Connery

Terkel i knibe

Nu kommer den...hvad snakker jeg om? - Læs mere! ;)

Vi kender alle Anders Matthesen, bedre kendt som Anden, og hvis ikke man gør det, så er det enten en fejl i ens opdragelse, eller også har vi levet indespærret i isolation med ingen andre at snakke med end naboen ved navn Peter Lundin, som nok af helt andre årsager ikke er kilden til god humor. Anden er af mange kendt for hans forryngede stand-up-shows, underlige men morsomme satire-programmer og hans geniale cd'er. ("Hva' snakker du om?" under titlen: "Den ka' byttes vol. 1" og "Terkel i knibe")
ANNONCE
Terkel i knibe
Billede fra den kommende animerede film


Var man ikke fra den ovenstående kategori med Peter Lundin, og har man, som jeg, været ude på lange rejser, hvor de 60 cd'er man har medbragt sig, har vist sig at være til at brække sig over efter blot 2 uger i en bil, vil man elske Anders' mester cd: "Terkel i knibe". Den har kunnet vride et lille grin ud af ens mundvig gang på gang, mens man lå og stille kørte ud af en ensom highway i USA. Og selvom amerikanerne undrede sig såre over vores indforståede danske Stewart (Stewart Felfoss Stenstrøm Stardust jr. red) jokes, mens vi bestilte mad på McD., eller det der lignede, kunne man ikke lade være. På en sådan rejse lærer man at værdsætte livets små goder, som i vores tilfælde var vores cd med Anden. For at komme frem til min pointe, så har jeg netop erfaret (ja, kald mig umådeligt langsom), at denne ugudelige cd er under en filmatisering. Eller hvad nogen vil kalde, "den ligger på tegnebrættet", som igen i dette tilfælde består af computere.
ANNONCE
Terkel i knibe
Billede fra den kommende animerede film


Det er nemlig således, at selskabet A Film, som bl.a. har lavet film som "Help, I'm A Fish", "Jungledyret Hugo" og et reklamespot, som vi sent vil glemme, "Tuborg Julebryg", har besluttet at animere Terkel i Knibe. Måske er jeg den eneste, der med små glitrende julelys (selv om de burde være gået ud for længst) i øjnene ser frem til resultatet af dette projekt, men om ikke andet, så ville jeg dele det med jer derude.

Teaser til de glemsomme: "Terkel kommer i alvorlige problemer efter han har mobbet fede Dorrit fra klassen. Terkel søger hjælp hos den nye klasselærer Gunnar, men det skulle han aldrig have gjort..."

For at gøre ventetiden lidt mere udholdelig, har jeg nedenfor linket til traileren. Den kan varmt anbefales :)

I kan se traileren for den her: Terkel i knibe (Lav opløsning), Terkel i knibe (Høj opløsning).
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce