Connery

The Blind Side

The Blind Side er et sødsuppe Hollywood drama, baseret på en sand historie, om en sort drengs rejse fra fattige kår i Memphis til berømt stjernespiller for NFL.

2 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 20 %.

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?)


The Blind Side - Trailer
Sandrew Metronome - The Blind Side Sandrew Metronome

Den blide kæmpe

Michael Oher (Quinton Aaron) er en enfoldig, 17 årig sort dreng, på ca. 2 meter og ca.120-130 kg.

Hans mor er narkoman og bor i den skumle del af byen Memphis. Derfor er Michael stukket af hjemmefra og bor på gaden. Han går på en kristen skole, men er ikke særlig god til at koncentre sig i timerne og får næsten udelukkende dumpe karakterer. I det hele taget ser Michaels fremtid ikke særlig lys ud. Men hans liv bliver vendt op og ned, da han en dag møder familien Tuohy.

Familiens overhoved er uden tvivl indretningsarkitekten Leigh Anne Tuohy (Sandra Bullock.)

Hun er en kvinde med ben i næsen og et hjerte af guld, så da hun ser Michael gå og fryse en regnfuld aften, beslutter hun sig for, at lade ham sove på familiens sofa natten over. Det bliver starten på et ganske særligt bånd mellem dem og Michael, der hurtigt bliver en del af den lille familie.

ANNONCE
Leigh Annes mand, Sean (Tim McGraw) ejer en del fastfood restauranter, så penge er ikke noget problem. Leigh Anne beslutter sig derfor for, at blive værge for Michael, for på den måde at sikre, at han får den bedst mulige fremtid.
Sandrew Metronome - The Blind Side Sandrew Metronome

Michael viser sig dog at have ét særligt talent. Han besidder et meget højt beskytter instinkt overfor de mennesker han holder af. Det er tilfældigvis noget man kan bruge på skolens fodboldhold, hvor han bliver Quaterbackens højre hånd.

Til at starte med er Michael håbløs på banen, men med lidt motivation fra Leigh Annes side, bliver Michael en fremragende spiller. Han er faktisk så god, at universiteter landet over tilbyder ham et gratis stipendium, hvis han vil spille for deres hold.


ANNONCE

Pludselig er Michaels muligheder endeløse, men spørgsmålet er om Leigh Anne og Sean i virkeligheden har haft skjulte bagtanker med deres almisse?


Sandrew Metronome - The Blind Side Sandrew Metronome

Sandra Bullock vandt en Oscar for sin præstation og filmen var også nomineret til bedste film. Hvordan det er gået til, må guderne vide, for hverken filmen eller hendes præstation er særlig Oscar værdig. Bullock bringer intet ekstraordinært til rollen og filmen er omtrent lige så forudsigelig, som et afsnit af Glamour.

Det er den klassiske historie om en fattig sort dreng, der mod alle odds bliver en sportsstjerne. Vi har set historien 100 gange før og 100 gange bedre.

ANNONCE
Sandrew Metronome - The Blind Side Sandrew Metronome

Filmen refererer på et tidspunkt til Jerry Maguire, hvilket uundgåeligt fik mig til at sammenligne de to. Ligeså hjertevarm og feelgood som Jerry Maguire er, ligeså kvalm og kedelig er The Blind Side.

Så har du lyst til at se en god film, om en sort sportsmands kamp for success, så se Jerry Maguire og skrig ”Shooow meeee the moneeeeey!!!” i kor med Tom Cruise og Cuba Gooding Jr. i stedet.

The Blind Side har premiere den 6. maj landet over.

ANNONCE
Teknisk information:

Original titel: The Blind Side

USA, 2009

Instruktør: John Lee Hancock

Medv: Sandra Bullock, Tim McGraw, Quinton Aaron, Jae Head, Lily Collins og Kathy Bates

Genre: Drama

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS

Længde: 124 min

Premiere dato: 6. maj 2010

Biodistributør: Sandrew Metronome


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce