Connery

Motorsportens historie #1

Begyndelsen.

Motorsportens historie #1
Dette er den første artikel i serien, Motorsportens historie. I denne del vil jeg fortælle hvordan det hele startede i årene, 1887 til 1900.

Det første løb, man hører om er Quadricyklens race mod uret, da der ikke var andre konkurenter til denne dampdrevne bil. Quadricyklen kunne køre op til 56 km/t, hvilket var hurtigere end noget andet køretøj, hvis man ser bort fra toget.

Ikke før 1890'erne blev der kørt rigtige løb, idet benzinmotoren kom til verden. Denne motor var en seriøs konkurrent til den dampdrevne. Det første rigtige løb fandt sted i Frankrig, fra Paris til Rouen 1894 på en 128 km lange strækning.

Dette var dog mere et testløb end det var en konkurrence, da man forsøgte at finde en bil der var god at rejse i og nem at have med at gøre. Hele 102 meldte tilmeldte sig løbet, i håb om at vise hvor godt netop deres køretøj var. Dog stillede kun 21 biler til start. Allerede her var det tydeligt at se at benzinmotoren var fremtiden inden for biler, da alle disse kom i mål før de dampdrevne.

Året efter blev der kørt et løb på samme rute, og det fremgik her tydeligt at den benzin-drevne motor der havde størst succes, idet alle deltagerne stillede op med denne. Vinderen af løbet blev Emile Levasson, der gennemførte på 48 timer og 48 minutter, undervejs fik han kun en skål suppe og et glas champagne.
ANNONCE
Motorsportens historie #1
Samme år blev der i Amerika arrangeret et motorløb; det var den amerikanske avis Chicago Times Harald (James Gordon Bennett), der stod for arrangementet. Løbet havde over 100 tilmeldinger, men på løbsdagen stillede kun 2 biler til start, så man valgte i stedet at rykke løbet 26 dage frem i håbet om et større fremmøde. Den næste gang mødte 6 biler op, men kun 2 gennemførte løbet, og hvad endnu sjovere er; det var de samme to biler, som oprindeligt var mødt op til start der gennemførte.

Frankrig blev den førende nation inden for landevejsløb. Der var mange klager og en af dem gik på at amatørerne med deres 4,5 heste kræfter ikke havde nogen chance mod de gode 'racer-uhyre' med hele 8 heste kræfter. Det er sjovt at tænke på hvor langt vi er nået den dag idag. Dengang kunne man være imponeret over 8 hestekræfter, hvorimod man idag kun ser sådanne biler på museum.

Bilerne fik deres tour de France i 1899 og i løbet skulle der køres hele 2.500 km. På daværende tidspunkt havde udviklingen virkelig taget fart. Det var lidt som vi ser det med computere i dag, den ene måned er noget det nyeste nye, i den næste, tæt på forældet. På bare et år fra 1898-1899 gik man fra 6-8 hestekræfter over til 16-20. Man øgede ligeledes afstanden mellem akslerne, sænkede tyngdepunktet osv.

I næste artikel vil jeg fortælle hvad der skete med bilsporten i årene mellem 1900 og 1920.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce