Connery

Spot12

Vi holder ikke altid hvad vi lover, men Spot12 var for fedt.

Spot12
Fredag og lørdag afholdt Dansk Rock Samråd for 12. gang i træk Spot Festival i Århus, hvor der bliver sat spot på, primært danske, upcoming navne. Spot Festival er ikke en festival i ordets forstand (med stor campinglejr, bræk overalt og ildelugtende mennesker), men mere end form for byfestival a'la' Århus Festuge.

Vi, connery.dk, lovede at opdatere løbende, men desværre holdt alle steder med netadgang lukket fredag og lørdag. Til gengæld har vi en røvfuld billeder af kunstnere og publikummer samt et par interviews klar til jer de kommende dage...

Forvirring

Efter en togtur med et overfyldt lyntog, stod vi der: Århus Banegård kl. 16:30. Efter at have kigget lidt rundt, gik vi mod Musikhuset, som var hovedbasen for Spot Festival. De to festivaldage var præget af Sitle og undertegnedes dårlige stedsans, så selvfølgelig gik vi forkert til at starte med, indtil vi fandt en flink mand blandt lokalbefolkningen, som pænt fortalte os, at vi altså skulle den modsatte vej. Godt så. Der gik da heller ikke længe, før vi fandt Musikhuset og fik checket ind.

I toget havde vi krydset af, hvilke navne vi gerne ville se på festivalen. Dels nogen vi kendte og dels nogle navne, som vi bare syntes lød spændende. Det første band, vi skulle opleve, var odenseanske Rock Hard Power Spray, som skulle gå på scenen "Svalegangen". Men trods bykort og "gode" råd fra århusianerne, glippede vi desværre koncerten. Men pyt, - der var nemlig 7 andre scener vi kunne tage til. Og det gjorde vi så.
ANNONCE
Spot12
Fed fest!
Festivalen er utrolig godt skruet sammen, og der er noget for enhver smag: Hip-Hop, rock, pop, R'n'B, reggae... Yes, Spot Festivalen holder 80% (de sidste tyve er trukket fra på grund af de manglende computere med netadgang).

På festivalen nåede Sitle og jeg at høre:

Jonas
Lisa Vegas (billede)
Vincent Van GoGo (billede)
Per Vers
Nordstrøm
Blue Foundation (billede)
Karina Kappel

Vi ses næste år! Glæd jer til interviews!
ANNONCE
Spot12
Del

Seneste nyt

Annonce