Connery

Mr. Brooks

På overfladen er Mr. Brooks en kærlig familiefar og en succesfuld, selvstændig forretningsmand. Men bag facaden er han en iskold seriemorder.

Hvem er Mr. Brooks? Han minder meget om du og jeg. Bortset fra at han er en iskold morder!
Mr. Brooks
Kevin Costner spiller Earl Brooks. På overfladen er han ganske normal. Han har en smuk kone og en dejlig datter, der går på universitetet, og så er han netop udnævnt til årets mest driftige forretningsmand.

Men bag den venlige og sympatiske facade gemmer Mr. Brooks på en grum hemmelighed. Gennem flere år har han nemlig været afhængig af at slå mennesker ihjel. Det har dog lykkedes ham at holde trængen nede i mange år, indtil hans alter ego (forrygende spillet af William Hurt) overtaler ham til ét sidste mord.

Alt går tilsyneladende som planlagt, men hvad Mr. Brooks ikke ved er, at Mr. Smith, som han vil kaldes, har set ham på gerningsstedet, og hvad værre er, at Mr. Smith har taget billeder af Mr. Brooks.

I stedet for at gå til politiet vælger Mr. Smith at afpresse Mr. Brooks ved at presse ham til at begå endnu et mord, som Mr. Smith vil være med til at overvære. Mr. Brooks ser ingen anden udvej og vælger at gå med til mordet. Til gengæld for at han får alle billederne og hukommelseskortet til kameraet.

Samtidig er en hårdkogt, men smuk, kriminalassistent på sagen om 'Fingeraftryks morderen', som pressen kalder ham. Hun hedder Tracy Atwood og spilles af "the milf all of milfs": Demi Moore. Langsomt snævrer den dygtige kriminalassistent sig ind på, hvem 'Fingeraftryks morderen' er, og da Mr. Brooks ved et tilfælde bliver opmærksom på dette, er han nødsadigt til at ændre sine planer drastisk.

'Mr. Brooks' fungerer allerbedst, når man følger Earl Brooks som seriemorder. Desværre er det kun en meget lille del af filmen. Plotlinien om kriminalassistenten, Tracy, er mildt sagt utroværdig og i bund og grund overflødig for resten af historien. Det er svært at tro på at en kvinde, der er mangemillionær (60.000.000+), vælger at blive kriminalassistent - blot for at trodse din far.
ANNONCE
Mr. Brooks
Ifølge imdb.com skulle dette være den første film i en kommende trilogi om Mr. Brooks, og dette er interessant, hvis de to efterfølgerere vel og mærke handler om Mr. Brooks' fortid. For det, man i virkeligheden vil se, er mere af Mr. Brooks' forfærdelige gerninger.

Kevin Costner er fremragende og frygtindgydende som den sindsforvirrede morder, han forvandler sig til, når mørket falder på. Havde hele filmen dog bare handlet om det.

Der er specielt én scene, i starten af filmen, hvor man ser Mr. Brooks 'på arbejde'. Her vises det virkelig, hvilken isende kold psykopat, han er. Efter han netop har skudt et ungt par, i færd med at elske, bliver han overbrust af en blodrus, der suser igennem hans krop. Dette øjeblik, og Kevin Costners skuespil, er næsten hele filmen værd. Det retfærdiggør nemlig, hvorfor Mr. Brooks vender tilbage til sine morderiske tendenser og gør hans karakter som psykopat troværdig.
ANNONCE
Mr. Brooks
'Mr. Brooks' er en finurlig film og svær rigtig at gøre sig klog på. For på den ene side er det en ujævn thriller (blandt andet er der en overdrevet skudduel på et tidspunkt, der virker som om, den er taget fra en helt anden film), men på den anden side har den også noget klasse gemt i sig og adskiller sig på mange gode måder fra alle de andre thrillers Hollywood spytter ud.

Den er ikke bange for at eksperimentere og tage nogle chancer. Et eksempel er, at man har valgt at gøre Mr. Brooks alter ego fysisk, á la Brad Pitts Tyler Durden i Fight Club. Det er en fryd at se Kevn Costner og William Hurt spille sammen, og det savner jeg personligt at se noget mere af i filmen.

Så altså alt i alt en udmærket og ganske underholdende film, men et par enkelte vejbump.

Teknisk information:
Engelske titel: Mr. Brooks
USA, 2007
Instruktør: Bruce A. Evans
Medv.: Kevin Costner, William Hurt, Dane Cook og Demi Moore
Genre: Thriller/Drama/Krimi
Billedformat: 1.85:1
Lyd: DTS
Længde: 122 min.
Premiere dato: 27. Juli 2007
Biodistributør: SF
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce