Connery

Michael Carøe

Lovers in the moonlight

2 ud af 6 stjerner
Michael Carøe
Michael Carøe har altid været og vil altid være, en af de store multikunstnere vi har herhjemme. Ikke kun er han er formidabel skuespiller og showmand, men han har også en smuk sangstemme, som vi heldigvis får lov at opleve nu på hans nye album "Lovers in the moonlight".

Drengerøven som godt nok er blevet en del ældre men ikke mindre sexet, er dykket ned i bunken af nutidige danske sange, og har ikke kun givet dem en nye tekster på både engelsk og fransk, men også gjort dem sine egne. Det er blevet til 11 sange der som Michael selv, charmer sig ind under huden på en. Det er 11 sange som er lige dejlige at lytte til, om man nu fejer dagens støv af gulvet iført sutsko, eller ligger henslængt foran en varm pejs med et glas i hånden og en sød kæreste som selskab.

Numrene er selvom de alle er danske, hentet fra så forskellige kunstnere som CV Jørgensen til Nik og Jay. De har dog alle det tilfælles, at de er sange som på et eller andet tidspunkt har sat sig fast i Michaels indre, og leverer den musikalske side, til minder fra et spændende liv. Det er intet mindre end en nydelse, at høre de gamle klasikere i ny indpakning, og den store Las Vegas feeling er ikke langt væk. Carøe har helt klart noget Sinatra over sig på dette album, og det ment på den mest positive måde.

Carøe selv siger omkring sit album og sangene at: Det er sange, som jeg selv elsker, og som jeg gerne vil give folk en mulighed for at se på med andre øjne.
Derfor kalder han heller ikke numrene for "en anden version", men for "version 0". Det gør han udfra den betragtning at, alle sange i sin essens " bor oppe i et stort universelt diskotek, hvorfra komponister kan hente sange ned og skrive deres egne versioner". En smuk betragtning, og måske netop derfor føles numrene heller ikke som kopinumre, men som Carøe's egne.

Trackliste

01. Lovers in the moonlight (Månestrålen)
02. You got me (Dansevise)
03. Swingbeat ( Hvis det blir')
04. Souls on fire (Sjæl i flammer)
05. Come back (Kom tilbage nu)
06. O Amor (Love is a matter of..)
07. The lighthouse (Lanternen)
08. J'e ne t'oublie jamais (Holder øje med dig)
09. Hoochie Goochie Man (For kendt til det her sted)
10. Whoopsie (Boing Boing)
11. Out of season (Sæsonen er slut)
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce