Mønten der forsvandt
Der var engang en musikindustri
Engang for meget længe siden, stak nogle kloge hoveder deres kroppe sammen, og dannede en industri, der på det seneste, har været meget omtalt. De kaldte den ikke noget specielt for dengang vidste de faktisk ikke, at det var en industri.
Der gik mange år, og folk som Mozart, Wagner og alle de fornemme herrer, brugte oceaner af tid på at vise verden, hvad musik var, men så en dag skete det noget, og rocken kom til verden. En musikstil, der gjorde op med alle rødder og bare spillede derud af, lederhosen og øreringe; langt hår til mænd og ikke mindst en hel masse rusmidler, som hidtil var ukendte af kongerne i verden.
Vi befinder os nu i en tid, hvor penge er magt, og magt er damer og damer er alt, det ligner faktisk lidt nutiden, men det er det ikke, nej vi er i 60'erne, hvor de første virkelige ungdomsmusikidoler opstår, og med navne som Elvis og Beatles går musikindustrien en fej død i møde, allerede før den har fået sit navn.
Der pumpes uendelige masser af penge i nye upcomming bands, og et gig på Broadway kan resultere i evig berømmelse, penge og succes, og de fleste unge drømmer om dette liv. Andre unge drømmer i stedet om, at blive producers, talentspejdere eller blot roadie for de store bands og hele verdens nåleøje, er rettet imod dette marked. Nu går det for alvor op for kongerne i landene, at musikindustrien er født.
Posters, t-shirts, postkort, nøgle ringe, you name it we got it, sådan var indstillingen, men det man glemte, var blot, at alle medaljer har en bagside, og det havde denne bestemt også.
Der gik mange år, og folk som Mozart, Wagner og alle de fornemme herrer, brugte oceaner af tid på at vise verden, hvad musik var, men så en dag skete det noget, og rocken kom til verden. En musikstil, der gjorde op med alle rødder og bare spillede derud af, lederhosen og øreringe; langt hår til mænd og ikke mindst en hel masse rusmidler, som hidtil var ukendte af kongerne i verden.
Vi befinder os nu i en tid, hvor penge er magt, og magt er damer og damer er alt, det ligner faktisk lidt nutiden, men det er det ikke, nej vi er i 60'erne, hvor de første virkelige ungdomsmusikidoler opstår, og med navne som Elvis og Beatles går musikindustrien en fej død i møde, allerede før den har fået sit navn.
Der pumpes uendelige masser af penge i nye upcomming bands, og et gig på Broadway kan resultere i evig berømmelse, penge og succes, og de fleste unge drømmer om dette liv. Andre unge drømmer i stedet om, at blive producers, talentspejdere eller blot roadie for de store bands og hele verdens nåleøje, er rettet imod dette marked. Nu går det for alvor op for kongerne i landene, at musikindustrien er født.
Posters, t-shirts, postkort, nøgle ringe, you name it we got it, sådan var indstillingen, men det man glemte, var blot, at alle medaljer har en bagside, og det havde denne bestemt også.
Medaljen der pludselig vendte rundt
Som årerne gik, og musikindustrien voksede sig større, styggere og mere magtfuld, fulgte udviklingen selvfølgelig med. Der var en forespørgsel, og udbuddet blev nødt til at følge med. Man udviklede nyere, bedre og billigere musiksystemer, LP-singler, dobbeltsidet vinyl og ikke mindst kassette bånd. Kassettebånd var nemme, at transportere, og de kunne rumme meget musik, desværre for industrien, kunne man også optage på dem, kopiere numre fra radioen og pludselig viste ulven sine sande tænder. Der måtte afgifter på, det kunne ikke passe, at forbrugerne skulle have varerne gratis, og dem der gjorde det skulle straffes. Her kom copyright loven for alvor på en prøvelse. Hvordan skulle man sikre at industriens ret blev overholdt, og var det ikke industrien selv man kunne skylde skylden på?
Som årerne gik, og musikindustrien voksede sig større, styggere og mere magtfuld, fulgte udviklingen selvfølgelig med. Der var en forespørgsel, og udbuddet blev nødt til at følge med. Man udviklede nyere, bedre og billigere musiksystemer, LP-singler, dobbeltsidet vinyl og ikke mindst kassette bånd. Kassettebånd var nemme, at transportere, og de kunne rumme meget musik, desværre for industrien, kunne man også optage på dem, kopiere numre fra radioen og pludselig viste ulven sine sande tænder. Der måtte afgifter på, det kunne ikke passe, at forbrugerne skulle have varerne gratis, og dem der gjorde det skulle straffes. Her kom copyright loven for alvor på en prøvelse. Hvordan skulle man sikre at industriens ret blev overholdt, og var det ikke industrien selv man kunne skylde skylden på?
Flere år gik og pop prinsesser og pop prinser, skød ud af industrien, som fugle uden vinger, og de fleste af dem landende hårdt på et koldt gulv, med hvidt pulver i næsen, og et liv der var så smadret, at de ikke kunne gøre andet, end at tage en Kurt og skyde sig selv i hovedet. Disse ting gik dog ikke industrien på, som blot brugte idolet til endnu flere merchandise ting, og folk købte gladelig ind. Industrien fik sågar forbrugerne overbevist om, at gravsteder og mindedage, var et must og ikke mindst Jim Morrison fra the Doors, nyder godt af denne ide. Hans gravplads er i hvert fald ikke ubesøgt, og der har ikke været én dag siden 1971, hvor han ikke har haft besøg.
En industri på sammenbruddets rand
Når ulven ikke viser sine tænder, fortæller den i stedet, at den er på sammenbruddets rand, men sandheden er derude, som Fox Mulder ville have sagt. Ikke mindst mener bagmændene at industrien er i fare, og at talenter ender som VVS mænd, fordi de ikke kan leve af deres musik - BULL SHIT siger jeg - Bullshit som i tyrelort for, hvem helvede kan ikke leve af en million kroner for en turné rundt om i lille Danmark, og her hentyder jeg til EyeQ, Christian og alle de andre musikidioter. Forstå deres sure miner, det kan vi alle, for det er ikke sjovt, at se sine salgstal rasle ned af, på grund af idioter, som henter musikken fra andre forbrugere over Internettet, og som modsvar er priser og afgifter steget som ind i helvede. 149,50 kroner for en lille skive plastic, som man hører i en uendelighed og derefter smækker op på væggen sammen med alle de andre små plastic skiver, det er jo helt hen i vejret og musikken er jo fin fra nettet. Statusen med, at have cderne i original cover forsvinder stille og roligt, og det er kun specielle album og yndlingskunstnere, som ender i cd samlingen.
En industri på sammenbruddets rand
Når ulven ikke viser sine tænder, fortæller den i stedet, at den er på sammenbruddets rand, men sandheden er derude, som Fox Mulder ville have sagt. Ikke mindst mener bagmændene at industrien er i fare, og at talenter ender som VVS mænd, fordi de ikke kan leve af deres musik - BULL SHIT siger jeg - Bullshit som i tyrelort for, hvem helvede kan ikke leve af en million kroner for en turné rundt om i lille Danmark, og her hentyder jeg til EyeQ, Christian og alle de andre musikidioter. Forstå deres sure miner, det kan vi alle, for det er ikke sjovt, at se sine salgstal rasle ned af, på grund af idioter, som henter musikken fra andre forbrugere over Internettet, og som modsvar er priser og afgifter steget som ind i helvede. 149,50 kroner for en lille skive plastic, som man hører i en uendelighed og derefter smækker op på væggen sammen med alle de andre små plastic skiver, det er jo helt hen i vejret og musikken er jo fin fra nettet. Statusen med, at have cderne i original cover forsvinder stille og roligt, og det er kun specielle album og yndlingskunstnere, som ender i cd samlingen.
Kunstnerne brokker sig, firmaerne brokker sig og forbrugerne brokker sig - havde det været en børnehave havde tante Ina splittet de tre parter og sendt dem over i hvert sit hjørne, indtil de kunne spise deres mad ordentligt og finde en løsning, men løsningen er desværre ikke lige rundt om hjørnet...
Vi som forbrugere vil ikke betale næsten 200 kroner, for at få en skive plastic vi kan få gratis, og industrien vil ikke sætte priserne ned. Industrien vil ikke indse, at de tjener kassen på forbrugere med kopinumre, som i stedet anvender pengene på koncerter, som jo lige for tiden, er besøgt som aldrig før; der er jo en grund til, at der i år har været afholdt så afsindig mange festivaler og priserne har været jo været skyhøje...
Her slutter eventyret om en industri, der bestemt ikke er død, men blot ligger og lurer med det ene øje åbent, og en mund, der bider fra sig engang imellem. Pengene flyder stadig, og selvom video killed the radiostars, så har Internettet endnu ikke slået videostars ihjel, og med de multinationale firmaer, der ligger og roder rundt med både film, musik og andet lir, så behøver industrien vist ikke, at bide fra sig i de næste par år - i stedet burde ulven nok bruge sin tid på at følge udviklingen og komme med på IT bølgen før det er for sent...
Vi som forbrugere vil ikke betale næsten 200 kroner, for at få en skive plastic vi kan få gratis, og industrien vil ikke sætte priserne ned. Industrien vil ikke indse, at de tjener kassen på forbrugere med kopinumre, som i stedet anvender pengene på koncerter, som jo lige for tiden, er besøgt som aldrig før; der er jo en grund til, at der i år har været afholdt så afsindig mange festivaler og priserne har været jo været skyhøje...
Her slutter eventyret om en industri, der bestemt ikke er død, men blot ligger og lurer med det ene øje åbent, og en mund, der bider fra sig engang imellem. Pengene flyder stadig, og selvom video killed the radiostars, så har Internettet endnu ikke slået videostars ihjel, og med de multinationale firmaer, der ligger og roder rundt med både film, musik og andet lir, så behøver industrien vist ikke, at bide fra sig i de næste par år - i stedet burde ulven nok bruge sin tid på at følge udviklingen og komme med på IT bølgen før det er for sent...
