Connery

SIA

Lady Croissant

2 ud af 6 stjerner
release: 7 maj 2007
medie: cd
label: EMI
SIA
Australske Sia med sin noget specielle stemme, kan nogle sikkert genkende fra Nykredit reklamen, som bruger hendes nummer Breathe me fra 2004 albummet "Lo-Fi", samme nummer vil man også kunne finde igen i serien Six feet under. Nu er hun to år efter aktuel igen med "Lady Croissant". Sia Kate isabel Furler som der står på hendes fødselsattest, har fået musik ind så at sige med modermælken. Begge hendes forældre er musikere, og medlemmer af det australske rockabilly band The Soda Jerks. Hendes far har ligeledes spillet guitar i onklens band Men at work, som i starten af firserne hittede verden over med numre som Down under og Who can it be now. Hun er vokset op i Adelaide, på som hun selv beskriver som den mest hippie'de gade, hvor alle som boede der enten spillede musik, malede eller gøglede. For seks år siden købte hun så en åben billet til en rejse jorden rundt, og endte i London hvor hun stadig bor.

Lady Croissant er hendes andet solo album, og om endnu bedre end debut albummet "Lo-Fi". Hendes stemme passer perfekt, til den underspillende jazzede musik der fylder albummet. Startnummeret Pictures sætter sig regelret fast på øregangen, og bliver hængende der længe efter at de sidste toner er sluppet op. Hun minder svagt om en meget ung Ricky Lee Jones, men har sin helt egen stil alligevel. På nær Blow it all away og I go to sleep har hun selv været med til at skrive samtlige numre på albummet. samtlige numre er optaget live på The Bovery Ballroom i London den 17 april 2006, hvilket selvfølgelig er med til at give den en helt speciel stemning. "Lady Croissant" er et smukt album som er perfekt at vågne op til en søndag morgen hvor solen skinner ind gennem ruden. Den lokker med grønne skove og gåture langs stranden. Det er et album man kun kan drømme sig væk til.

Track liste:

01. Pictures
02. Don't bring me down
03. Destiny
04. Blow it all away
05. Lentil
06. Numb
07. I go to sleep
08. Breathe me
10. Distractions
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce