The Power of Helle
Der blev sagt Helle!!!
Nej hvis der er noget vi mennesker er gode til, så er det fandme at brokke os højlydt over den mindste ting som går os imod. Om det så er en person, som står i den forkerte side på rulletrappen i metroen eller om det er det forbistrede låg på det glas syltede agurker man ikke kan få op.
De små ting her i livet er oftest dem som skaber de største konflikter. Derfor er jeg chokeret over en episode forleden, hvor mine egne menneskelige evner blev sat på prøve.
Jeg står i supermarkedet og shoppelopper lidt spontant, du ved, lidt hytteost, karrysild, fluesmækker, fladskærm, ja det sædvanlige. Så drejer jeg ved frugt og grønt og står pludselig i det forjættede land, slikafdelingen.
Dette mekka af lækre sager rammer mig som en skærende solstråle i forårets skød og jeg bevæger mig dybere ind i dette søde paradis, uvidende om de farer der venter mig.
Jeg er jo en af de typer som kun kan lide vingummi og chokolade, rimelig kedelig siger nogen nok, men sådan er min konstruktion nu engang. Efter lidt søgen til den slemme tand finder jeg den hellige gral indenfor chokolade: Marabou appelsin krokant. OH MY GOD tænker jeg og sætter i let løb mens tonerne af Chariots of Fire omgiver mig og mine hvirvlende lokker slår let på min kind.
Så kommer det, et splitsekund før jeg har mine fingre i dette mest udsøgte stykke mælkeindholdte slik, råber jeg de gyldne ord som enhver der hører det SKAL respektere: HELLE!!!
HELLE blev der sagt!!! Efter disse ord kan jeg desværre ikke huske så meget. Kan svagt nikke genkendende til en lille piges gråd, tumult og en nat i detentionen.
Ja det er en kraftfuld magt som ikke mange kan styre, så tænk jer om næste gang i lader The Power of Helle slippe løs i samfundet. Nogen vil måske ikke respektere denne ældgamle og ædle form for at udtrykke sig selv.
De små ting her i livet er oftest dem som skaber de største konflikter. Derfor er jeg chokeret over en episode forleden, hvor mine egne menneskelige evner blev sat på prøve.
Jeg står i supermarkedet og shoppelopper lidt spontant, du ved, lidt hytteost, karrysild, fluesmækker, fladskærm, ja det sædvanlige. Så drejer jeg ved frugt og grønt og står pludselig i det forjættede land, slikafdelingen.
Dette mekka af lækre sager rammer mig som en skærende solstråle i forårets skød og jeg bevæger mig dybere ind i dette søde paradis, uvidende om de farer der venter mig.
Jeg er jo en af de typer som kun kan lide vingummi og chokolade, rimelig kedelig siger nogen nok, men sådan er min konstruktion nu engang. Efter lidt søgen til den slemme tand finder jeg den hellige gral indenfor chokolade: Marabou appelsin krokant. OH MY GOD tænker jeg og sætter i let løb mens tonerne af Chariots of Fire omgiver mig og mine hvirvlende lokker slår let på min kind.
Så kommer det, et splitsekund før jeg har mine fingre i dette mest udsøgte stykke mælkeindholdte slik, råber jeg de gyldne ord som enhver der hører det SKAL respektere: HELLE!!!
HELLE blev der sagt!!! Efter disse ord kan jeg desværre ikke huske så meget. Kan svagt nikke genkendende til en lille piges gråd, tumult og en nat i detentionen.
Ja det er en kraftfuld magt som ikke mange kan styre, så tænk jer om næste gang i lader The Power of Helle slippe løs i samfundet. Nogen vil måske ikke respektere denne ældgamle og ædle form for at udtrykke sig selv.
