Connery

Studenterhuen

Eksamenstiden er snart forbi, og huen skal på - med denne følger en række spændende traditioner.

Efter tre år med lektier, pjæk og byture til langt ind i de to første lektioner fredag morgen, begynder jeg endelig at kunne se præmien ved mållinien. Det gik først rigtigt op for mig i eftermiddags, da jeg tog ud på skolen for at hente min studenterhue, som jeg senere skal klippe i smadder - ligesom tusindvis af andre studenter har gjort det før mig. Endelig er det slut!
ANNONCE
Studenterhuen
Om tre eksamener kan jeg smide en ny titel på mit unge CV; Student. Om to uger, er alt hvad jeg har knoklet for i tre år overstået - det er en dejlig fornemmelse. Dog bliver det også lidt vemodigt, når jeg nu skal til at sige farvel til alle mine kammerater, som jeg på godt og ondt har brugt utallige timer sammen med. Det var så enden på det kapitel, nu skal et nyt begynde.

MEN, nu skal det hele jo ikke handle om triste følelser og lektier! Nu står den på en sommerferie spækket med druk og hor, og findes der nogen bedre måde at skyde denne "jagt sæson" ind på, end at starte med de utallige studenterfester? - Nej vel. Når jeg kigger i min kalender, kan jeg efter min sidste eksamen d. 16 juni slet ikke overskue fremtiden for bare fester! Det bliver en hård tid jeg går i møde, sammen med alle de andre nyudklækkede studenter.

Vilde traditioner

Med studenterhuen, som jeg hele sommeren stolt skal promovere, følger der en række traditioner, bygget på druk og hor. Det vides ikke præcis, hvornår disse traditioner indtraf - men jeg tvivler på, at det var i starten af 1800-tallet, hvor de danske studenter arvede ideen om studenterhuer, fra vores naboer i norden. De første traditioner lyder på, at du ikke må tage huen på, før du bliver student! Sker dette kan du risikere at dumpe til eksamen! Når huen endelig er kommet på, skriver du uanset udfaldet af din sidste eksamen, karakteren fra denne i midten af huen, og lader dine mates skrive hilsner i foret. Skulle der være en lille sommerflirt på vej, kan du afsløre den ved at læse under svedremmen, her gemmer de små kærlighedsstatements sig. Du skal passe på med, hvem der skriver i guldtrykket i midten af huen, for du hænger på vedkommende resten af dine dage. For at være på den sikre side, kan du få dine to bedste venner til at give et tandaftryk i skyggen - dette skulle sikre dig et langt og lykkeligt liv.

De nyere traditioner, som er opstået gennem druk og hor, går sjovt nok også på dette skønne tema. Personen som har det største hoved, giver en kasse øl til resten af klassen, det samme gælder for personen med det mindste. Når festerne for alvor går løs, er der endnu flere hædersbeviser at hente i huen. Hver gang du har festet fra solnedgang til solopgang, må du lave et trekantet hak i svedremmen, og har du overlevet 24 timers grænsen må du vende huen 180 grader, og bære den omvendt. Har du inden for de 24 timer nappet en kasse øl i dig, så går belønningen på, at du må bruge en ølkapsel som kvast i din hue.
ANNONCE
Studenterhuen
Det er ikke sejt at brække sig - men det er heller ikke sejt ikke at have mærker i sin hue, så derfor skal dette selvfølgelig også belønnes! Har du derfor været et smut ude og tale med store ord i porcelænstelefonen, udløser det et hak i skyggen. Har du haft problemer ved selv at foretage opringningen, og må et smut til udpumpning for at få hjælp, ryger hele skyggen - i dette tilfælde er der bonuspoint at hente. Scorer du lægen eller sygeplejersken, får du lov at klippe hele hageremmen af.

Når vi er ved det at score, kan vi jo lige så godt også give lidt belønning for dette. Har du været en fandens karl og scoret en som ikke i forvejen er din kæreste, så må du lave et firkantet hak i svedremmen. Hvis du laver den klassiske og nedlægger din lærer, må du tage det hvide yderbetræk af.

Med dette brede menukort skulle der være noget for enhver; drukkenbolten, svagdrikkeren og scorekajen.

Tilbage er der bare at sige: god jagt!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce