Connery

Radio med gods i

Her har du anlægget, som kan holde fest, pynte og ikke mindst charmere dig vejen ind i de flestes hjerter…

6 ud af 6 stjerner
Vi har tidligere bragt pressemeddelsen, men har selvfølgelig sørget for at teste det lille vidunder også...
Radio med gods i
Model One, hedder denne lille sag, som ikke fylder meget mere end en almindelig clockradio. Den er fremstillet i træ, med basexport i form af et lille hul i bunden og så spiller den helt forrygende.

Vi har tidligere bragt pressemeddelsen, men har selvfølgelig sørget for at teste det lille vidunder også...

Det var med glæde i mine øjne, jeg pakkede denne pakke op, hos en af de gamle skribenter på Connery.dk. Jeg smed papiret på gulvet, koblede radioen til Københavns 'E' og tunede den stille frem imod et rent himmerige af lyd!

'Let's do it for the people' strømmede ud af den lille radio, som ikke er større end min sko, men alligevel lyder lidt som en boomblaster. Ah det kan vist ikke passe, udbrød vi begge i munden på hinanden, og var allerede på vej ned af trappen til underboen; han spiller altid netop det nummer, men som du sikkert allerede har gættet, var han ikke hjemme! Næh det var faktisk Model One, der spillede så godt!

Op af trappen tilbage det lille vidunder, som ikke bare ser godt ud, men også lyder fantastisk - helt fantastisk... Men hvordan!?

Radioen blev vendt og drejet, rystet lidt og en lygte blev anvendt til at lyse op i det lille hul i bunden, som sørger for man kan mærke bassen på toilettet, selvom radioen står udenfor døren!! Intet svar!?

Svaret skulle dog vise sig, at være enkelt, i hvert fald for den lokale elektriker... Han kunne fortælle os, at ved hjælp af de mobiltelefonkomponenter som er anvendt i radioen, kan man opnå en meget bedre tuning af radiostationerne. Når der er rigtig godt tunet ind, har man også mulighed for, at skrue meget højere op, uden der kommer den irriterende 'ssssss' lyd i baggrunden - altså den lyd jeg hører, hver morgen fra min gamle kassette båndoptager i køkkenet!

Tilbage i lejligheden, vi prøver at dæmpe lyset, drikke et par øl og bliver enige om, at model one er perfekt både til hverdag og fest! Den har alt, altså lige bortset fra mange knapper, for den har faktisk kun hele tre af slagsen...

Knap nummer et: Anvender du til at tune ind på radio stationerne. Den er meget let at tune, for en smart detalje gør, at det yderste hjul drejer det inderste meget lidt ad gangen. Eminent tuning, du er i hvert fald sikker på at ramme netop din station.

Knap nummer to: Skru op/ned - og denne radio kan spille rigtig højt

Knap nummer tre: Am/Fm - det siger vist lidt sig selv, på AM ramte vi tysk radio!
ANNONCE
Radio med gods i
Bag på radioen er der mulighed for:

Rec out: Når du skal optage radio med din nye minidisc

Hovedtelefoner: Når de trådløse øreluffer skal tilsluttes fordi underboen klager over larm og vibrationer i gulvet.

Aux in: Når din discman skal kobles til rigtig rigtig fed lyd...

Antenne in: Hvis nu den indbyggede antenne ikke rækker langt nok. Vi hørte dog tysk musik da vi lavede testen, så medmindre du kommer fra Japan er det vist ikke nødvendigt. - Denne funktion kan selvfølgelig også anvendes til kabel antenne.

Konklusionen må være at her har producenterne virkelig "done it for the people", radioen både ser og lyder godt. Den er lille og passer ind i de fleste hjem og så fåes den i flere forskellige farver. Du kan læse mere om radioen lige her på Connery.dk og du kan se nærmeste forhandler ved at klikke på linket herunder...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce