Øltyper
Der findes andre slags øl end en dansk pilsner. I denne artikel vil jeg kort opridse forskellige typer af øl.
Man opdeler ofte øltyperne i overgærede og undergærede øltyper. Den kvikke læser (ja, det er dig) har tænkt sig frem til, at der bliver brugt forskellige typer af gær til de to typer. Betegnelserne over- og undergær henfører til, at gæren henholdsvis stiger til vejrs og bunds efter endt gæring.
Oversigten over de forskellige øltyper er lånt fraDanske Ølentusiasters hjemmeside så stik dem et klik og giv dem lidt support.
Undergærede øltyper
Overgærede øltyper
| Lager | Fællesbetegnelse: Hentyder generelt til undergæret øl, i Danmark ofte et bryggeri's oprindelige undergærede øl. I England betyder Lager en Pilsner. Eksempler:"A pint of lager" |
| Pilsner | Stamtype: Lys, gylden type med middelurtvægt, fint humlet smag ca. 5 % vol. 12 grader Balling. Eksempler: Warsteiner Pils, Krombacher Pils, Pilsner Urquell, Grøn Tuborg, Carlsberg Ice, Budweiser |
| Münchener | Stamtype: Mørkebrun type, maltetsmag, dog uden at være rigtig sød. I Tyskland = Dunkelbier. 3,3-3,8 % vol. Eksempler: Gammel Carlsberg, Rød Tuborg |
| Wiener | Stamtype: Ravgylden, lidt over normal alkoholstyrke. I Tyskland = Märzen. I Østrig = Special. 4,2-4,4 % vol. |
| Dortmunder | Stamtype: Lidt mørkere end en pilsner, mere humle end pilsner. Mere tør end Münchener. Over 4,0 % vol. Eksempler: Dansk Dortmunder (Ceres) |
| Bock | Type: Stærk bryg med oprindelse i Niedersachsen. Oftest meget mørkt, men i Tyskland også lyse Bock-bier. Ofte sæson-øl (maj eller oktober). NB: I Belgien og Frankrig afvigende betydning. Over 4,6 % vol. Over 16 grader Balling |
| Doppelbock | Type: Ekstrastærk øl, oprindeligt munkebryg fra Bayern. 6,0-10, 5% vol. Over 18 grader Balling (op til 28!). Eksempler: 200 mærker i Tyskland, navne der ender på ...ator |
| Porter | Variant: Undergæret udgave af Porter/Stout- se overgærede øl. Eksempler: Carlsberg Imperial Stout (1), Wiibroe Imperial Stout |
Overgærede øltyper
| Ale | Fællesbetegnelse: Overgæret øl med humlesmag, ofte bundfald og ofte uklart. |
| Bitter (Ale) | Stamtype: Engelsk nationaldrik, fadøl med kobberfarve, meget humlet og bitter smag, oftest dog i fin balance med malt. Lav kulsyre. 2,4-4,4 % vol. Eksempler: "A pint of Bitter", Bass |
| Pale Ale | Stamtype: Flasketappet udgave af Bitter med lidt mere kulsyre. Pale = bleg (selvom farven er mellem rav og kobber) i modsætning til Porter. Ca. 4,0 % vol. Eksempler: Cains, Pete's Wicked Ale |
| India Pale Ale (IPA) | Variant: Meget bitter, meget humlet, nogen frugtsmag og syrligt. Lidt stærkere i alkohol end Pale Ale |
| Light Ale | Variant: Som Pale Ale, men lavere urtvægt, samme farve |
| Altbier | Variant: Kobberrød ølstil fra Düsseldorf og omegn. Minder om Pale Ale. 3,25 % vol. Eksempler: Diebels Alt |
| Kölsch | Variant: Gylden overgæret øl fra Bonn/Køln. Ligheder med pilsner. 3,6 % vol. |
| Mild Ale | Type: Tyndere ale fra Midtengland. Mindre humlesmag, mere karamel smag end Bitter, Mørk brun, men fås også "pale" d.v.s. kobberfarvet. 2,0-2,85 % vol. |
| Brown Ale | Stamtype: sødligt bryg med lav tilmiddel alkohol, kun let humlet. Rødbrun til mørkebrun farve. 1,3-4,8 % vol. Eksempel: KB Hvidtøl |
| Scottish Ale | Type: Stærk, ravgylden til mørkbrun øl med sød/maltet karakter, udbredt i B, F, USA m.fl. men ikke Skotland! Store variationer. 4-5,6 % vol. |
| Trappist | Stamtype: Meget stærk ale brygget på 5 klostre i Belgien og 1 i Holland. 4,8-8 % vol. Eksempler: Chimay, Orval |
| Abbey Bier | Type: Stærke ales, brygget i stil med trappist, men uden for klostrene. |
| Strong Ale | Fællesbetegnelse for ale, der erstærkere end Pale Ale; ofte mørk farve; middel humlet. Eksempler: Duvel |
| Porter | Stamtype: I DK synonymt med Imperial Stout; oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret øl med masser af malt (ristet og mørke typer) og godt med humle. 3,4-5,0 % vol. |
| Stout | Fællesbetegnelse: Nogen sprogforbistringi forholdet til Porter; nogenlunde det samme, men med flere undertyper. Meget mørk farve. |
| Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout | Type: Udpræget bitter, indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter. 3,25 % vol. 10-11 grader Balling. Eksempler: Guiness |
| Imperial Stout, Strong Stout | Type: Stærkere stout, tyk og kraftig maltet. Produceres i Afrika, DK og lignende steder. Kan ikke fås i Irland. 4,0-6,6 % vol. 18-19 grader Balling |
| English Stout, Milk Stout | Type: Maltet sød i stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre (sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol. |
| Weizenbier | Stamtype: Overgæret øl brygget på hvede. Kendes mest i Sydtyskland, Østrig, men også Belgien m.fl. Over 4,0 % vol. 12,3-13,8 grader Balling. Eksempler: Paulaner Hefe Weizen, Paulaner Hefe Weizen Dunkel, Hoegaarden Witbier (Belgien). |
| Weisse | Variant: Tyndere Weissbier, der serveres med urte- eller frugtudtræk. 2,0-2,4% vol. 7,0-7,8 grader Balling. Eksempler: Berliner Weisse |
