Connery

Skruk vender tilbage med sæson 2

Josephine Park er klar til runde 2.

Josephine Park spillede hovedrollen i en ny dansk komedieserie, Skruk, som fik premiere sidste år på Netflix.

SPOILERS - serien fulgte lægen Nana, som arbejder på en fertilitetsklinik og i en brandert inseminerer sig selv med sin eks-kærestes sæd.

Og efter et par turbulente afsnit med midtlivskriser, store følelser og hemmeligheder, blev vi efterladt med et bæst af en cliffhanger.

Nu er tiden kommet til at få forløsningen - og Netflix kan bekræfte sæson 2 af Skruk.

I sæson 2 følger vi Nana, som nu har sit barn på to måneder. Hun har fået sin drøm opfyldt, men barslen hænger hende langt ud af halsen. Så nu vil hun tilbage på arbejdsmarkedet, men må kæmpe med at få sin mere eller mindre egocentriske mor som roommate for at passe barnet.

Det skal nok blive interessant - Skruk sæson 2 har endnu ikke fået nogen premieredato.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce