Connery

Sommerferie på Kreta

2 uger på Kreta med alt hvad dertil hører.

Sommerferie på Kreta
Det er et stykke tid siden, jeg skrev, at jeg ville skrive en artikel om min sommerferie på Kreta. Her er den så. Sidste år var jeg på Kos og noget, der ærgrede mig, da jeg kom hjem, var, at jeg ikke havde set noget af Kos andet end bunden af 1, 2, 3... mange glas. Derfor besluttede jeg, at dette års ferie ikke skulle ende på samme måde. Udover det proppede jeg en ekstra uge oveni hatten.

Turen har helt klart lært mig, at når jeg skal på ferie næste år, så er en ting sikkert. Jeg vil hellere nøjes med at se stranden, poolen og bunden af de glas, jeg har drukket, end at bruge halvdelen (hvis ikke 2/3) af mine penge på
Ja, så var dagen endelig kommet, hvor det blev min tur til at tage på ferie. Jeg havde ventet længe, endda så længe at alle folk, også dem på universitetet, var startet i skole igen. Jeg tog af sted sammen med kæresten, og det var et helt umenneskeligt tidspunkt vi skulle op på (4.30).

Det første syn, der mødte os i lufthavnen, var det samme, der skræmte AmagerDK, da han tog af sted nogle uger før. Pensionister! Og ikke bare 2-3 stykker, nej hele flyveren. Der var højest et ungt menneske ud over mig og min kæreste, og det var en dreng på 2 år. Hurra hvor det går! Her havde vi planlagt at skulle møde
ANNONCE
Sommerferie på Kreta
Vi ankom til hotellet godt trætte kl. 11.30. Det første syn, der mødte os, var en masse familier og pensionister, der slikkede sol. Hotellet var rigtig lækkert, og vi boede i en lejlighed med 2 værelser og udsigt over poolen. Alt var rent og pænt, og solen stod højt på himlen. Inden vi tog af sted, havde vi set i vejrudsigten, at det var 26 grader og sol. Dette passede dog ikke helt, det var 30 grader og sol, hvilket jo ikke gjorde situationen dårligere.

De første 3 dage gik med at slikke sol og udforske området. Området nær poolen var nok der, vi befandt os mest, men vi var da også nede og kigge på stranden, selvom vejret ikke var det bedste den dag, vi valgte til det. Jo, måske hvis man godt kunne lide at have sand alle vegne pga. blæsten.

Vi erfarede hurtigt, at vi måske ikke havde været de heldigste med valg af hotel. Ikke fordi der som sådan var noget galt med hotellet, men området var ikke lige det mest festlige. Hvis vi derimod havde valgt byen ved siden af, tror jeg det kunne have hjulpet lidt på situationen.

Derfor tog vi ind for at opleve Chania. Der var hyggeligt, men ikke meget gang i den. Jo, hvis man var til græsk dans, og ikke havde noget imod, at alle folk var 60+. Det lykkedes os dog at finde et diskotek, som endda spillede dansk musik. Der var dog ikke meget mere plads, end man ser det på Sams bar i København, og her var end ikke fyldt op. Så det siger lidt om, at der ikke ligefrem var "party party" i luften.

I løbet af de to dage havde jeg fået et værre udslet. Det var ikke over hele kroppen, men det var tæt på. Normalt, når jeg slår ud, er det pga. sæbe, og der er sol den bedste kur. Så jeg opholdt mig i solen mest muligt og prøvede at sove på et håndklæde i stedet for sengetøjet, der blev vasket hver dag.
ANNONCE
Sommerferie på Kreta
Samaria kløften:

Samaria kløften var den første af vores planlagte udflugter og også den bedste. Det lød sig, at det skulle være en hård tur, så vi havde medbragt vores vandresko, vand samt masser af solcreme. Turen derhen foregik i bus, hvor jeg sad helt stille for ikke at sørge for, at bussen vippede ud over en af de meeeget høje og stejle klipper. Vi kom frem og hvilken skøn natur, der mødte os. Det var virkelig flot! Jeg fik dog ikke set så meget andet end stien de første kilometer, da den var ret så svær at gå på. Vi havde inden turen fået at vide, at man var heldig, hvis man så en vild bjergged også kaldet Kri-Kri, men som I kan se i galleriet, var det ikke svært at komme tæt på. Det var lige så hårdt, som vi havde fået beskrevet det, men vi tilbagelagte de 16 kilometer hurtigere, end de to tyskere med deres "vandrende pinde" og den jodlende østriger, der nær havde forsaget et stenskred med sin høje jodlen. Og det var det vigtigste.

Læs med i del 2 om bl.a. mit besøg hos dr. Victor Kierakis, vores mislykkede cruise, som endte i gruppebræk, et besøg på et kæmpe disco med masser af græske babes og fyre og vores mislykkedes tur til Elafonissi.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce