Connery

Rainbow Six: Raven Shield

"Tango down!"

Ikke det nyeste eller flotteste spil på markedet, men det er Pamela Andersson heller ikke, og hende kan vi jo stadig li'!
Rainbow Six: Raven Shield
For de mennesker, der godt kan lide at spille computerspil med vennerne, er her et spil, der virkelig er pengene værd. Især fordi det kan fås billigt, da det efterhånden er 1 år gammelt. Det er den amerikanske forfatter Tom Clancy, som står bag konceptet i spillet og mange vil måske kende ham for hans meget militært- og udstyrspræcise romaner.

Rainbow Six: Raven Shield er et "First Person Shooter" (FPS), som egentlig kunne ligne det meget velkendte - og efter min mening småkedelige - Counter-strike (utilfredse Counter-strike nørder kan skrive en hade mail til mig på min interne post!). Spillet går i al sin enkelhed ud på at "neutralisere" terrorister (og her menes ikke ved at vugge dem i søvn), redde gidsler og desarmere bomber. Det er ekstremt udfordrende, og det vil frustrere nogle og begejstre andre. Single player delen består i at koordinere sine soldater (både inden og under selve aktionen) og så udføre planen. Men der, hvor spillet virkelig vinder min respekt, er i "cooperative" delen. Her kan man altså rende rundt sammen med venner og systematisk udrydde truslen. Man kan rent ud sagt IKKE gennemføre missionerne ved at storme frem som en anden Rambo. Der skal listes, kravles og krybes. Stille og roligt skal man snige sig rundt om hjørner og pacificere terroristerne én efter én. Det er meget realistisk i den forstand, at det tager tid at skifte våben, metaltrapper larmer osv. Når gidsler skal reddes, skal man især passe på, da terroristerne går efter at dræbe gidslerne, hvis de ser dig.
ANNONCE
Rainbow Six: Raven Shield
Våben freaks vil få deres lyst stillet, da spillet indeholder alle slags avancerede våben og tilbehør. Såsom nattesyn, infrarød føler, lyddæmpere osv. Det går heller ikke at skyde løs til højre og venstre, da man ikke kan få mere ammunition, end det man starter med.

Grafikken er udmærket. På ingen måde prangende, men den virker. Spillet er bygget over Unreals engine, og det fungerer godt og flydende.

Lyden er også helt eminent (så længe ens lydkort og højtalere ikke består af Aldis skrattende højtaler, der proklamerer at lille Lise på 5 år er blevet væk fra sin mor).

Har du EAX kan du bl.a. nyde hvor højt, irriterende og monotomt (ligesom Nik & Jay) et maskingevær faktisk lyder i et lille rum.

For at få et job som terrorist i Raven Shield skal man være rå,

hensynsløs, have våben og dyrke ekstrem yoga
ANNONCE
Rainbow Six: Raven Shield
Er du ikke til FPS, eller har du brug for mere action som i fx Unreal, så er dette spil sikkert ikke noget for dig. Spillet går langsomt, og frustrationer over at en mission stadig ikke er klaret efter 100 forsøg kan knække det fleste.

Men har du lyst til at blive taget i at råbe "Tango down!", "Red neutralized!" og snige dig frem som en blegfed dansker på spring / hamster i skjul, så prøv Rainbow Six: Raven Shield.
ANNONCE
Rainbow Six: Raven Shield
Del

Seneste nyt

Annonce