Pension
Er du blevet gammel nok til at tænke på pension??
Min bankrådgiver ringede forleden dag og sagde: Mads, er det ikke ved at være på tide, at du begynder at spekulere i fremtiden? Tøvende og let overrasket svarede jeg: Tjooh det kunne måske godt være, hvad har du i tankerne?
Min bankrådgiver, som er en ekstrem kæk ung mand, som jeg for nylig har set danset rundt på diskoteket i Big Bowl i Valby sprit.bacardi, sagde: Mads, det er da på tide du begynder at tænke på din pensionsopsparing!
De næste begivenheder er meget svære at gøre rede for. De næste sekunder forløb i åndeløs tavshed, mens jeg krampagtigt forsøgte at tage mig sammen til at mumle et "flet arret din flabede spasser", men i stedet præsterede jeg et yderst elegant "øøhhh tjoh, æhm, jaah det ved jeg egentlig ikke". Efterfulgt af ny åndeløs tavshed og en Mads Johansen, der igen forsøgte at fremstamme noget ufatteligt smart, men det bedste jeg kunne få over mine læber var et meget bestemt NEJ! Og så var samtalen ikke rigtig længere.
Nu sidder jeg så her; 24 år gammel, med min telefon i hånden, min bærbare i skødet og kigger rundt i mit hjem, der er præget af den trådløse kommunikations æra og tænker: Der er edderbroderemig lang tid, til jeg bliver 65. Jeg må ærligt erkende, at jeg sidder i min stol og føler mig gammel. Som jeg sidder her og kigger ud af vinduet på byggeriet og livet i Valby, kan jeg ikke undgå at tænke, om mit liv har passeret revy? Er det virkelig på tide, at jeg begynder at sætte til side til min pension? Jeg sidder med en fornemmelse af, at jeg på den måde kommer til at mangle en stor del af mit liv.
Tænk at sådan en simpel telefonopringning kan skabe en så hektisk hjerneaktivitet. Det kan da ikke være rigtigt, at jeg lige med en elegant håndbevægelse skal smide 40 af de bedste år, mit liv indeholder, og afskrive som "perioden hvor jeg sparede op til min pension". Jeg har ingen intentioner om at skulle leve, til jeg bliver 86. Det tror jeg ikke er fedt. Jeg har sat mig for mål at leve livet, så længe det tillader, at jeg lever det. Jeg gider ikke sidde på Hjortevænget nummer en milliard i min otiumstol med en pibe i hånden og blidt ae mine børnebørn på håret og berette, om dengang mælken rent faktisk kom fra køerne, og at dengang jeg var barn, der var der sne! Jeg har ikke lyst til at være en omvandrende Werthers Echte reklame. Er det virkelig sådan, det skal være? Hvorfor skal der findes disse, samfundets normer hvis fornemmeste opgave er at sætte os i båse og kasser? Hvor er friheden og frimodigheden til at satse på livet, satse på at man ikke allerede som 24-årig behøver at sætte lidt til side, så man kan nyde de sidste 15 år af sit liv? Vi snakker altså om folk, der sparer op til den del af deres liv, der hovedsageligt består af at skifte kateter og lede efter sit gebis.
Tænk at sådan en simpel telefonopringning kan skabe en så hektisk hjerneaktivitet. Det kan da ikke være rigtigt, at jeg lige med en elegant håndbevægelse skal smide 40 af de bedste år, mit liv indeholder, og afskrive som "perioden hvor jeg sparede op til min pension". Jeg har ingen intentioner om at skulle leve, til jeg bliver 86. Det tror jeg ikke er fedt. Jeg har sat mig for mål at leve livet, så længe det tillader, at jeg lever det. Jeg gider ikke sidde på Hjortevænget nummer en milliard i min otiumstol med en pibe i hånden og blidt ae mine børnebørn på håret og berette, om dengang mælken rent faktisk kom fra køerne, og at dengang jeg var barn, der var der sne! Jeg har ikke lyst til at være en omvandrende Werthers Echte reklame. Er det virkelig sådan, det skal være? Hvorfor skal der findes disse, samfundets normer hvis fornemmeste opgave er at sætte os i båse og kasser? Hvor er friheden og frimodigheden til at satse på livet, satse på at man ikke allerede som 24-årig behøver at sætte lidt til side, så man kan nyde de sidste 15 år af sit liv? Vi snakker altså om folk, der sparer op til den del af deres liv, der hovedsageligt består af at skifte kateter og lede efter sit gebis.
Jeg gider ikke svømme i materielle goder, når jeg bliver 70. Jeg ser ingen grund til, at jeg skal spare nu for senere at kunne nyde den fulde glæde af et abonnement på ornitolog-nyt og min nybetrukne lænestol. Jeg vil hellere leve nu og så bruge de sidste 5-10 år af mit liv på at være en sur gammel stodder, der betaler sig fra sex og skyder efter ungerne i blommetræet i haven. En gammel mand, der bruger sin tid på minder, tænker tilbage og smiler ved tanken, om dengang han var en drengerøv med hang til våde varer og Internet kommunikation.
Så glem alt om pension og opsparingeringer. Nyd livet som det er meningen, det skal leves - nemlig for fuld skrue!
Så glem alt om pension og opsparingeringer. Nyd livet som det er meningen, det skal leves - nemlig for fuld skrue!
