Selvstændige musikere udgiver idag selv deres plader.
Det bliver mere og mere hverdag at der kommer en plade på gaden, 100% financieret af kunstnerne selv.
Mew gjorde det, Swan Lee gjorde det og nu er det hårdt rockende band, Villa sprunget ombord på vognen af musikere/bands som vælger at udgive deres musik selv.
Nogle vil måske påpege at lige netop de 3 ovenstående eksempler samtidig også er de mest omtalte og succesrige af slagsen. Tjoo det kan der være noget om, men der er jo ikke meget opmundring i at høre om de 714 af slagsen før dem som brugte hver en krone de havde og i dag bor sammen i en lade i udkanten af Næstved.....vel ?
Fakta er at, branchen som helhed stadig kæmper imod kopiering og stadig væk taber.
Pladesalget er styrtdykket og alle, musikere som brancehfolk beklager sig og klynker over manglende indtjening og branchefolkene skynder sig at fortælle at de penge folk "stjæler" er dem der skulle være brugt på nye talenter og udvikling. En kommentar man så kan tro på hvis man vil.
Som musiker i dag, hvad enten man er solist eller med i et band, er det benhårdt arbejde. Der skal promoveres, indspilles, skrives nye sange og hele tiden tænkes på det bedste for helheden (gruppen).
Skulle man være så heldig at få tilbudt en pladekontrakt finder man lynhurtigt ud af at lykken ikke nødvendigvis ligger gemt i de paragraf befængte papirer foran ens næse.
Musikere er det tætteste vi kommer på slaver idag. Der er simpelthen tænkt på det hele i moderne pladekontrakter, og uden at gå i detajler kan jeg vist roligt sige at man i den grad for brug for en velvidende advokat som kan rådgive en.
Her kommer Dansk Musiker Forbund ind i billedet, undertegnede er selv medlem af denne fagforening og kan kun rose den for dens arbejde og nytænkning.
Dansk Musiker Forbund (herefter kaldet DMF) har en konsulent ved navn Mikael Højris, han lever af udelukkende og rådgive musikere, hvad enten det er management, booking, forlags eller pladekontrakt det drejer sig om. Nu er der sikkert nogle enkelte i blandt os der tænker :"hmm og så koster kan KASSEN", og nej det gør han faktisk ikke.
Er du medlem af DMF er han ganske gratis.
Han er manden som gør at du som musiker bedre kan koncentrere dig om det det burde dreje sig om, nemlig musikken.
Og skulle du ikke lige have tiden til et rigtigt møde, ja så har han lige udgivet den geniale håndbog (som alle burde få udleveret ved deres første medlemsskab af den lokale musikskole eller whatever) "Musik Branchen".
Er du musiker og tager du din musik mere alvorligt end bare supper steg og is, så KØB DEN !
Nå tilbage til pladeudgivelserne.
Et band som MEW har gjort det rigtig godt, lavet nogle plader herhjemme først, fandt hurtigt ud af at markedet for deres genre i DK var meget overskuelig og satte sig derfor med deres personlige manager og lagde en slagplan. En slagplan for hvordan de skulle opnå drømmen, nemlig en kontrakt i England eller USA. En meget lang historie senere (og en hel del penge lånt i banken) er de idag signet hos Epic (Sony) i London og har for nylig udgivet deres anmelderroste "Frengers" og blandt andet rost til skyerne i det toneangivende musikblad, NME.
Ja det lyder jo alt sammen rigtig lækkert og glamourøst, men sådan hænger det selvfølgelig langt fra sammen for de 100 af vis af bands som kæmper den benhårde kamp med at udgive deres egen plade.
Det er hårdt!
Der er ingen der lige ordner promoveringen, eller sørger for at fotografen kommer den rigtige dag, eller husker at minde jer om at december er en usandsynlig dum måned og udgive sin plade i (julemåneden er som bekendt tv-reklame måneden hvor man i så fald skal kæmpe imod Elton John, Queen og alle de andre superstjerner, og lur mig om man ikke taber den kamp).
Det korte af det lang er, at det er skide besværligt og til tider så hårdt at man aller mest har lyst til at give op (har jeg lade mig fortælle) men når det ind imellem lykkedes så er følelsen af at man har gjort noget selv, fantastisk.
Mew gjorde det hele selv, og kører som sagt med klatten idag. Swan Lee gjorde det hele selv og har blandt andet spillet på den årige Midem Messe i Cannes, hvor alle de højre chefer fra USA og UK er samlet for at finde nye projekter.
Nogle vil måske påpege at lige netop de 3 ovenstående eksempler samtidig også er de mest omtalte og succesrige af slagsen. Tjoo det kan der være noget om, men der er jo ikke meget opmundring i at høre om de 714 af slagsen før dem som brugte hver en krone de havde og i dag bor sammen i en lade i udkanten af Næstved.....vel ?
Fakta er at, branchen som helhed stadig kæmper imod kopiering og stadig væk taber.
