Connery

Online Poker – Do´s og Don'ts

Det skal du gøre, og det skal du ikke gøre, når du spiller poker på nettet!

I anledning af vores pokerturnering bringer vi her i samarbejde med pokerlistings.com en "Do's og Don'ts" artikel angående online poker.
 
Online Poker – Do´s og Don'ts
At være en vindende online pokerspiller er noget af en udfordring. Hvis det var let, skulle alle kunne vinde, eller for at være mere præcis; alle skulle tabe. Hvis alle spillede korrekt, ville held-faktoren på sigt balancere tingene, og alle ville spille lige op. Det betyder tragisk nok, at alle spillere skulle tabe deres penge, da pokerrummene jo tager deres bid af kagen, den såkaldte rake.  
 
Kigger man en professionel spiller efter i sømmene, vil det hurtigt gå op for en, at sådan ligger landet heldigvis ikke. En professionel spiller skaber sine egne fordele ved at udnytte andre spilleres svagheder. Her kommer nogle små huskeregler at have i baghovedet.
 
HUSK...
 
...at hver eneste gang du sætter dig foran computeren, skal du sørge for, at du er lige så peppet og klar i hovedet, som hvis du trådte ind på et casino. Selvom der i online poker ikke er nogle fysiske chips eller dollars i sigte, så koster det dig nøjagtigt lige så meget at tabe foran computeren som på et casino. Det kan hurtigt koste dig dyrt, hvis du glemmer dette.
 
...at udnytte de forskellige værktøjer som tilbydes online. De fleste online pokerrum tilbyder forskellige notat-funktioner og andet godt. Før notater over dine modstandere og sørg for at gemme alle dårlige modstandere i din 'venne'-liste, så du hurtigt kan finde dem, næste gang du logger in. Anvend desuden software som Poker Tracker eller Poker Office. Det er programmer, som holder styr på dine egne statistikker og resultater og viser, om du virkelig er den store vinder, som du selv går og bilder dig ind, du er.
 
Spil ALDRIG...
 
...når du er træt, deprimeret eller sur, hvilket du desuden heller ikke bør gøre, når du spiller live-poker. Men med, så godt som, ubegrænset adgang til computeren døgnet rundt, kan det være fristende at trøste sig med en omgang poker, når tingene går lidt op ad bakke. Men tro os, det er en meget dyr form for trøst, da du er så godt som dødsdømt til at tabe dine penge.
 
...over dine midler. Tager du på casino, har du normalt en plan for aftenen. Du ved, hvor mange penge du har med, hvilket niveau du vil spille på, samt hvor længe du skal være der. Spiller du online, har du pludselig et hav af muligheder og niveauer at vælge imellem. Ofte vælger man lige at prøve lykken på et højere limit, der hvor man egentlig synes, at man hører hjemme. Det er noget af det værste, du kan gøre.
ANNONCE
Online Poker – Do´s og Don'ts
Hvis du spiller på et niveau, du ikke er vant til, eller egentlig har råd til, resulterer det alt som oftest i et alt for passivt spil. Det er sjældent det rigtige spil, og en ellers god pokeraften bliver lynhurtigt skyllet ud i vasken.

De fleste spillere gribes af panik og fortsætter med at spille for at hente det tabte hjem, hvilket oftest er synonymt med stort tab. Du spiller simpelthen ikke godt nok i denne tilstand, og mulighederne for at tabe yderligere, er overvældende.
 
Online Poker er en sjov mulighed for at spille et fantastiskt spil. Det bliver endnu sjovere, når man samtidig spiller godt og har lidt held i posen også. Skriver du dig vores små huskeregler bag øret og har disciplinen til at efterleve dem, er der gode chancer for, at du går i seng i aften med plus på kontoen.
 
Held og lykke!

Skribent: Thomas V. Larsen - dk.Pokerlistings.com

Med dette burde du være helt klar til i aften kl. 20. Ønsker du password skriv da en pm til Chradser på følgende link:

http://www.connery.dk/mailbox.php?newmail=20743
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce