Connery

ROLLING STONES sparkede R... i Parken

Søndag d. 5 august rullede massive granitstykker ind over Parken i København og maste enhver skeptiker dybt ned i græsset.

4 ud af 6 stjerner
ROLLING STONES sparkede R... i Parken
Forventningerne, humøret og stemningen var høj - mens undertegnede ønskede hun var højere - da de gamle rockrotter Rolling Stones indtog scenen i Parken søndag d. 5 august.

"Godarften Københav, det ær dajli at vær' tilba' i Danmark igæ æfta kun et åå," erklærede en toptunet Mick Jagger på et charmerende dansk og spurgte om der var nogen tilstede, der også havde været i "Hussens". Det var et af flere tilfælde, der blev talt til et næsten propfuldt Parken på dansk under koncerten, og det understregede den superprofessionelle og tilstedeværende atmosfære Rolling Stones leverede.

Da opvarmningsbandet, et temmeligt langtrukkent reggae-act, var gået på stod jeg og ærgede mig lidt over, at jeg tilsyneladende var den eneste under 1.80. Jeg kunne simpelthen ikke se noget trods min placering ca. 15 meter fra scenen. Men om nogen forstår at fylde en scene ud, så er det Rolling Stones, så det blev heldigvis ikke noget problem.

Mick Jagger løb rundt på scenen og gav den hele armen, ligesom Keith Richards, Ron Wood og Charlie Watts som ventet styrede deres instrumenter til komplet fuldendthed, smukt akkompanieret af kor og musikere perfekt udvalgt til helheden. I det hele taget er det utroligt så meget sex og charme der væltede ud over Parken igår på trods af, den var erobret af fire smågrimme, grå guldklumper. Det er jo alt sammen et godt bevis på, at man kommer så langt som Rolling Stones med den helt rette mængde sikker rockattitude og talent og næse for, hvad det er vi vil have... for vi vil jo have det... og efter deres optræden i Parken, vil vi have endnu mere!
ANNONCE
ROLLING STONES sparkede R... i Parken
Overdådig fornøjelse til øjne og ører
Jeg kender overhovedet ikke til hver eneste lille bid, Rolling Stones gennem tiden har kreeret men det var fuldstændig ligegyldigt! Rolling Stones har et liveshow, der gik langt ud over alle forventninger. De var som sagt topprofessionelle og "på" i hele de knap to timer, koncerten varede. 

Ej heller visuelt står noget tilbage at ønske. Koncerten blev understøttet smukt af en kæmpemæssig storskærm placeret centralt i baggrunden for scenen og på hver side af skærmen rejste sig to enorme vægge, der fuldendte billedet via lys og effekter, der resulterede i en euforisk 3D-illusion. Traditionen tro - i hvert fald på A Bigger Bang-touren - blev Parken flere gange oplyst af fyrværkeri, der i al sin pomp og pragt skød op fra hver side af scenen som overvældende rockblomster.

Den største overraskelse var dog da bandet samledes på samme position og man lige nåede at tænke: "hvad I alverden laver de", før scenefeltet forvandledes til et transportabelt podie, der bragte rullestenene ud på en rejse ned gennem publikum, så også den allerbageste del af Parken kunne opleve bandet close-up. Der blev de stående i to-tre numre, hvorefter de returnerede tilbage til scenen og fortsatte en af de fedeste koncerter jeg nogensinde har oplevet.

Setlisten bestod af en god portion sange, jeg ikke umiddelbart havde den store kendskab til, men selvfølgelig leverede de gode gamle hits som "I Can't Get No Satisfaction", "Ruby Tuesday" og "Brown Sugar", der lå som ekstranummeret og var med til at sætte det fuldendte punktum på en fuldendt aften.

"Jaj ælsker jær virkli'," råbte Mick Jagger... og ved du hvad, din gamle rocker? Vi elsker fandme også jer! 

Foto: dwmg.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce