Connery

Nyt Anlæg #2

Andel del om da jeg skulle købe nyt anlæg.

Tiden var kommet til at jeg skulle hive tegnedrengen op ad lommen og investere i noget rigtig kram.

Mine valg

Hele moletjavsen skulle skiftes ud, så der var nok at gå i krig med. Der skulle både skiftes DVD-afspiller, fronthøjttalere, centerhøjttaler, baghøjttaler og receiver. Desuden skulle jeg også have en subwoofer, så naboerne virkelig kunne blive blæst væk.

Efter at have brugt adskillige timer i hi-fi klubben faldt mit valg på følgende udstyr:
ANNONCE
Nyt Anlæg #2
Receiver:Receiveren er en NAD T753, som leverer 6x70 Watt. Selvom det ikke lyder af særlig meget, er det mere end rigeligt. Denne forstærker er i stand til at levere meget mere end man umiddelbart tror.

Dette opnås, hvis man kører lyd på alle seks højttalere. Den leverer desuden 2x150 W, hvis man kører ved 8 ohm. Så der er nok kraft i den.

Den har 6 kanaler. Med 6 kanaler kan man have sin normale surroundopstilling, samtidig med at man kan sætte en højttaler mere til. Positionen til den er normalt omme ved baghovedet. Man kan altså blive ordentlig rystet rundt, når der er en eksplosion i en film.

Men den ekstra kanal kan også sagtens sættes til at køre end ekstra højttaler i et andet rum, hvis det er det man har lyst til.

Desuden har den alle de dekodere, man kan drømme om. DTS, Pro Logic, DTS EX, Dolby Digital og mange andre. Desuden har NAD udviklet et lydsystem kaldet EARS, som kun kan findes på deres forstærkere.

Fjernbetjeningen, der følger med, er helt speciel. For det første kan den styre alt.

Lige fra lyden på subwooferen til hvilke volume hver enkelte højttaler skal spille med.

Men en af de mest lirede ting er muligheden for at programmere ting ind på den fra andre fjernbetjeninger. Derved har man mulighed for at styre alle sine elektroniske dele med bare én fjernbetjening! Man skal bare programmere det ind i den. Jeg har for eksempel programmeret teksttv-knapperne ind på den. Det er lige meget hvilke mærke af fjernbetjening man har - alle virker.

Soft clipping er en funktion, som også er lagt ind i denne. Den er unik for NAD"s forstærkere og receivere. Den sørger for, at forstærkeren ikke kan gå højere op end sit ypperste. Hvis den ikke kan levere højere, end hvad man lige har skruet op til, så lader den simpelthen ikke brugeren skrue højere op. Grunden til dette er netop, at man ikke skal ud at investere i nye dele til sine højttalere, bare fordi en idiot til den sidste fest skulle skrue sin CD med Paffendorf lidt for højt op.

Resten af specifikationerne ligger her

Pris: 5999,-

DVD-afspiller

Igen valgte jeg en NAD. Grunden til dette var meget simpelt. NAD er nemlig lig kvalitet. Desuden passer den bedst til min receiver. Hvis det ikke er muligt at se på billedet, så er dette en DVD-afspiller med slimline design. Den er ikke højere end 6,7 cm.
ANNONCE
Nyt Anlæg #2
Det er vigtigt at have en god CD/DVD-afspiller. Efter jeg har skiftet, har jeg både kunnet høre og se tydelig forskel. Min far har en DVD-afspiller fra Bilka til 300,-og et 32" Sony fjernsyn på 100Hz. Jeg har kun et gammel 25" og mit billede er klart bedre. Man får hvad man betaler for.

Den kan spille DVD-Audio, hvilket er en ny format, hvor man får en meget bedre lyd end fra en normal CD. Omfanget af kvalitet er på samme størrelse, som da vi skiftede fra bånd til CD. Selvfølgelig ligger DVD-Audio i fremtiden, men det ville da være irriterende at skulle til at opgradere sin afspiller til den tid.

Den æder alle de forskellige diske, man smider i den. JPEG, MP3, SVCD, DVD osv. Det eneste den ikke kan klare er DivX.

Pris: 2299,-

Højttalere

Som fronthøjttalere valgte jeg DALI. Det er et dansk mærke og bliver lavet af den samme mand, der stiftede hi-fiklubben. Alle højttalerne er af modellen Blue.
ANNONCE
Nyt Anlæg #2
Fronthøjttalerne er af modellen DALI Blue 6006. De har 3 - ja, du læste rigtig - 3 6,5" basser. Den er noget kraftigere end lillebroderen, som var 5005 modellen. Der er en ulempe ved disse højttalere. De kræver en ordentlig forstærker/receiver for at kunne udnytte dem optimalt. Lyden på DALI"s højttalere er ofte lettere blød, og passer derfor godt til mange ting. De kan sagtens yde kraftig lyd i en actionfilm, men de kan også godt spille rent, hvis man bare vil sidde og slappe af til noget lækkert musik.

Fronthøjttalerne har 1" softdome diskant, 2 stk. 6.5" bas / mellemtone, 1 stk 6.5" bas. Følsomheden ligger på 91,5 dB, og frekvensområdet ligger på 39 - 25.000 Hz.

Pris per styk: 2499,-

Baghøjttalere

Baghøjttalerne blev et rimelig nemt valg. De tilhører samme serie som fronthøjttalerne. Der var få størrelser at vælge imellem, og jeg valgte hurtig den, jeg syntes lød bedst. Da disse højttalere er af samme serie, er det klart de lyder bedst sammen, der var ikke meget at tænke på. Baghøjttalerne er forholdsvis små, så det er nemt at få dem tilpasset ens indretning.

Pris per styk: 1199,-

Center

Ligesom ved baghøjttalerne skulle jeg naturligvis have centerhøjttaleren, der fulgte med DALI"s blue serie. Det var den, der leverede den bedste lyd, sammen med de andre højttalere. Den har simpelthen den samme klang.

Højttaleren er ikke ringe. Den er magnetisk afskærmet, så fjernsynet ikke begynder at se mærkeligt ud. Hvem har ikke prøvet det, hvor en højttaler får ens fjernsyn til at se rødt og grønt ud. Det gør denne ikke. Størrelsen på den er heller ikke specielt stor, hvilket er fedt, da det gør den nemmere at placere det rigtige sted.

Pris: 1099,-

Subwoofer

Subwooferen, jeg købte, var en Dali SWA12. Den har sin egen 110 W effektsforstærker. At den har sin egen betyder, at den ikke behøver at trække det fra forstærkeren. Subwooferen har 12" bass. Denne subwoofer er jeg rigtig glad for, da den virkelig kan give følelsen af, at man er tilstede i filmen/musikken.

Pris: 3999,-

Dette var alt, hvad jeg købte. Dertil skulle der
Det hele løb op i omkring 23.000 inklusiv moms. Beløbet er selvfølgelig højt, men jeg kan have dette anlæg i 10 - 15 år, før jeg behøver begynde at tænke på, om der måske er brug for mere. Så jeg synes altså, at det er givet godt ud!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce