Slipknot i KB Hallen
"I hvilket andet band medvirker Slipknots forsanger Cory?"
Vi ankom til KB Hallen og fandt den glade modtager af ét styks billet. Så gjaldt det bare om at finde pungen frem til en kold øl, og finde en god plads at følge koncerten fra. Det første der mødte én, var en tung røg fra scenens røgmaskine, der gik lige i ens øjne og hoved. Med udsigt til en lang aften, med 3 bands og god musik, valgte jeg at starte med at finde en siddeplads, hvor jeg kunne nyde min øl, uden at få pumpet 3 kubikmeter røg i hovedet per sekund. Stolen blev fundet, røven sat, forventningerne begyndte at blive store. Dette skulle blive en god aften. Den obligatoriske musik fra anlægget knaldede en omgang Rage Against the Machine af og klargjorde de omtrent 2000 publikummer, der havde sikret sig en billet. Folket med de lange parykker fik mulighed for at lufte håret, mens musikken markerede sig som et startskud for Helmet, der var det første band, som skulle spille denne aften. Før "Killing in the Name" var færdig, blev lyset slukket og Helmet kom ind på scenen kl. 20.00.
Nu er mit kendskab til Helmet ikke så stort, og det bliver det heller ikke efter denne koncert. Der blev leveret et meget tam show, hvor det dog var tydeligt at se, at bandet var tændte og klar på at skulle spille. Men det faldt hurtig til jorden igen, da de ikke formåede at nå ud til de fremmødte. Folk foran scenen gik i stå og begyndte at småsnakke. Nogen god opvarmning var det altså ikke, så i flok med en fyldt KB Hal fornøjede jeg mig over, at de kun fik 30 minutter på scenen. Nu er vi jo i tiden med eksaminer og karakterer, så derfor vil jeg også kaste min karakter til Helmet. Et 5-tal synes jeg er meget passende, da der skal noget mere til, når man er på tour med Slipknot. Det er en svær opgave og den blev desværre ikke løst tilfredsstillende.
Så begyndte jeg at glæde mig, til igen at skulle opleve Papa Roach, der endnu ikke har formået at skuffe undertegnede til koncert.
Klokken blev 21.00 da Papa Roach kom på scenen. Det var noget folk, og undertegnede, kunne bruge. Det er heller ikke så svært at få gang i folk, med sange som "Broken home", "Geting away with murder", "Time and time again", "She loves me not", og til sidst selvfølgeligt det fængende gennembrudshit "Last ressort". Med den attitude som Papa Roach ligger for dagen, er det svært ikke at blive revet med. De kommer bare og siger; her er fest, og er her ikke fest, så bliver der fest. Rockånden lever godt i Papa Roach og det beviste de endnu en gang, da de leverede varen til et klart 13 tal. Hele bandet var tændte fra start og ville hellere end gerne spille for de mange fremmødte.
22.15 blev lyset slukket endnu engang. Denne gang fordi det var blevet tid til at Slipknot skulle spille for os alle sammen. Familien (som Slipknot kalder deres fans) blev samlet foran scenen, og den velkendte intro blev spillet over anlægget, mens røgmaskinerne blæste et tykt slør ind over scenen og ned over publikum. Stemningen steg hurtig igen, og man var godt klar til endnu et møde med Slipknot. Familien brølede højere, end ved Søren Larsens scoring mod Albanien, da Slipknot kom ind på scenen, iført de klassiske masker og dystre dragter, som er deres kendetegn.
Det blev dog hurtig klart at lyden var alt for høj. Det var umuligt at høre, hvad forsangeren Cory forsøgte at formidle i sin mikrofon. Folk virkede dog ligeglade, da de i forvejen kendte alle deres sange, og efterhånden kan dem i søvne. Lyden var ikke det store problem i starten. Efter noget tid med den ekstrem høje lyd, begyndte folk at falde lidt til ro i en bestræbelse på at gætte, hvilken sang bandet nu spillede. Lyden var simpelthen så høj, at man havde svært ved at følge med i, hvad der blev spillet. Det var ellers trist, for det er med til at ødelægge en god koncertoplevelse.
Midt i koncerten skete der noget, jeg meget sjældent har oplevet herhjemme. En "circle of death" blev formet i midten af salen (Til de der ikke ved hvad det er, så er det en cirkel, der bliver lavet midt iblandt folk på gulvet. Folk i cirklen danser, skubber, vælter, tumler, hopper, laver futtog, går amok og headbanger rundt mellem hinanden. Når der er én der vælter, og det hænder ofte, så er der altid 3-5 andre, der hiver vedkommende op med det samme. Kort sagt, en "gå amok" cirkel). Det var sjovt at se på, og det reddede en del af koncerten. Det var godt at se, folk kan passe på hinanden, selvom man går amok på den måde. Eksempelvist faldt en fyr bagover og knaldede hovedet hårdt i gulvet, hvorefter den største mand i cirklen løftede ham op, en anden tog fat om hans ben og fik ham således hurtig ført ud og til syn. Der gik dog ikke et halvt minut før selvsamme gut, atter var at finde i cirkelen, igen i højeste gear.
Det var således publikum, der var med til at hive en god aften hjem, da lyden desværre fik ødelagt en koncert med utvivlsomt potentiale. Derfor kan jeg kun give et 8 tal til sidste del af showet, hvor fokus hen mod slutningen mest af alt lå på publikums gale udskejelser, fremfor Slipknots støjinferno. Det er altid godt at opleve Slipknot på en scene, i deres rette element, men en lyd, der var alt for høj kan hurtigt ødelægge selvsamme fornøjelse. Forhåbentligt bliver det ikke et problem næste gang vi ser de 9 maskeklædte heavymusikanter i DK.
Det blev dog hurtig klart at lyden var alt for høj. Det var umuligt at høre, hvad forsangeren Cory forsøgte at formidle i sin mikrofon. Folk virkede dog ligeglade, da de i forvejen kendte alle deres sange, og efterhånden kan dem i søvne. Lyden var ikke det store problem i starten. Efter noget tid med den ekstrem høje lyd, begyndte folk at falde lidt til ro i en bestræbelse på at gætte, hvilken sang bandet nu spillede. Lyden var simpelthen så høj, at man havde svært ved at følge med i, hvad der blev spillet. Det var ellers trist, for det er med til at ødelægge en god koncertoplevelse.
Midt i koncerten skete der noget, jeg meget sjældent har oplevet herhjemme. En "circle of death" blev formet i midten af salen (Til de der ikke ved hvad det er, så er det en cirkel, der bliver lavet midt iblandt folk på gulvet. Folk i cirklen danser, skubber, vælter, tumler, hopper, laver futtog, går amok og headbanger rundt mellem hinanden. Når der er én der vælter, og det hænder ofte, så er der altid 3-5 andre, der hiver vedkommende op med det samme. Kort sagt, en "gå amok" cirkel). Det var sjovt at se på, og det reddede en del af koncerten. Det var godt at se, folk kan passe på hinanden, selvom man går amok på den måde. Eksempelvist faldt en fyr bagover og knaldede hovedet hårdt i gulvet, hvorefter den største mand i cirklen løftede ham op, en anden tog fat om hans ben og fik ham således hurtig ført ud og til syn. Der gik dog ikke et halvt minut før selvsamme gut, atter var at finde i cirkelen, igen i højeste gear.
Det var således publikum, der var med til at hive en god aften hjem, da lyden desværre fik ødelagt en koncert med utvivlsomt potentiale. Derfor kan jeg kun give et 8 tal til sidste del af showet, hvor fokus hen mod slutningen mest af alt lå på publikums gale udskejelser, fremfor Slipknots støjinferno. Det er altid godt at opleve Slipknot på en scene, i deres rette element, men en lyd, der var alt for høj kan hurtigt ødelægge selvsamme fornøjelse. Forhåbentligt bliver det ikke et problem næste gang vi ser de 9 maskeklædte heavymusikanter i DK.
