Connery

Revoltage

Kaos i myldretiden

3 ud af 6 stjerner
Revoltage
release: 31 august 07
medie: cd
label: Warner

En af de ting der, alt for længe, har hængt som en klods om benet på hiphop-genren, er de kliche-agtige numre om bling bling, ho's og ghetto. Det er blevet en ikke kun trættende gentagelse, men også en adoption af amerikanske normer, som er så godt som ikke-eksisterende i vores lille land. Nej, lad os dog få lidt god gammel socialrealisme igen, præcis som gode gamle Røde Mor gjorde i halvfjerdserne.

Og det er præcis hvad man finder hos Revoltage, som her har lavet et brag af et album. Det emmer af satire og ironi, og er så dansk at man kun kan elske det. I stedet for en masse intetsigende tekster, har de formået at sætte fingeren på lige præcis de emner som er væsentlige for os alle. De har gjort det med et overskud og et underfundigt smil krusende om læberne, som gør at de så absolut er tidens stemme. Numrene er både musikalsk og indholdsmæssigt dejligt nuancerede og afvekslende, samtidig med at de sætter sig fast indeni en, og før man ved af det vælter numre som livsforsikring og I ser det ske ud af ens lunger, hvor man end går og står. Es, Sven Opiden og DJ Profile har været i branchen længe og de sidste ti år givet os numre på plader som; Kaffe & Smøger & Viva la Gadehiphop. Nu har de så endelig lavet et helt album. Mine damer og herrer tag godt imod...Kaos i myldretiden.



Trackliste

01. Viva la revoltage
02. Livsforsikring
03. 24 timer
04. Alle har ret til at få et fedt køkken
05. I ser det ske
06. Hvem skal redde byen fra de rige
07. Så vipper vi
08. Du kender typen
09. Igen (luderdreng)
10. Kontras facade
11. De hader
12. Banalt
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce