Connery

Spændende elektronisk aften med TurboWeekend

Til koncert med Turboweekend.

Spændende elektronisk aften med TurboWeekend
Lørdag aften lå i hænderne på Nørrebro-bandet Turboweekend, som jeg via en anbefaling havde besluttet mig for at se nærmere på. Turboweekend som består af Ivan Skavinsky Skivar, Oliver Switchdance og Jay Declan er et band der virker som sprunget ud af "New Rave"-bevægelsen. Med et rocket elektronisk udtryk lægger gruppen op til fest, farver og dans.

Et repost på en flyer, skabte basis, for denne koncert, som de gerne så blev holdt blot en smule hemmelig. Det var derfor med en vis følelse af mystik, at jeg sammen med en bekendt troppede op, på Dunkel; en hyggelig lidt mørk bar, på Vester Voldgade i det indre København. Aftenen var allerede godt i gang, og snakken gik hyppigt på det lille sted. Musikken var en blanding af rock og electro, og stedets appeal til det alternative var så absolut ikke til at tage fejl af. Her var der ikke meget, Gucci og Louis Vutton, men derimod en trend der blandt de yngre til stede kunne ses som en mild form af det såkaldte "New Rave'. Omkring 00.45 blev dørene så åbnet til hvad der var et noget nøgent kælderlokale. Et aflangt lille lokale, med instrumenter for enden. At der ikke var en decideret scene gav et virkelig godt forhold band, og publikum imellem.

Turboweekend var klædt i tøj, der i UV-lysets skær lyste op i neongule farver. Desværre oplevede vi en del tekniske problemer, der betød at vi måtte undvære UV-lyset hvis vi ønskede en koncert. Så i blåt mørke til råb fra publikum om 'spil nu bare', begyndte en herlig elektronisk lyd at brede sig i det let pakkede kælderlokale. Turboweekend tog så sandelig revanche for problemerne og leverede en herlig oplevelse.
ANNONCE
Spændende elektronisk aften med TurboWeekend
Undertegnedes kendskab til musikken, begrænsede sig til tidligere smugkig på Myspace, men rytmen var absolut til at følge, og havde det ikke være for en betændt venstre fod, var der uden tvivl blevet festet med. Jeg er egentlig slet ikke nogen danser, men det er ganske enkelt umulig at stå stille til Turboweekends melodier og toner. Tiden fløj af sted, så det var med blandede følelser at trioen meddelte at koncerten var bragt til ende. Helt snydt blev vi dog ikke, da det obligatoriske ekstranummer, selvfølgelig blev spillet.

Efter koncerten fik jeg heldigvis mulighed for at introducere Connery for bandet. Efter en snak med Ivan kunne jeg desuden bringe en signeret LP/single med mig hjem, som appetitvækker for kommende materiale i form af en EP;
En EP vi her hos Connery vil kigge nærmere på når den foreligger.

Skulle man have fået lyst til at høre turboweekend, spiller de til Mymusic legat-arrangementet på Rust, den 7 april og er man bosiddende på den anden side af bæltet, spiller de desuden på Pitstop i Kolding den 11 maj.

TurboWeekend kan tjekkes ud på www.myspace.com/turboweekend
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce