Connery

Solæg

Er dine venner og dig træt af de traditionelle tømmermændsforebyggende midler som cactuspiller og andre præperater? Hvis ja, så er Solæg måske svaret!

Solæg
Solæg er en gammel tradition, som oprindeligt stammer fra tyskland. 

Retten består i alt sin enkelthed af hårdkogte æg, der trækker i salt vand i ca. 3 dage, hvorefter de nydes halve med forskellige slags fyld.

På tysk hedder retten Solei, men hvis man googler det i Google Billedesøgning kommer der vist bare det frem man populært kalder en bootie... Se f.eks. dette billede...

Hvis numser kunne slå ihjel ville Frk. Solei her vidst være lidt af en dræber!

Nå, men tilbage til Solæggene, før i tiden var de temmelig udbredte på mange værtshuse rundt om i danmark - i dag ser man dem desværre sjældent.

Æggene skulle eftersigende have en tømmermændsforebyggende virkning, skriv gerne om du kender noget til den del af historien.

Nu til opskriften

Solæg

Æg (så mange som du gerne vil lave, husk at de skal være i en beholder, der har plads til dem og som kan tåle kogende vand).

Salt.

Løgskaller fra ca. ligeså mange løg, som du koger æg.

1. Fyld en gryde med vand og sæt det i kog

2. Læg forsigtigt æggene ned i gryden og kog dem i 20 minutter.

3. Hæld koldt vand over æggene

4. Stød æggene forsigtigt, så de revner uden at skallerne falder af.

5. Sæt en ny gryde vand i kog med nok vand til at dække æggene i.

6. Du skal nu tilføje så meget salt at æggene kan flyde i vandet. Start med ca. 1 spsk. pr. æg og test dig frem.

7. Opløs salten helt i vandet, og tag gryden af varmen når vandet koger.

8. Læg æggene ned i din beholder/glas og hæld saltvandet over.

9. Læg løgskallerne i toppen af glassen og luk det.

10. Æggene skal nu trække i 3 dage (de kan bare stå ved stue temperatur), og så er de klar.

De kan maks. holde sig 14 dage...

Servering

1. Fjern forsigtigt skallerne.

2. Skær ægget over på midten med en skarp kniv (ja, blommen skal se meget mærkelig ud).

3. Tag den halve blomme op, og fyld hullet med:

Et par dråber olie.

Et par dråber eddike.

Lidt sennep.

Lidt Engelsk Sauce.

Et par dråber Tabasco.

4. Spis ægget i en mundfuld.

De skal serveres med øl og snaps, helst begge dele selvfølgelig!

Retten imponerer nok ikke damen, men helt sikkert dine venner!

Bon Appetit!
ANNONCE
Afslutningsvis lige Mrs. Solei i aktion :-)
Del

Seneste nyt

Annonce