Stake My Claim
Så kom Epen. Connery tygger, fordøjer og bedømmer.
Fedtebrødet blev (trods udskiftning af ejer), valgt på baggrund af barens rolle som stamspillested for bandet, samt fordi det er her financieringen af bandets udgivelse er hentet.
Der blev startet ud i god stil med et fejlagtigt valgt Bon Jovi cover, og forsanger Jesper Møller nåede knapt at lade ordene "It's my life", ryge gennem mikrofonen før nummeret blev stoppet med en beklagelse og et "der er sguda sket en fejl her. Det her kan umuligt være godt for jer". På trods af at det var Bon Jovi lød det nu ret fedt, men manden havde da en pointe. Desuden var folk jo kommet for at høre bandet vise sit værd med deres egne numre, og det var da også hurtigt således linjen blev lagt.
Der blev luftet lidt af hvert, og med en kraftig, og mellem numrene humoristisk, vokal i front, rockede riffs og kraftig energi og oprigtighed, blev de meget respektable melodier luftet for en eksklusiv del af Aalborgs befolkning. Både nyt og gammelt blev spillet, og trods lidt knas med lyden, og en meget nylig udskiftning af både bassist og trommeslager og manglende guitarist, gik den lille koncert på det lille sted som smurt, og Stake My Claim fik absolut krævet deres ret og sparket deres EP af sted på bedste manér.
Men hvordan lyder skidtet så?
Det siger sig selv, at skiven straks blev slynget i jukeboxen derhjemme. Nye plader skal jo helst luftes hurtigst muligt, og før jeg selv vidste af det, boblede den underlige og melodiske guitarlyd fra Bottle Green ud af højtalerne. EPens første nummer slår hurtigt fast at Stake My Claim har godt hold om melodien, vokalen og hvorledes et nummer skal bygges op, og desuden ikke går af vejen for flippede guitareffekter.
Bottle Green efterfølges af et nyt nummer, You der, udover at være et bundsolidt nummer, indeholder noget af pladens bedste vokalarbejde. Forsanger Jesper Møller har tydeligvis fået et bedre greb om detaljen og de små nuancer, der hjælper til at gøre et godt nummer til et virkeligt godt nummer, og sangen tilføres den følsomhed et "fortabt kærligheds"nummer skal ha" for at virke overbevisende frem for stereotypisk og klichepræget.
Titelnummeret Enough Unsaid brager kompromisløst igennem med sin enkle og voldsomt melodiske opbygning, og sætter for alvor bandet i relief som et poprocket og talentfuldt ensemble. De kontrastrige skift mellem stille, harmoniske guitarstykker og rockede riffs fænger øjeblikkeligt, og nummerets hitpotentiale når langt udenfor diskussion.
Afsluttende kommer en lettere finpudset udgave af et af undertegnedes favoritstykker, Alonely, hvis gode melodi kun overgås af dets herlige opbygning. Den lettere utraditionelle åbning af nummeret viser bandets mod på eksperimenteren, og nummeret udvikler sig flydende og konsekvent derfra. Sammen med Enough Unsaid står Alonely som en pladens absolut største forcer, og med numre som You, der viser hvor drengene er på vej hen, kan man kun håbe, at der ikke går længe før et fuldlængdes album finder vej til butikkerne.
4 Poter til Stake My Claim og deres første officielle release. Keep em coming!
Numrene fra EPen kan alle høres her og skiven kan rekvireres i Stereo Studie og på Fedtebrødet. Helt bestemt værd at kigge på.
Der blev startet ud i god stil med et fejlagtigt valgt Bon Jovi cover, og forsanger Jesper Møller nåede knapt at lade ordene "It's my life", ryge gennem mikrofonen før nummeret blev stoppet med en beklagelse og et "der er sguda sket en fejl her. Det her kan umuligt være godt for jer". På trods af at det var Bon Jovi lød det nu ret fedt, men manden havde da en pointe. Desuden var folk jo kommet for at høre bandet vise sit værd med deres egne numre, og det var da også hurtigt således linjen blev lagt.
Der blev luftet lidt af hvert, og med en kraftig, og mellem numrene humoristisk, vokal i front, rockede riffs og kraftig energi og oprigtighed, blev de meget respektable melodier luftet for en eksklusiv del af Aalborgs befolkning. Både nyt og gammelt blev spillet, og trods lidt knas med lyden, og en meget nylig udskiftning af både bassist og trommeslager og manglende guitarist, gik den lille koncert på det lille sted som smurt, og Stake My Claim fik absolut krævet deres ret og sparket deres EP af sted på bedste manér.
Men hvordan lyder skidtet så?
Det siger sig selv, at skiven straks blev slynget i jukeboxen derhjemme. Nye plader skal jo helst luftes hurtigst muligt, og før jeg selv vidste af det, boblede den underlige og melodiske guitarlyd fra Bottle Green ud af højtalerne. EPens første nummer slår hurtigt fast at Stake My Claim har godt hold om melodien, vokalen og hvorledes et nummer skal bygges op, og desuden ikke går af vejen for flippede guitareffekter.
Bottle Green efterfølges af et nyt nummer, You der, udover at være et bundsolidt nummer, indeholder noget af pladens bedste vokalarbejde. Forsanger Jesper Møller har tydeligvis fået et bedre greb om detaljen og de små nuancer, der hjælper til at gøre et godt nummer til et virkeligt godt nummer, og sangen tilføres den følsomhed et "fortabt kærligheds"nummer skal ha" for at virke overbevisende frem for stereotypisk og klichepræget.
Titelnummeret Enough Unsaid brager kompromisløst igennem med sin enkle og voldsomt melodiske opbygning, og sætter for alvor bandet i relief som et poprocket og talentfuldt ensemble. De kontrastrige skift mellem stille, harmoniske guitarstykker og rockede riffs fænger øjeblikkeligt, og nummerets hitpotentiale når langt udenfor diskussion.
Afsluttende kommer en lettere finpudset udgave af et af undertegnedes favoritstykker, Alonely, hvis gode melodi kun overgås af dets herlige opbygning. Den lettere utraditionelle åbning af nummeret viser bandets mod på eksperimenteren, og nummeret udvikler sig flydende og konsekvent derfra. Sammen med Enough Unsaid står Alonely som en pladens absolut største forcer, og med numre som You, der viser hvor drengene er på vej hen, kan man kun håbe, at der ikke går længe før et fuldlængdes album finder vej til butikkerne.
4 Poter til Stake My Claim og deres første officielle release. Keep em coming!
Numrene fra EPen kan alle høres her og skiven kan rekvireres i Stereo Studie og på Fedtebrødet. Helt bestemt værd at kigge på.
