Connery

Prime Showcase 2002

Hæftige kaskader af lys og lyd, krydret med spektakulære DJs, lækre dansepiger og stemnings spredende artister.

Hvert år afholder Prime Agency deres showcase hvor de fremviser DJs, dansere og artister. I år tog denne begivenhed plads på Diskotek One i byen Hammel nær Aarhus, hvor mere end 600 festglade restauratører og diskoteksgæster mødte op.
Prime Showcase 2002
Selvom det bare var en ganske almindelig Onsdag aften, hvor endnu en trist knastør Torsdag morgen truede, var der fyret seriøst op under gulvet på Diskotek One, fyret op til et af årets vildeste diskoteksfester.

Allerede da vi gik ind af døren kunne man mærke at denne fest ikke bare var endnu en almindelig fest. Ikke blot en druktur med gutterne hvor man drikker sig æske stiv, scorer babes på den lokale og vågner næste dag med Safri Duo hamrende inde i hovedet. Nej, stemningen var anderledes, man kunne tydelig mærke at Prime havde banket fest-barometeret i top.
ANNONCE
Prime Showcase 2002
Uden at lyve vil jeg faktisk vove påstå at en fest dårligt nok kan blive meget federe. Inde på gulvet var folk virkelig med på den. Næsten alle hoppede, dansede og sang med i en nærmest ekstatisk rus af glæde. Skal man påpege noget der burde have været ændret var det nok bassen. Der var alt for meget, så meget at det var uudholdeligt at stå tæt på scenen.

Rundt på gulvet, på små podier, var dansere stillet frem og det supplerede festen med et ekstra kick. Rundt om danserne stod de mest partyglade mennesker og prøvede at imitere dansernes hurtige, skarpe og smarte bevægelser. (Det er dog en god ide at træde væk når den store, vilde og fulde body builder blærerøvs type står lige ved siden af dig og prøver at efterligne den lille dansers trin og bevægelser red.)
ANNONCE
Prime Showcase 2002
Mens DJen gav den for fuld udblæsning, med de nyeste dance hits, gik disse artister rundt blandt publikum og spillede. Her er fx. perkussionisten Mikkel der spillede på stort set alt hvad han kom i nærheden af, så som stole, gulvet, baren, glas og her en Vodka flaske. Her fra connery.dk vil jeg gerne give en varm anbefaling til at hyre en sådan artist, de sætter virkelig gang i din fest med fed stemning og højt humør.

De to landeplagende hiphop drengerøve Nick og Jay fyrede den af med en trykbølge af ren sommer partystemning. Med et var hele publikum forvandlet til en flok hjemmedrenge der stod og kastede håndtegn til Nick og Jay, alt imens de nærmest skreg med på "Nick og Jay" og deres nye skud på stammen "Hot". Nick og Jay ser vi mere til på et senere tidspunkt på året, de spiller nemlig til Danmarks vildeste dance event Megadance i Gigantium i Aalborg.

Diskotek One

Prime Agency
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce