Connery

Roadtrip 1

Første roadtrip blev en fornøjelse af de helt store.

Den første tur for connerys grønne roadtrip team var en tur i bedste RT ånd. Nemlig en tur uden formål. Et kort blevet rullet ud og Chradser fastslog at vi skulle besøge en sø. Turen destination blev således Esrum sø i det naturskønne nordsjælland.

Som et lille aber dabei dertil blev der tilført et besøg i Nødebo Præstegård. Bilen blev spændt op med musik, cola (den brune substans man drikker, ikke det til næsen) og de tre drengerøve og så gik turen eller derud af til det respektable Nordsjælland.

Turens navigatør og levende krakskort, Chradser præsterede dog to gange at sige "vi skulle ha været til venstre for 500 meter siden og på den måde endte vi på Helsingør motorvejen. Chradser er som en god blanding af bibliotekar og alzheimer vores svar på navigation, sløv i optrækket og ualmindeligt glemsom. Så turens retningsbestemmelser blev ændret og vi æntrede Helsingør en lille halv time efter Chradsers vejviserstunt. Det første vi blev mødt af i Helsingør var en meget suspekt udseende svensker på et gadehjørne der med sikkerhed ikke uddelte vagttårnet.
ANNONCE
Roadtrip 1
Sikkert ankommet til hovedstaden i Helsingborg begyndte vi at overveje muligheder ved et besøg i hamlets hjemby. Vi kunne tage til Sverige og kigge på lyshårede "jenter" eller finde en butik der solgte fiskegrej og lande nogle hornfisk på sjællands nordlige spids, men valget faldt på et besøg hos Helsingørs store varemærke, Kronborg. Stedet der er kendt for en statue, der står i en kælder og som vågner, når Dansken skal i krig. Kendt for at huse Hamlet, den berømte Shakespeare prins og som står som et monument ud til det smukke Øresund.

Turen op til den stolte borg går forbi en masse turist busser og her fik vi så en forsmag på den musikalske formåen, der en dag skal bringe Frentic til tops på den internationale musikscene. En stor amerikaner bil kørte i roligt tempo forbi os og en 5-årig dreng indtog Frentics krop og udbrød: "årh hvad en amerikaner bil brummm bruuuummm. (det sidste er et desperat forsøg på lydkrift) En fantastisk gengivelse af den lyd det giver, når en ordentlig slæde gasser op. Borgen som sådan er der ikke meget spænding ved. Holger Danske sover stadig, og man må ikke skyde med kanonerne. Vi gik lidt og barslede med tanken om at lave en ny omgang, enormt kedelig "hvornår var det nu det var", men det blev ved tanken. En af de ting man dog har forstået ved Kronborg er at give turisterne total oplevelsen af en middelalderborg. Toiletterne passer fint til den tid de blev bygget og man måtte stå ganske akavet forholdsvis langt væk fra selve pissoiret - men sjovt var det.
ANNONCE
Roadtrip 1
Fra Kronborg gik turen langs strandvejen. Her blev råbt efter uskyldige turister og overvægtige mennesker og diskuteret hvorvidt vi nogensinde blev rige nok til at bo her, men smukt var der med udsigt ud over havet. Næste spontane stop blev da vi rundede Dronningemølle og Showoff konkluderede, at her havde hans far et sommerhus med kolde øl i. Fantastisk sommerhus. Ind med slæden og op med nogle kolde i glasflaske og så ellers finde en havebænk i solen hvor aftenens eventyr til ENVY skulle debatteres. Øl bliver desværre hurtigt varme i sommer Danmark og the roadtrip måtte fortsætte.

Denne gang skulle vi besøge et fantastisk fænomen. Danmarks længste iskioskkø. Den tilhører en iskiosk der hedder Lydolph"s og ligger i Hellerup. Med imponerende 32 minutters ventetid blev vi udstyret med tre kæmpe is. Ikke imponerende i smag men fantastiske i størrelse. Vores roadtrip sluttede her med isen. En god dag i den danske sommer fuld af oplevelser.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce