Thai-boksning
Connerys udsendte skulle prøve at se hvad thai-boksning var for noget, og det blev noget af en oplevelse...
Stedet, hvor træningen skulle foregå, skulle selvfølgelig ligge nogenlunde tæt på hvor jeg bor, da det ikke er fedt at køre 20 minutter frem og tilbage fra træning flere gange om ugen.
Jeg havde først kigget på en stilart, der hedder shootfighting. Det er en sportsgren, hvor mange forskellige kampsporte fra hele af verdenen er blandet sammen. Dette giver god alsidighed, jeg synes det lød spændende. Men da der kun lå i Danmark, og den tætteste var Århus var den idé død (Jeg bor i Vejle).
Jeg kiggede lidt videre og fandt ud af der lå en jiu-jitsu klub i Vejle. Jiu-jitsu er er selvforsvar, og her arbejdes der udfra, at alle teknikker skal tilpasses den enkelte person. Jiu-jitsu benytter sig af en karate-del og en Judo-del. Der bliver brugt meget tid på kast, holdegreb, låse, undvigelser, slag, spark og parader. Kort sagt er dette en rigtig god kandidat.
Et sidste bud var thai-boksning. Thai-boksning er en meget fysisk præget og særdeles effektiv kampform. Kroppen bliver hærdet til kamp, og når man kæmper er der ikke mange regler.
Thai-boksning er en sport, hvor man både lærer at forsvare sig, og at slå fra sig hvis man er nødt til dette. Til forsvar bruges mange forskellige dele af kroppen til at beskytte sig. Blandt andet knytnæven, knæet, foden, skinnebenet (hvem sagde av ) og albuen.
Man angriber ved at slå med knytnæver eller sparke med enten knæet eller skinnebenet. Det er altid skinnebenet man bruger til at sparke med. Det er rigtig hårdt i starten, og man får hurtig ondt i skinnebenet, men efter nogle uger burde ens skinneben være så hærdet at man kan sparke igennem.
Efter alt dette teori skulle det prøves selvfølgelig prøves. Jeg havde gjort mit hjemmearbejde ved at drikke en masse energidrik inden træning, så jeg ikke gik død efter fem minutter.
Et sidste bud var thai-boksning. Thai-boksning er en meget fysisk præget og særdeles effektiv kampform. Kroppen bliver hærdet til kamp, og når man kæmper er der ikke mange regler.
Thai-boksning er en sport, hvor man både lærer at forsvare sig, og at slå fra sig hvis man er nødt til dette. Til forsvar bruges mange forskellige dele af kroppen til at beskytte sig. Blandt andet knytnæven, knæet, foden, skinnebenet (hvem sagde av ) og albuen.
Man angriber ved at slå med knytnæver eller sparke med enten knæet eller skinnebenet. Det er altid skinnebenet man bruger til at sparke med. Det er rigtig hårdt i starten, og man får hurtig ondt i skinnebenet, men efter nogle uger burde ens skinneben være så hærdet at man kan sparke igennem.
Efter alt dette teori skulle det prøves selvfølgelig prøves. Jeg havde gjort mit hjemmearbejde ved at drikke en masse energidrik inden træning, så jeg ikke gik død efter fem minutter.
Træningen
Træningen foregik i nogle lokaler i Vejle. Lokalet var indrettet med lidt vægte, en ring, fire sandsække og spejle så man kan se om sparker og slår rigtigt. Da jeg ankom til træningslokalet, så jeg allerede hvad jeg skulle kastes ind i. A LESSON IN PAIN stod det skrevet med blodets farve på et skilt foran døren. Der var desværre ingen vej tilbage, og jeg trådte ind ad døren for at skifte til træningstøj.
Enhver sportsudøver ved at opvarmningen er essentiel for at undgå skader når man dyrke sport. Det samme gælder thai-boksning, her fik jeg dog at vide, at man skulle ud at løbe, ellers kunne kroppen ikke holde til de tæsk den ville få. Enhver træning starter med en frisk 3 km løbetur som man har 15-20 minutter til at gennemføre. Tempoet behøver ikke være rasende hurtig, men man skal dog have pulsen op.
Opvarmningen fortsatte efter løbeturen med spark og knæspark på en sandsæk. Vi sparkede 50 spark af hver, og gik derefter over til at lære slagkombinationer. Endelig fik jeg lov til at komme ud med nogle af mine aggressioner. Først lærer man hvordan kombinationen skal se ud, og derefter står man foran spejlet og øver sig. Så når man føler man er god nok, finder man en makker som skal have puder på også kan man slå rigtigt. Dette var klart det fedeste ved træningen, for det føles som om man står i kamp.
Efter dette skulle vi have det hårde arbejde - intervaltræning. Intervaltræningen foregik ved at vi skulle lave to hooks efterfulgt af en spark med skinnebenet på en sandsæk. Dette skulle gøres ved fuld skrue i 20 sekunder, hvorefter ens makker tog over og man selv tog armbøjninger imens. Sådan fortsatte vi i tre minutter. Denne træning var rigtig hårdt og man kommer virkelig til at svede af det. Efter de tre minutter fik vi et minuts pause og skulle køre det hele igen. Da intervaltræningen var overstået var det mavens tur til at få tæsk. Vi kørte adskillige maveøvelser igennem blandt andet øvelsen med en tung genstand på maven mens man tager sit-ups. Imens vi tog
Maveøvelserne var også det sidste lavede, og efter at have strækket ud, jeg fik taget et velfortjent bad.
Dagen derpå - AV
Nu sidder jeg så dagen derpå, og fortæller om min oplevelse med thai-boksning. For det første vil jeg sige, at dette er en superfed kampsport som jeg helst sikkert vil fortsætte med at udøve, da man kommer i fantastisk god form, og man lærer at forsvare sig selv. Det er en rigtig hård sport, som kræver man gider give sig 100 % til træning. Hvis man er en doven svans får man ikke noget ud af denne sport. Hvis man gider kæmpe får man også noget igen. Jeg kan garantere, at man får noget igen. Jeg svedte så meget til træning, at jeg kunne vride sved ud af min trøje da jeg var færdig.
Alt i alt kan jeg anbefale denne kampsport, hvis man synes man har lyst til at lære at forsvare sig og komme i form.
Træningen foregik i nogle lokaler i Vejle. Lokalet var indrettet med lidt vægte, en ring, fire sandsække og spejle så man kan se om sparker og slår rigtigt. Da jeg ankom til træningslokalet, så jeg allerede hvad jeg skulle kastes ind i. A LESSON IN PAIN stod det skrevet med blodets farve på et skilt foran døren. Der var desværre ingen vej tilbage, og jeg trådte ind ad døren for at skifte til træningstøj.
Enhver sportsudøver ved at opvarmningen er essentiel for at undgå skader når man dyrke sport. Det samme gælder thai-boksning, her fik jeg dog at vide, at man skulle ud at løbe, ellers kunne kroppen ikke holde til de tæsk den ville få. Enhver træning starter med en frisk 3 km løbetur som man har 15-20 minutter til at gennemføre. Tempoet behøver ikke være rasende hurtig, men man skal dog have pulsen op.
Opvarmningen fortsatte efter løbeturen med spark og knæspark på en sandsæk. Vi sparkede 50 spark af hver, og gik derefter over til at lære slagkombinationer. Endelig fik jeg lov til at komme ud med nogle af mine aggressioner. Først lærer man hvordan kombinationen skal se ud, og derefter står man foran spejlet og øver sig. Så når man føler man er god nok, finder man en makker som skal have puder på også kan man slå rigtigt. Dette var klart det fedeste ved træningen, for det føles som om man står i kamp.
Efter dette skulle vi have det hårde arbejde - intervaltræning. Intervaltræningen foregik ved at vi skulle lave to hooks efterfulgt af en spark med skinnebenet på en sandsæk. Dette skulle gøres ved fuld skrue i 20 sekunder, hvorefter ens makker tog over og man selv tog armbøjninger imens. Sådan fortsatte vi i tre minutter. Denne træning var rigtig hårdt og man kommer virkelig til at svede af det. Efter de tre minutter fik vi et minuts pause og skulle køre det hele igen. Da intervaltræningen var overstået var det mavens tur til at få tæsk. Vi kørte adskillige maveøvelser igennem blandt andet øvelsen med en tung genstand på maven mens man tager sit-ups. Imens vi tog
Maveøvelserne var også det sidste lavede, og efter at have strækket ud, jeg fik taget et velfortjent bad.
Dagen derpå - AV
Nu sidder jeg så dagen derpå, og fortæller om min oplevelse med thai-boksning. For det første vil jeg sige, at dette er en superfed kampsport som jeg helst sikkert vil fortsætte med at udøve, da man kommer i fantastisk god form, og man lærer at forsvare sig selv. Det er en rigtig hård sport, som kræver man gider give sig 100 % til træning. Hvis man er en doven svans får man ikke noget ud af denne sport. Hvis man gider kæmpe får man også noget igen. Jeg kan garantere, at man får noget igen. Jeg svedte så meget til træning, at jeg kunne vride sved ud af min trøje da jeg var færdig.
Alt i alt kan jeg anbefale denne kampsport, hvis man synes man har lyst til at lære at forsvare sig og komme i form.
