plan er at prøve at nå ud til kysten. Derfra vil de søge syd på. Vejen er lang og der er mange farer undervejs. Faderen forklarer sin søn, at det er en verden, hvor kun de stærkeste overlever. Nu hvor mennesker er blevet lovløse, er det hver mand for sig selv.
ANNONCE
Scanbox - The Road Scanbox
Hen ad vejen opstår der hændelser, som sætter faderen og sønnen på række prøvelser.

De møder en bande kannibaler og faderen er tvunget til, at skyde et af medlemmerne.

Længere nede af vejen, finder de et underjordisk beskyttelsesrum, fyldt med dåsemad. Her bliver de dog kun en enkelt nat, da faderen er bange for til at opholde sig for længe på sted. De fylder derfor en trækvogn med mad og begiver sig videre.
ANNONCE
Scanbox - The Road Scanbox
Senere støder de på en gammel døende mand (Robert Duvall). Sønnen vil gerne hjælpe manden ved, at give ham noget af deres mad. Faderen tænker dog kun på sin og sønnens egen overlevelse og nægter, at give manden noget mad. Sønnen får alligevel overtalt faderen til, at give ham lidt alligevel.

I det hele taget er faderen nødt til at lære af sønnens uskyldsrene sind og medmenneskelighed, hvis han vil overleve.
ANNONCE
Scanbox - The Road Scanbox
Skal man sammenligne The Road med en anden dommedagsfilm, så skal det nok være I Am Legend. Hvor I Am Legend er actionudgaven af et postapokalyptisk drama, så The Road er den realistiske og til tider poetiske version af, hvad der ville ske, hvis verden gik under.

Altså ingen vampyrer, kun kannibaler.

The Road handler langt hen ad vejen om at bevare håbet, selv når det ser sortest ud. Filmen er en smuk, men dyster fortælling om kampen for overlevelse.
ANNONCE
Scanbox - The Road Scanbox
Selv i ødelæggelse findes der skønhed.

Filmen er trods sin monotone farvepalet, fyldt med smukke atmosfæriske billeder, der sammen med fantastisk musik komponeret af Nick Cave og Warren Ellis, skaber filmens unikke melankolske stemning.

Ligesom hovedpersonernes rejse, føles filmen en anelse lang og tung. Det er på mange måder også en deprimerende film, men den efterlader måske alligevel et håb for fremtiden. Så bliv og se rulleteksten, der er nemlig gemt et lille budskab i den.
ANNONCE
Scanbox - The Road Scanbox
Trods filmens tungsindige historie er The Road alligevel et lille mesterværk og fortjener at blive hyldet som så. Det er en modig film, der ikke bekymrer sig så meget om, at behage sit publikum og hatten af for det.

The Road har premiere den 28. januar landet over.
The Road - Trailer
Teknisk information:
Original titel: The Road

USA, 2009

Instruktør: John Hillcoat

Medv: Viggo Mortensen, Kodi Smit-McPhee, Robert Duvall, Charlize Theron og Guy Pearce

Genre: Drama/Thriller

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS/Dolby SR

Længde: 107 min.

Premiere dato: 28. januar 2010

Biodistributør: Scanbox
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce