Connery

The Descendants - Clooney er på Oscar kurs med dette fremragende tragikomiske drama.

Veloplagt komediedrama fra instruktøren af Sideways og About Schmidt.

4 ud af 6 stjerner
Drengerøvsfaktor og info:
Drengerøvsfaktor: 40%
 
Teknisk information:
Original titel: The Descendants
USA, 2011
Instruktør: Alexander Payne
Medv.: George Clooney, Shailene Woodley, Amara Miller, Nick Krause, Beau Bridges, Michael Ontkean, Matthew Lillard, Judy Greer og Patricia Hastie
Genre: Komedie/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 115 min
Bio premiere: 16. februar 2012
Distributør: Twentieth Century Fox
ANNONCE
Advokaten Matt King (George Clooney) er en presset mand. Han tvinges til at have ansvaret for sine to døtre, på henholdsvis 10 år 17 år, da hans kone og deres mor Elizabeth (Patricia Hastie) kommer ud for en vandski ulykke og nu ligger i respirator og kæmper for sit liv. Det eneste problem er bare, at Matt aldrig har været den store familiefar. Han har arbejdet meget og ved faktisk ikke særlig meget om sine døtre. Da Matt får at vide af lægerne, at Elizabeth ikke vil overleve ulykken, må han tage den svære samtale med sine døtre om, at deres mor skal dø.

Samtidig presser familien ham til at sælge et stort landområde på Kauai, som han og de øvrige efterkommere af en tidligere høvding på øen har arvet. Som om det ikke var slemt nok, smider teenagedatteren Alexandra en bombe, da hun fortæller sin far, at moderen gemte på en hemmelighed. Hun var ham nemlig utro med en af Kauais største ejendomsmæglere ved navn Brian Speer (Matthew Lillard), der for øvrigt er manden som Matt og familien er ved at sælge deres dyrebare land til. Selvom Hawaii for mange virker som paradis på jord, må Matt sande, at det bestemt ikke er ingen ferie at bo på øen, når hele hans verden ramler ned over ørene på ham.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - The Descendants - Clooney er på Oscar kurs med dette fremragende tragikomiske drama. Twentieth Century Fox
Instruktøren Alexander Payne har tidligere stået bag filmperler som Sideways og About Schmidt. Sidstnævnte minder også en hel del om The Descendants der, helt i filmens ånd, bedst kan beskrives som en efterkommer til Paynes tidligere film. Men tonen i The Descendants er det, som adskiller den fra Sideways og About Schmidt, for selvom filmen har sine komiske øjeblikke, så balancerer The Descendants meget mere på grænsen mellem grin og gråd.

Det er en film, der handler om store emner som tab, sorg, tilgivelse og kærlighed. Havde det ikke været for Paynes enestående sans for historiefortælling kunne filmen sagtens være faldet over sine egne ambitiøse ben. Heldigvis er det ikke tilfældet, og Payne har formået at fortælle en livsbekræftende og dybt rørende historie om en mand, der tvinges til at se sine fejl i øjnene, vokse i modgangen og finde frem til, hvem han selv er og, hvad der er de virkelige værdier i hans liv.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - The Descendants - Clooney er på Oscar kurs med dette fremragende tragikomiske drama. Twentieth Century Fox
I en altoverskyggende hovedrolle som Matt King, leverer George Clooney en af sine mest afdæmpede og nuancerede præstationer til dato. Man føler hans smerte ved at miste sin elskede kone, og samtidig kan man identificere sig med hans dilemma om at sælge familiens landsted. Et stykke land, der har større sentimental værdi, end han først antog.
ANNONCE
Twentieth Century Fox - The Descendants - Clooney er på Oscar kurs med dette fremragende tragikomiske drama. Twentieth Century Fox
The Descendants er nomineret til fem Oscars. Heriblandt bedste film, instruktør og mandlige hovedrolle. Den har allerede vundet to Golden Globes for bedste drama og bedste mandlige hovedrolle, så det bliver spændende at se om den kan overraske og slå bookmakernes (og min personlige) favorit; The Artist. Oscar-uddelingen finder sted søndag d. 26. februar og kan ses på TV2 film.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce