Stjerneklart vanvid
Hitler tabte krigen, fordi han rådførte sig med astrologer.
Hitler tabte krigen, fordi han rådførte sig med astrologien.
Ved et nyt års begyndelse er det højsæson for et af verdens ældste overtro: astrologien. Mange ugeblade, adskillige TV-selskaber og en masse enkeltpersoner skal have et horoskop for det nye år. Skønt vi nu lever i det tredje årtusind med en teknologi uden sidestykke i menneskehedens historie, er det fortsat grobund for dette uvidenskabelige nonsens.
Jeg spurgte engang Ude og Hjemmes daværende redaktør, om han selv troede på de horoskoper, som bladet ofrer kostbar spalteplads på, som kunne være anvendt til bedre formål, og hans svar lød: "Selvfølgelig ikke, men menneskene vil bedrages, så lad dem!" Ved at kolportere dette nonsens var han faktisk selv en bedrager.
Eksemplerne på astrologiens uvederhæftighed er legio.
I 1499 opskræmte astrologen Johannes Stöffler tyskerne med en oplysning om en ny syndflod, der ville oversvømme Europa i februar 1524. Denne måned ville, forkyndte Stöffler, blive meget anderledes end sædvanlig, fordi adskillige planeter ville være "i konjunktion i et vandtegn".
Da datoen nærmede sig, blev kejser Karl Vs tysk-romerske rige grebet af panik: store folkeskarer forlod deres hjem og søgte tilflugt på alle mulige slags skibe, vanvidsscener udspillede sig og mange omkom. Februar det år blev ganske rigtig meget anderledes — for måneden var usædvanlig tør.
I samme århundrede, i 1552, tilkaldte det engelske hof en af tidens mest berømte astrologer, Cardan, og anmodede ham om at lægge horoskopet for den 15-årige, alvorligt syge kong Edvard VI. Astrologen kunne berolige hoffet med, at stjernerne lovede drengen et langt og lykkeligt liv, dog ville der indtræffe forskellige sygdomme, når han havde nået en alder af 53 år, tre måneder og sytten dage. I juli 1553 døde den unge konge.
Siden f.v.t. og frem til vore dage kan eksempler som ovenstående fylde ligeså mange bøger, som der er skrevet til forsvar for det stjerneklare vanvid, der benævnes astrologi. En enkelt af dens mange fejltagelser var dog nyttig. En astrolog rådede Hitler til at invadere Rusland i sommeren 1941 som det afgjort bedste tidspunkt — ifølge stjernerne, til en hurtig sejr over bolsjevikkerne. Som bekendt gik det anderledes.
EDB-astrologer tror på hedenske guder.
Dyrekredsen, eller mere korrekt: zodiaken, er den smalle bane, solen, månen og planeterne bevæger sig i. Solen er et år om sit kredsløb, som oldtidens babyloniske astrologer opdelte i tolv etaper. I første etape, der begynder ved forårsjævndøgn 21. marts, passerer solen gennem et stjernebillede af en vis lighed med en vædder, og det fik denne etape navn efter. De øvrige etaper fik navnene: Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene.
Senere navngav romerne stjernerne efter de mest velanskrevne i gudeverdenen: Venus, Mars, Jupiter etc. og forkyndte, at hver stjerne var udstyret med samme egenskaber som guden, den havde fået navn efter. Med andre ord: selv moderne edb-astrologer tror på simple hedenske guder!
Ude af takt med dn himmelske rotation
Astrologiens metode går ud på, at mennesker "arver" egenskaber og muligheder fra det tegn, solen befandt sig i ved deres fødsel. Eksempelvis er en person født i vægtens tegn per definition velafbalanceret, men ubeslutsom, og en person født i skyttens tegn har højtstræbende ambitioner (uagtet at der er lige så talrige eksempler, som der er stjerner, på, at det kan personer i alle tegn være i besiddelse af).
Hver eneste dag fødes tusinder af mennesker, men ikke to har samme karakteregenskaber og evner og vil heller ikke få samme livsforløb, de geografiske, politiske, racemæssige og genetiske forhold taget i betragtning, alligevel påstår astrologerne frejdigt, at alle som fødes - eller undfanges - i nøjagtig samme sekund skulle være underlagt et mystisk skæbnefællesskab. Antagelig for at sandsynliggøre det, hævder de f. eks, at der fødes flest videnskabsfolk i stjernetegnet Jomfruen, men den amerikanske fysiker John McGervey har undersøgt fødselsdata for mere end 17,000 videnskabsfolk og kunne kun konstatere, at der fødes videnskabsfolk året rundt.
Ved et nyt års begyndelse er det højsæson for et af verdens ældste overtro: astrologien. Mange ugeblade, adskillige TV-selskaber og en masse enkeltpersoner skal have et horoskop for det nye år. Skønt vi nu lever i det tredje årtusind med en teknologi uden sidestykke i menneskehedens historie, er det fortsat grobund for dette uvidenskabelige nonsens.
Jeg spurgte engang Ude og Hjemmes daværende redaktør, om han selv troede på de horoskoper, som bladet ofrer kostbar spalteplads på, som kunne være anvendt til bedre formål, og hans svar lød: "Selvfølgelig ikke, men menneskene vil bedrages, så lad dem!" Ved at kolportere dette nonsens var han faktisk selv en bedrager.
Eksemplerne på astrologiens uvederhæftighed er legio.
I 1499 opskræmte astrologen Johannes Stöffler tyskerne med en oplysning om en ny syndflod, der ville oversvømme Europa i februar 1524. Denne måned ville, forkyndte Stöffler, blive meget anderledes end sædvanlig, fordi adskillige planeter ville være "i konjunktion i et vandtegn".
Da datoen nærmede sig, blev kejser Karl Vs tysk-romerske rige grebet af panik: store folkeskarer forlod deres hjem og søgte tilflugt på alle mulige slags skibe, vanvidsscener udspillede sig og mange omkom. Februar det år blev ganske rigtig meget anderledes — for måneden var usædvanlig tør.
I samme århundrede, i 1552, tilkaldte det engelske hof en af tidens mest berømte astrologer, Cardan, og anmodede ham om at lægge horoskopet for den 15-årige, alvorligt syge kong Edvard VI. Astrologen kunne berolige hoffet med, at stjernerne lovede drengen et langt og lykkeligt liv, dog ville der indtræffe forskellige sygdomme, når han havde nået en alder af 53 år, tre måneder og sytten dage. I juli 1553 døde den unge konge.
Siden f.v.t. og frem til vore dage kan eksempler som ovenstående fylde ligeså mange bøger, som der er skrevet til forsvar for det stjerneklare vanvid, der benævnes astrologi. En enkelt af dens mange fejltagelser var dog nyttig. En astrolog rådede Hitler til at invadere Rusland i sommeren 1941 som det afgjort bedste tidspunkt — ifølge stjernerne, til en hurtig sejr over bolsjevikkerne. Som bekendt gik det anderledes.
EDB-astrologer tror på hedenske guder.
Dyrekredsen, eller mere korrekt: zodiaken, er den smalle bane, solen, månen og planeterne bevæger sig i. Solen er et år om sit kredsløb, som oldtidens babyloniske astrologer opdelte i tolv etaper. I første etape, der begynder ved forårsjævndøgn 21. marts, passerer solen gennem et stjernebillede af en vis lighed med en vædder, og det fik denne etape navn efter. De øvrige etaper fik navnene: Tyren, Tvillingerne, Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden og Fiskene.
Senere navngav romerne stjernerne efter de mest velanskrevne i gudeverdenen: Venus, Mars, Jupiter etc. og forkyndte, at hver stjerne var udstyret med samme egenskaber som guden, den havde fået navn efter. Med andre ord: selv moderne edb-astrologer tror på simple hedenske guder!
Ude af takt med dn himmelske rotation
Astrologiens metode går ud på, at mennesker "arver" egenskaber og muligheder fra det tegn, solen befandt sig i ved deres fødsel. Eksempelvis er en person født i vægtens tegn per definition velafbalanceret, men ubeslutsom, og en person født i skyttens tegn har højtstræbende ambitioner (uagtet at der er lige så talrige eksempler, som der er stjerner, på, at det kan personer i alle tegn være i besiddelse af).
Hver eneste dag fødes tusinder af mennesker, men ikke to har samme karakteregenskaber og evner og vil heller ikke få samme livsforløb, de geografiske, politiske, racemæssige og genetiske forhold taget i betragtning, alligevel påstår astrologerne frejdigt, at alle som fødes - eller undfanges - i nøjagtig samme sekund skulle være underlagt et mystisk skæbnefællesskab. Antagelig for at sandsynliggøre det, hævder de f. eks, at der fødes flest videnskabsfolk i stjernetegnet Jomfruen, men den amerikanske fysiker John McGervey har undersøgt fødselsdata for mere end 17,000 videnskabsfolk og kunne kun konstatere, at der fødes videnskabsfolk året rundt.
Uenighed om rette stjernetydning astrologer imellem er ikke usædvanlig. Den i USA velkendte astrolog Norwell advarer direkte piger mod at indgå ægteskab med mænd født i Skorpionens tegn, da det for 80% af pigerne vil ende ulykkeligt. TV-astro-logen Sidney Omarr mener derimod, at kvinder i 75% af tilfældene godt kan leve lykkeligt med en mandlig Skorpion.
Den gængse stjernetydningsmetode er imidlertid forlængst blevet forældet, da den er kommet ud af takt med den himmelske rotation. Den ansete astronom Poul Coudarc, der har arbejdet ved observatoriet i Paris, har gjort opmærksom på, at et barn som i dag fødes i løvens tegn - altså hvor Løven befandt sig f.v.t. - faktisk er Krebs!
Hvordan var det gået jernbanerne uden Uranus' opdagelse?
I 1781 opdagede astronomen William Herschel planeten Uranus, og i 1846 blev Neptun opdaget. I milliarder af år har de to planeter, større end Venus, Mars og Merkur tilsammen, eksisteret, og tænk bare, uden at kere sig om menneskenes problemer. Men ikke så snart var de opdaget, før de af astrologerne fik pålagt pligter. Uranus råder nu for jernbanerne, mens Neptun tager sig af luftfarten.
I vort århundrede har astronomer verden over undret sig over astrologernes reaktion på opdagelsen af planeten Pluto. Straks efter at det skete i 1930, fandt disse nemlig frem til, at Pluto specielt er bestemmende for intelligens. Det fik mange kritikere til at stille spørgsmålet, om horoskoperne før 1930 så var forkerte? Til det har den amerikanske astrolog Linda Goodman udtalt, at nye planeter først påvirker os, når de er blevet opdaget! En forklaring der endnu engang bevidner astrologiens infantile niveau ved sammenligning med astronomiens troværdighed.
Da William Herschel havde opdaget Uranus, dokumenterede han omhyggeligt, hvordan han havde båret sig ad og kunne samtidig give en seriøs forklaring på, hvorfor ingen andre havde set planeten før han. At Uranus skulle råde for jernbanerne kan ingen astrolog give en fornuftig forklaring på - de kan end ikke give en forklaring på, hvad der ville være sket med jernbanerne, hvis Uranus aldrig var blevet opdaget.
Den gængse stjernetydningsmetode er imidlertid forlængst blevet forældet, da den er kommet ud af takt med den himmelske rotation. Den ansete astronom Poul Coudarc, der har arbejdet ved observatoriet i Paris, har gjort opmærksom på, at et barn som i dag fødes i løvens tegn - altså hvor Løven befandt sig f.v.t. - faktisk er Krebs!
Hvordan var det gået jernbanerne uden Uranus' opdagelse?
I 1781 opdagede astronomen William Herschel planeten Uranus, og i 1846 blev Neptun opdaget. I milliarder af år har de to planeter, større end Venus, Mars og Merkur tilsammen, eksisteret, og tænk bare, uden at kere sig om menneskenes problemer. Men ikke så snart var de opdaget, før de af astrologerne fik pålagt pligter. Uranus råder nu for jernbanerne, mens Neptun tager sig af luftfarten.
I vort århundrede har astronomer verden over undret sig over astrologernes reaktion på opdagelsen af planeten Pluto. Straks efter at det skete i 1930, fandt disse nemlig frem til, at Pluto specielt er bestemmende for intelligens. Det fik mange kritikere til at stille spørgsmålet, om horoskoperne før 1930 så var forkerte? Til det har den amerikanske astrolog Linda Goodman udtalt, at nye planeter først påvirker os, når de er blevet opdaget! En forklaring der endnu engang bevidner astrologiens infantile niveau ved sammenligning med astronomiens troværdighed.
Da William Herschel havde opdaget Uranus, dokumenterede han omhyggeligt, hvordan han havde båret sig ad og kunne samtidig give en seriøs forklaring på, hvorfor ingen andre havde set planeten før han. At Uranus skulle råde for jernbanerne kan ingen astrolog give en fornuftig forklaring på - de kan end ikke give en forklaring på, hvad der ville være sket med jernbanerne, hvis Uranus aldrig var blevet opdaget.
I august 1968 besluttede det franske tidsskrift "Science et Vie" at afprøve astrologiens evne til at fastslå folks "grundlæggende
karaktertræk" og "fremherskende tilbøjeligheder". Uden navns nævnelse oplyste tidsskriftet fødselsdato, -tid og -sted for ti forbrydere til et firma, som udarbejdede edb-horoskoper.
En af testpersonerne var den franske læge Marcel Petiot, som under den anden verdenskrig lovede at hjælpe mange mennesker med at flygte fra nazisterne, men i stedet udplyndrede han dem, myrdede dem og skilte sig af med ligene ved at opløse dem i syre. Petiot, som blev henrettet 26. maj 1946 for 60 mord, fik dette astrologiske skudsmål: "Socialt veltilpasset, helt igennem anstændig og med en høj moral, udstyret med finfølelse og kærlighed til mennesker, en særdeles selvopofrende person." De øvrige ni forbryderes horoskoper passede lige så lidt.
På Berkeley University i Californien testede man - til brug for en fjernsynsreportage - 28 astrologer, som blev præsenteret for tre personer og en fødselsdato. Derefter skulle de ud fra de detaljerede personlige oplysninger udtale sig om, hvem af de tre testpersoner der havde den oplyste fødselsdato. I de fleste tilfælde var svarene forkerte. Man kunne lige så godt have trukket dem op af en hat.
Professor Ian Culver på universitetet i Colorado har undersøgt mere end 3000 af astrologernes udsagn og spådomme og fandt, at ca. 90% af de der angik jordskælv, børskrak, skilsmisser og ægteskaber aldrig gik i opfyldelse. De resterende 10% tilsyneladende vellykkede forudsigelser tilskrives held og et godt gæt.
Allerede i 1975 skønnede professsor Culver, at astrologerne årligt omsatte for 1,2 milliarder på et grundlag, der kun kunne betegnes som ren svindel. Det fik året efter 186 videnskabsmænd, heraf 18 nobelprismodtagere, til at udsende en erklæring om, at "tiden er inde til, direkte og med vægt, at anfægte de påstande, der fremsættes af astrologiens charlataner."
Skæbnetroen, dvs. at et menneske har en på forhånd fastlagt og uafvendelig skæbne, er en tese i de fleste religioner og i al slags okkultisme, og det fik den franske digter Alfred de Vigny til i 1833 at skrive: Skæbnen er en vanvittig idé, fostret af den sløvhed, som altid behersker menneskene. Mennesket er frit i stand til at gøre alt, hvad det har lyst til, i længden og bredden, i en udstrækning af fire tusinde mil og en højde på seks fod, gennem hundrede år når det er heldigst.
Alfred de Vigny udpegede også astrologien som eksempel på skæbnetroens absurditet og slutter sig til rækken af menneskehedens store tænkere, som siden astrologiens oprindelse i oldtidens Babylonien har taget afstand fra "dette humbugmageri" som den græske filosof Plotinos kaldte det og tilføjede: "Det giver os intet, men betragter os som en slags sten, der er undergivet enhver bevægelse, og ikke som mennesker der handler af egen fri vilje og ud fra egen natur."
I renæssancetiden foretog den tyske filosof Cornelius Agrippa grundige studier af astrologien og konkluderede, at "den ikke grunder sig på andet end ligegyldigheder og fantasterier."
På baggrund af de utallige vidnesudsagn i mere end 2000 år om astrologiens uvederhæftighed er det forstemmende, at i et gammelt kulturland som Danmark er der enkelte TV-stationer, mange dagblade og de fleste ugeditto til at holder liv i dette non-sensmageri.
Naturligvis kan astrologer henvise til klienters udsagn om, at noget i deres horoskoper et gået i opfyldelse, men tilfældets høst er her den samme som ved udtrækningen af præmier i et lotteri. De få, der vinder, animerer de mange i troen på, at de selv vil blive tilsmilet af fru Fortuna næste gang. Ligesom det kun er vinderne i lotterierne, vi lejlighedsvis hører om, er det kun de heldige i astrologiens bingospil, der henvises til, når en astrolog skal gøre reklame for sig selv.
Det ville alt sammen ikke være så slemt, hvis fagets udøvere var ærlige folk og ville være tilfredse med en placering i showbusiness på lige fod med andre illusionister som tryllekunstnere og spåkvinder, men astrologer insisterer på at være en gren af videnskabernes træ, og dette bedrageri gør kun ondt værre og berettiger dem end ikke til den respekt, der tilkommer en dygtig markedsgøgler.