Pladesalget er styrtdykket og alle, musikere som brancehfolk beklager sig og klynker over manglende indtjening og branchefolkene skynder sig at fortælle at de penge folk "stjæler" er dem der skulle være brugt på nye talenter og udvikling. En kommentar man så kan tro på hvis man vil.
Som musiker i dag, hvad enten man er solist eller med i et band, er det benhårdt arbejde. Der skal promoveres, indspilles, skrives nye sange og hele tiden tænkes på det bedste for helheden (gruppen).
Skulle man være så heldig at få tilbudt en pladekontrakt finder man lynhurtigt ud af at lykken ikke nødvendigvis ligger gemt i de paragraf befængte papirer foran ens næse.
Musikere er det tætteste vi kommer på slaver idag. Der er simpelthen tænkt på det hele i moderne pladekontrakter, og uden at gå i detajler kan jeg vist roligt sige at man i den grad for brug for en velvidende advokat som kan rådgive en.
Her kommer Dansk Musiker Forbund ind i billedet, undertegnede er selv medlem af denne fagforening og kan kun rose den for dens arbejde og nytænkning.
Dansk Musiker Forbund (herefter kaldet DMF) har en konsulent ved navn Mikael Højris, han lever af udelukkende og rådgive musikere, hvad enten det er management, booking, forlags eller pladekontrakt det drejer sig om. Nu er der sikkert nogle enkelte i blandt os der tænker :"hmm og så koster kan KASSEN", og nej det gør han faktisk ikke.
Er du medlem af DMF er han ganske gratis.
Han er manden som gør at du som musiker bedre kan koncentrere dig om det det burde dreje sig om, nemlig musikken.
Og skulle du ikke lige have tiden til et rigtigt møde, ja så har han lige udgivet den geniale håndbog (som alle burde få udleveret ved deres første medlemsskab af den lokale musikskole eller whatever) "Musik Branchen".
Er du musiker og tager du din musik mere alvorligt end bare supper steg og is, så KØB DEN !
Nå tilbage til pladeudgivelserne.
Et band som MEW har gjort det rigtig godt, lavet nogle plader herhjemme først, fandt hurtigt ud af at markedet for deres genre i DK var meget overskuelig og satte sig derfor med deres personlige manager og lagde en slagplan. En slagplan for hvordan de skulle opnå drømmen, nemlig en kontrakt i England eller USA. En meget lang historie senere (og en hel del penge lånt i banken) er de idag signet hos Epic (Sony) i London og har for nylig udgivet deres anmelderroste "Frengers" og blandt andet rost til skyerne i det toneangivende musikblad, NME.
Ja det lyder jo alt sammen rigtig lækkert og glamourøst, men sådan hænger det selvfølgelig langt fra sammen for de 100 af vis af bands som kæmper den benhårde kamp med at udgive deres egen plade.
Det er hårdt!
Der er ingen der lige ordner promoveringen, eller sørger for at fotografen kommer den rigtige dag, eller husker at minde jer om at december er en usandsynlig dum måned og udgive sin plade i (julemåneden er som bekendt tv-reklame måneden hvor man i så fald skal kæmpe imod Elton John, Queen og alle de andre superstjerner, og lur mig om man ikke taber den kamp).
Det korte af det lang er, at det er skide besværligt og til tider så hårdt at man aller mest har lyst til at give op (har jeg lade mig fortælle) men når det ind imellem lykkedes så er følelsen af at man har gjort noget selv, fantastisk.
Mew gjorde det hele selv, og kører som sagt med klatten idag. Swan Lee gjorde det hele selv og har blandt andet spillet på den årige Midem Messe i Cannes, hvor alle de højre chefer fra USA og UK er samlet for at finde nye projekter.
Og så er der noget af det nyeste jeg er faldet over, nemlig VILLA.
Jeg har tidligere omtalt VILLA her på Audion, det er et jydsk foretagende, og et hårdtslående et af slagsen. Men er man til Faith No More, Incubus og måske en tand af Alice In Chains så er deres debutplade "FLOW" på hylderne nu, og det er en fantastisk rockplade.
Mit bud er at VILLA med lidt held er det næste der bliver eksporteret ud af dette stillestående musikland. Jeg løfter mine hænder og klapper af dem der ikke giver op, og fnyser af selskaberne som først nu er ved at vågne ovenpå Mew, Junior Senior og Ravonettes' succes i udlandet.
Jeg har tidligere omtalt VILLA her på Audion, det er et jydsk foretagende, og et hårdtslående et af slagsen. Men er man til Faith No More, Incubus og måske en tand af Alice In Chains så er deres debutplade "FLOW" på hylderne nu, og det er en fantastisk rockplade.
Mit bud er at VILLA med lidt held er det næste der bliver eksporteret ud af dette stillestående musikland. Jeg løfter mine hænder og klapper af dem der ikke giver op, og fnyser af selskaberne som først nu er ved at vågne ovenpå Mew, Junior Senior og Ravonettes' succes i udlandet.
