Poul Krebs
En blandet fornøjelse
Poul Krebs er om nogen vores danske troubadur, og synger som en sådan nu skal, om os mennesker og de store følelser som rører os. Det gjorde han også denne aften på Rytmescenen. Og publikum hvoraf de fleste har nået en moden alder, sang som altid også med på alle balladerne. Blandt andet nummeret kærester scorede højt. At min fornøjelse af koncerten kunne holde sig i grænser, var bestemt heller ikke bandet skyld, der som altid professionelt leverede varen. Men derimod de mange kørestolsbrugere, eller rettere folks manglende forståelse for at de var der. Hvorfor lige netop den musik åbenbart tiltrækker denne gruppe af vores medborgere, kunne måske skyldes de flotte ord om følelser, og netop derfor kunne jeg ikke undgå at få en dårlig smag i munden, når en kødrand af sunde og raske danskere blokerede udsynet for dem totalt, så de måtte nøjes med kun at høre musikken og ikke se den. Dobbeltmoralen var slående denne aften. Måske man fremover fra de forskellige arrangørers side, skulle fratage publikum ansvaret for deres medmennesker ,og istedet for oprette en særlig afd for netop denne gruppe, så også de kan glæde sig over at gå til en koncert.
Bortset fra det så gjorde Poul Krebs og band de det er bedst til, nemlig underholdt folket og gav dem præcis hvad de var kommet for, og de gjorde det godt. Poul Krebs er vel for mange kvinder på fyrre, det som Justin Timberlake er for dem på tyve, blot har de ældre den fordel, at han ikke kun er tættere på, men også mere opnåelig. At han er mindst lige så professionel, efterlader koncerten denne fredag aften ingen tvivl om. Med sig havde han da også nogle af Danmarks fineste på området, nemlig gode gamle og fantstiske Per Frost på guitar, Morten Buchholtz på piano og keyboard samt Peter Kjøbsted på trommer.
