Connery

Meryl Streep - Dronningen af Hollywood

Meryl Streep er endnu en gang Oscar aktuel med The Iron Lady. Vi tegner et portræt af hende.

Kvinden mange filmkritikere gennem tiden ville komme til at kalde den bedste nulevende skuespillerinde i Hollywood. Og som så mange andre skuespillere er en alder af 62 år ikke nogen hæmsko for hendes karriere, da hun nærmest bare forøger succesen år for år. Med et smukt udseende af en kvinde i 60’erne, solide skuespilpræstationer og et arsenal af nomineringer i baglommen er hun en kvinde, man kan sammenligne med en god vin: En god vin bliver ikke gammel, men modnes og bliver mere karismatisk i smagen.  

Hvor startede så denne enestående skuespillerindes livshistorie?
Meryl Streep blev født i Summit, New Jersey, tilbage i 1949 og faldt hurtigt over interessen for rampelysets skær. Hun tog en bachelor i drama på Vassar College, som hun senere brugte til at få en masteruddannelse på Yales dramaskole. Med nogle lovende uddannelsestrin bag sig begyndte hun sin karriere i små teaterforestillinger rundt omkring i landet. Hendes karismatiske udseende og unikke evner ledte hende hele vejen til de store Broadway-forestillinger, men hun ville gå endnu længere.
ANNONCE
Meryl Streep - Meryl Streep - Dronningen af Hollywood Meryl Streep
Hun begyndte så småt at spore sig ind på filmrollerne og forsøgte sig på nogle forskellige auditions. Hun fik for første gang en spillefilmsrolle i filmen Julia, som hev tre oscar-statuetter med hjem. Hun fik efterfølgende en mindre rolle i kæmpesucceserne, The Deer Hunter og Kramer vs. Kramer, som hver især hev fem Oscars med sig hjem. På trods af hendes mindre rolle i filmene, blev hun for rollen i The Deer Hunter nomineret til bedste kvindelige birolle det samme år, og vandt sågar Oscaren for bedste kvindelige birolle for filmen Kramer vs. Kramer. Nu var banen kridtet op og Meryl Streep var for alvor begyndt at gnide albuer med de store drenge.

I begyndelsen af 80’erne var det intet problem for hende at få fat i de helt store roller, og i 1982 vandt hun Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle i filmen, Sophies Choice. En film, hvor man må tage hatten af for hendes overlegne følelsesmæssige evner på lærredet, hendes troværdige accent og samlet set bare hendes fantastiske præstation.
ANNONCE
Meryl Streep - Meryl Streep - Dronningen af Hollywood Meryl Streep
Nomineringer såvel som priser væltede ind ad døren de næste par årtier, og hun vandt ikke mindre end seks People’s Choice Awards for folkets favoritskuespillerinde i en spillefilm. Og det skal lige understreges, at det var seks år i træk! 1984-1990.

Til dags dato har Meryl Streep været nomineret til ikke mindre end 17 Oscars (hvoraf hun har vundet to) og 26 Golden Globes (hvoraf hun har vundet otte), og det er den største nomineringsrate for nogen skuespillere i begge kategorier nogensinde.  Af de mange film hun har været med i er de mest bemærkelsesværdige Silkwood, Bridges of Madison County og Doubt. Når hun ikke bruger tiden på at pudse sine statuetter har hun gjort en nogenlunde stor succes som sangerinde. Hun sang sin egen version af Abbas Mamma Mia!, i filmen af samme navn, og det fik folk til at spidse øre. Hun blev endda nomineret til en Grammy for sine sangtalenter på soundtracket.
ANNONCE
Meryl Streep - Meryl Streep - Dronningen af Hollywood Meryl Streep
Men har hun så haft sin storhedstid, nu hvor hun langsomt nærmer sig den normale pensionsalder? Tværtimod. Denne talentfulde kvinde er netop nu biografaktuel i filmen The Iron Lady, hvor hun spiller den benhårde premiereminister, Margaret Thatcher. En rolle som selvfølgelig også er med i statuetteræset før dette års årlige Oscar-ceremoni finder sted på søndag.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce