Connery

Spottede du sammenhængen? True Detective sæson 1 og 4 foregår i samme univers

Får vi Matthew McConaughey at se?

True Detective har været en vild rutsjebane igennem, siden den blev lanceret tilbage i 2014.

Her fulgte vi i første omgang Matthew McConaughey og Woody Harrelson i rollerne som Rust Cohle og Marty Hart, der skulle forsøge at opklare et mysterium, der blandt andet omhandede den mystiske myte, The Yellow King. Dernæst et makværk af en forvirrende sæson 2 og derefter en fænomenal tredje sæson med Maharshala Ali. 

Vi fik løst en række mysterier og mordsager, men 'det overnaturlige' og mystikken omkring The Yellow King i sæson 1 forblev ubesvaret.

Måske vi får det at vide i sæson 4, som pludselig begynder at hænge sammen med sæson 1 - spottede du det?

SPOILERS for de 2 første afsnit af True Detective: Night Country herunder

Selvom serien bygger på et antologi-format, hvor hver sæson står for sig selv, er der nu referencer til sæson 1 i sæson 4. 

Det viser sig nemlig, at den mystiske mand, som ledte Rose Anguineau (Fiona Shaw) ud på opdagelsen af de nedfrosne videnskabsmænd, i virkeligheden er Travis Cohle.

Lyder navnet velkendt? Jep, han er faren til McConaugheys karakter Rust Cohle!

Genser man sæson 1 nævner Rust Cohle sin far som en mand, med nogle tossede idéer i sit hoved, og at han tog sin familie med til Alaska. 

Spiralerne, som begynder at dukke op i sæson 4 er også velkendte - dem er vi stødt på flere gange under sæson 1-efterforskningerne.

I øvrigt er hele Tsalals forskningscenter finansieret af en virksomhed, der går under navnet Tuttle United.

Tuttle var navnet på kulten, som tilbad The Yellow King tilbage i sæson 1.

Hvad betyder det?

Det vil tiden vise - efter to afsnit er det i hvert fald ved at blive åbenlyst, at de to sæsoner fletter sammen. Men i hvilken grad vides ikke.

Vi får måske flere svar på kult-universet, The Yellow King og fedest af alt - et muligt gensyn med Rust Cohle, som skal hjælpe med at løse sagen?

Vi krydser fingre og ses på HBO Max på mandag!

ANNONCE
Del

Seneste nyt