Connery

Lussingesyge

Har hustruvold fået nyt navn?

Før i tiden kaldte man det hustruvold, hvis man gav sin partner en syngende lussing, med mindre det da var en integreret del af en mere eller mindre avanceret sexleg - så kaldes det blot for perverst.
Lussingesyge
Det var med en anelse undren, at jeg blev bekendtgjort med eksistensen af en sygdom ved navn lussingesyge. Det billede, jeg fik for øjnene, var en person, der seriøst havde fået en henlanget af sin partner. Men min formodning holdte ikke stik.

Lussinge syge beskrives i flg. netdoktor.dk som:

Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er en virussygdom, der hovedsagelig rammer børn fra fem til femten år, men personer i alle aldersklasser kan smittes. Forældre til mindre børn og personer, der arbejder med børn, er særligt udsatte. Cirka to ud af tre voksne har tidligere haft sygdommen og er derfor ikke modtagelige for smitte.

Sygdommen er karakteriseret ved et rødt udslet på begge kinder, deraf navnet. Der findes ingen behandlingsmuligheder, men sygdommen har som regel et meget mildt forløb.

Helt forkert var mit billede af de røde kinder ikke, men årsagen var åbenbart helt hen i vejret.

Det mest skræmmende ved lussingesyge er flg. afsnit fra netdoktor:

Hvordan behandles lussingesyge?

Der findes ingen behandling mod sygdommen!!

Det er netop, hvad menneskeheden har brug for. Endnu en sygdom med et skræmmende navn, der ikke kan behandles. Hvor er vi på vej hen? Hvad hvis sygdommen muterer og bliver til en knytnævesyge? Hvordan vil symptomerne mon vise sig?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce