Connery

Surfact

Udgiver Terrific Downfall

4 ud af 6 stjerner
Surfact
Jeg vil simpelthen starte med at sige at jeg flere gange har hørt og læst udtalelsen om at grunge er en overstået periode og hører til et andet årti. Men det er da det værste vrøvl jeg længe har hørt. Musik er musik og alle stilarter har deres berettigelse, når som helst og hvor som helst.

At Surfact med deres nye album, Terrific Downfall rammer denne musik genre på et tidspunkt, hvor der ellers ikke udgives meget af lige netop den slags, syndes jeg blot gør albummet endnu mere interessant, samtidig med at det er beundringsværdigt at nogle stadig er tro mod dem selv, og ikke bare flyder med massen og satser på det sikre. Men jo grunge er det, og grunge når den er allerbedst.

 Surfact har her lavet et album som er intet mindre end fantastisk. Hvert eneste nummer er unikt i sig selv og har toner som bliver hængende i rummet og øregangen længe efter at playeren er stoppet.
Nu har jeg hørt albummet et utal af gange, og hver gang er som den første og jeg forelsker mig hovedkuls på ny. Ikke kun i musikken og Jesper Storgaards stemme der er som skabt til lige den musik, men helt bestemt også i Martin Kristoffersens lyrik, der er som poesi og egentlig sagtens kunne stå helt alene.

En ting jeg egentlig også godt vil nævne, men som desværre tit bliver overset er coverdesign. Og her har kunstneren Sigrid Astrup gjort et fantastisk arbejde, som bestemt yder Terrific Downfall retfærdighed. Det er uden tvivl det album som vil minde mig om forårets komme 2007, og bestemt et godt bud på årets album og bedste danske band, når de diverse pokalerne senere på året skal uddeles.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce