Connery

Nicolas Kiesa i formel 1

Endelig har vi igen dansk deltagelse i formel 1. Denne gang er det i form af den unge tidl. formel 3000 kører Nicolas Kiesa, som nu kører for formel 1 teamet Minardi.

Nicolas Kiesa i formel 1

Den kun 25-årige danske Nicolas Kiesa har fået et sæde i formel 1, hvor han for Minardi skal være holdkammerat med den lidt mere rutinerede formel 1 kører, hollandske Jos Verstappen.

Nicolas Kiesa startede sin karriere i 1990, hvor han blev Dansk mester i Gokart for juniorer. Derefter havde han 8 gode år, hvor han kørte kart og tog en del top placeringer.

I 1998 fik Kiesa en plads i det Britiske Formel Ford mesterskab, hvor han kørte for ADR Motorsport. Her blev det til en flot 3. plads i hans debut år, og allerede året efter kunne han stå som vinder af det Britiske Formel Ford mesterskab. Her kørte han dog for Haywood Racing team i en Mygale SJ99.

I 2000 blev Kiesa tilknyttet RC Motorsport i det Britiske Formel 3 mesterskab. Her kørte han sig til Teamets første Grand Prix sejr på Donington Park og sluttede på en 6. plads i slutningen af sæsonen. I 2001 blev Nicolas hos RC Motorsport hvor han konkurrerede i The Prost Championship. Midt i sæsonen flyttede Nicolas Kiesa ind i den tyske formel 3 serie hvor han kørte for GM Motorsport.

I 2002 begyndte Kiesa at køre i FIA Formel 3000 mesterskabet for PSM Racingline, hvor han tog point på Monza og Spa. Nicolas Kiesas 2003 sæson begyndte for Team Den Blå Avis i Formel 3000 mesterskabet, hvor han bl.a. vandt Monaco Grand Prix.

Nu er han så af Minardi blevet udvalgt til at køre Formel 1, i stedet for Justin Wilson, som har fået en plads i Jaguar.

ANNONCE
Nicolas Kiesa i formel 1

Hans første Grand Prix for Minardi blev afviklet i søndags på Hockenheim i Tyskland. Her sluttede han på en 12. plads og slog sin Team kammerat Jos Verstappen, som måtte udgå under løbet. Nicolas kørte stille og problemfrit gennem løbet, hvilket må siges at være en god debut for den 25-årige dansker, da Minardi-raceren er kendt som en bil, der har det med at skabe problemer.

Der er ikke andet at sige end at det bliver spændende at følge Nicolas Kiesas Formel 1 karriere. Jeg vil i hvertfald være trofast seer hver anden søndag når Formel 1 Grand Prix'erne afvikles.

Besøg Nicolas på Kiesa.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce