Connery

Plantronics lancerer trådløse headsets

Trådløs telefoni uden støj på kontoret

Plantronics lancerer nu trådløse headsets, der er baseret på støjreducerende teknologi. Irritation over støj eller besvær med at høre hinanden på kontoret hører derfor fortiden til. Teknologien forbedrer mikrofonen væsentligt og fjerner baggrundsstøj, så begge parter uforstyrret kan koncentrere sig om indholdet af samtalen.
ANNONCE
Plantronics lancerer trådløse headsets
Med sin næste serie af trådløse headsets til kontoret fokuserer Plantronics på lydkvalitet og stil. Plantronics har lanceret CS70N og SupraPlus Wireless, som er særligt egnede til medarbejdere i kontormiljøer og kundeserviceafdelinger, der bruger telefonen meget i det daglige arbejde. Hænderne er frie, lyden er i top og komforten i højsædet med den nye støjreducerende funktion og det stilfulde design.

'Vi kan nu tilbyde det ultimative i headsets til medarbejdere på kontoret. Støjen er fjernet, designet er elegant og medarbejderne har frie hænder til at arbejde, mens de taler i telefon,' siger Morten Kristensen, nordisk chef hos Plantronics. 'Uanset om man taler meget eller lidt i telefon på arbejdspladsen, er headsets den bedste løsning, hvis man vil være effektiv.'

Plantronics CS70N benytter sig af DECT-teknologien, så den kan tilsluttes de fleste eksisterende fastnettelefonsystemer. Headsettet vejer ikke mere end 22 gram og er meget behageligt at gå med i længere tid. Man kan tale i op til fem timer, og standby-tiden er på 28 timer. Desuden har man op til 100 meter bevægelsesfrihed fra basen, og støj på linien er noget, der hører fortiden til. Endelig betyder det innovative og diskrete design, at headsettet passer ind i ethvert kontormiljø.

For hyppige brugere af telefoner i kontormiljøer har Plantronics lanceret SupraPlus Wireless, der nu som standard kommer med støjreduceringsfunktionen. Det er især vigtigt for medarbejdere i kundeserviceafdelinger, at der er så lidt støj i samtalerne som muligt, da de dagligt bruge mange timer på telefonen. SupraPlus Wireless headsettet har en QuickPair funktion, der gør, at brugeren kun skal trykke på en knap til for at tilslutte til basen. Skifter man siddeplads ofte, er netop dette en fordel, fordi headsettet er mobilt mellem baserne. Headsettet tilsluttes nemlig trådløst til en anden base på ganske få sekunder.

Tilgængelighed:
CS70N er tilgængelig i Danmark i april, mens SupraPlus Wireless er tilgængelig nu. For yderligere information se venligst: www.plantronics.com
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce