Connery

The Almost - Southern Weather

De kristne rock-alternative drenge fra Florida har nu udgivet deres længe ventede debutalbum.

2 ud af 6 stjerner
The Almost - Southern Weather
releasedato: 3 april 2007
medie: cd
label: Tooth & nail / EMI

Det kristne rockband The Almost består af forsanger Aaron Gillespie (er også i bandet Underoath, red.), guitarist Jay Vilardi, bassist Alex Aponte og trommeslager Kenny Bozich.

De 5 drenge stammer fra Clearwater, Florida og har nu udgivet deres alternative rock-debutalbum, Southern Weather. Talentfulde Gillespie har stort set arrangeret alle instrumenter på cd'en og skrevet alle tekster.

Say This Sooner er første track på Southern Weather. Starten på nummeret minder mig om Stainds stil, men Gillespie stemme er mere ung og knap så hardcore. Teksten handler mest om, at der kun findes én dig ude i verden, og at definitionen af "normal" kan være mange ting. Det er en god sang at starte cd'en ud med, den ligger stilen for The Almost og giver os et indtryk af, hvad Gillespies stemme kan præstere. 

Drive There Now er hurtig og evokativ. Sangen handler som så mange andre om kærlighed, og hvad den gør ved os. Stilen minder mig allermest om Foo Fighters, men Gillespie gør den alligevel til noget særligt med sin stemme. Samtidig passer musikken så godt til teksten, at det ikke bliver som enhver anden sukkersød kærlighedssang.

Amazing Because It Is er Gillespies yndlingsnummer på Southern Weather. Her indgår både horn, cello og kor og det gør sangen meget anderledes end alle de andre på cd'en. Den er samtidig i et lidt langsommere tempo end de andre, som også gør den til noget særligt. Gillespie startede ud med en meget simpel sang, men det er egentlig blevet til et ret godt mix af alternativ rock og kor.

Jeg må sige, at jeg synes mange af sangene på Southern Weather er lidt ensformige. Det er alternativ rock i den gode ende, men det er ikke noget, vi ikke har hørt før. Amazing Because It Is skiller sig ud, men ellers er det desværre en meget ensformig skive.

Trackliste:

01. Say This Sooner
02. Drive There Now
03. Dirty And Left Out
04. I Mostly Copy Other People
05. Southern Weather
06. Stop It
07. Amazing Because It Is
08. Everyone Here Smells Like A Rat
09. Never Say "I Told You So"
10. Call Back When I'm Honest
11. Everything That Makes Me Sick
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce