Når hverdagen slår igen #3
Tredje del af serien om tanker
Søndag aften, et skænderi med x'en, ny omgang af Prison Break, kulden der er ved at tage sit favntag omkring kære Dannevang. Mit scenarie i går aftes. Ens sind begynder at lede efter smutveje ud af den momentane krise man befinder sig i.
Dagen igennem er gået med at forsvare sig mod ligegyldige rygter uden nogen form for hold i virkeligheden. Igen er jeg blevet offer for folks sladder. Det er så usselt og provinsielt som det overhovedet kan blive.
Når ensomheden slå sig fast på ens tanker, så gør det nas. Det er for mig en meget uvant situation, at være alene. Jeg elsker ensomheden, når jeg selv opsøger den, men fandeme ikke under disse omstændigheder.
Kan jeg sove? Næ.. Mine tanker hiver mig igennem hele min underbevidsthed. Alle tænkelige scenarier tænkes igennem og analyseres til bunds, og resulatet bliver hver gang et rungende "HVAD SKER DER FOR DIG?"!
Jeg fandt lykke og ro i mit sind i en kort periode, men denne lykke blev skudt i sænk, som var jeg et skib placeret midt i Slaget på Reden. Måske er det denne ultimative lykke jeg på en eller anden måde higer efter, for fandt den igen for en stund, men realiteterne meldte hurtigt deres ankomst og gav mig en lussing af dommedagske dimensioner.
Den hårde drengerøv vil sikker sige noget i retningen af, at der jo er masser af fisk i havet og alt muligt andet macho bavl. Fuck dig narrøv - du lever alligevel livet bag en facade, der på et tidspunkt krakelerer og efterlader dig som den lille forskræmte 12årige dreng du skjuler dig selv for!
Måske skulle jeg melde mig som instruktør af det næste afsnit af "Lost", for så skulle de hoveder i serien dælme se en ny defenition af begrebet lost...
Den første der spørger, hvad det egentlig er, at jeg er bange for, belønnes med en håndmad og en kindhest. Hvis jeg vidste det, så var mine tanker ikke så satans domineret af tvivl og panik. Jeg er en rask ung mand med sunde interesser og nogle tal, som min læge siger er mere end fremragende - han er endda klar til at give mig et flot 14'er på 13-skalaen, så hvad fanden er problemet?
Jeg undskylder mange gange brugen af bandeord i denne artikel, men jeg ser dem som en nødvendighed!
Dagen igennem er gået med at forsvare sig mod ligegyldige rygter uden nogen form for hold i virkeligheden. Igen er jeg blevet offer for folks sladder. Det er så usselt og provinsielt som det overhovedet kan blive.
Når ensomheden slå sig fast på ens tanker, så gør det nas. Det er for mig en meget uvant situation, at være alene. Jeg elsker ensomheden, når jeg selv opsøger den, men fandeme ikke under disse omstændigheder.
Kan jeg sove? Næ.. Mine tanker hiver mig igennem hele min underbevidsthed. Alle tænkelige scenarier tænkes igennem og analyseres til bunds, og resulatet bliver hver gang et rungende "HVAD SKER DER FOR DIG?"!
Jeg fandt lykke og ro i mit sind i en kort periode, men denne lykke blev skudt i sænk, som var jeg et skib placeret midt i Slaget på Reden. Måske er det denne ultimative lykke jeg på en eller anden måde higer efter, for fandt den igen for en stund, men realiteterne meldte hurtigt deres ankomst og gav mig en lussing af dommedagske dimensioner.
Den hårde drengerøv vil sikker sige noget i retningen af, at der jo er masser af fisk i havet og alt muligt andet macho bavl. Fuck dig narrøv - du lever alligevel livet bag en facade, der på et tidspunkt krakelerer og efterlader dig som den lille forskræmte 12årige dreng du skjuler dig selv for!
Måske skulle jeg melde mig som instruktør af det næste afsnit af "Lost", for så skulle de hoveder i serien dælme se en ny defenition af begrebet lost...
Den første der spørger, hvad det egentlig er, at jeg er bange for, belønnes med en håndmad og en kindhest. Hvis jeg vidste det, så var mine tanker ikke så satans domineret af tvivl og panik. Jeg er en rask ung mand med sunde interesser og nogle tal, som min læge siger er mere end fremragende - han er endda klar til at give mig et flot 14'er på 13-skalaen, så hvad fanden er problemet?
Jeg undskylder mange gange brugen af bandeord i denne artikel, men jeg ser dem som en nødvendighed!
