Rammstein, Rosenrot
Rammstein udgiver restmateriale på den vellykkede opfølger til Reise, Reise, læs omtalen her:
De tyske ungersvende i Rammstein fremstår som et ondt sidestykke til Nick Cave og dennes dystre, skæve musikalske univers. Og det siger jo ikke så lidt når man tager i betragtning hvor ond Nick Cave kan være, på en god dag.
Bandets blanding af goth, symfonisk heavy og elektronik får Rammstein til at minde lidt om amerikanske Nine Inch Nails i 90'ernes storhedstid, ser man lige bort fra Trend Reznors skærende vokal, overfor Till Lindemanns uhyggelige, rrrrullende vokale betoninger.
Stilen er tung, slæbende, demonisk og gotisk Og på Rosenrot, der primært er overskydende materiale fra produktionen af tyskernes store kommercielle gennembrud Reise Reise, er der skruet en smule ned på tempoet der normalt kendetegner bandet, uden at der gåes på kompromis med ondskaben.
Der er en befriende vildskab og intensitet i musikken, der giver een lyst til at slå på tæven og være lidt ond.
Og var Fritz Lang's gothiske filmmesterværk "Metropolis" fra 1927 indspillet i dag, var det helt sikkert med soundtrack af Rammstein.
Rosenrot viser ikke markante nye sider af bandet, men stilen og intensiteten er intakt hele vejen, fra start til slut.
Rammstein, Rosenroth (Universal), december 2005
Bandets blanding af goth, symfonisk heavy og elektronik får Rammstein til at minde lidt om amerikanske Nine Inch Nails i 90'ernes storhedstid, ser man lige bort fra Trend Reznors skærende vokal, overfor Till Lindemanns uhyggelige, rrrrullende vokale betoninger.
Stilen er tung, slæbende, demonisk og gotisk Og på Rosenrot, der primært er overskydende materiale fra produktionen af tyskernes store kommercielle gennembrud Reise Reise, er der skruet en smule ned på tempoet der normalt kendetegner bandet, uden at der gåes på kompromis med ondskaben.
Der er en befriende vildskab og intensitet i musikken, der giver een lyst til at slå på tæven og være lidt ond.
Og var Fritz Lang's gothiske filmmesterværk "Metropolis" fra 1927 indspillet i dag, var det helt sikkert med soundtrack af Rammstein.
Rosenrot viser ikke markante nye sider af bandet, men stilen og intensiteten er intakt hele vejen, fra start til slut.
Rammstein, Rosenroth (Universal), december 2005
