Kongekabale
En dansk film af den nyudklækkede filminstruktør Nikolaj Acel.
En skrækkelig ulykke hærger midterpartiet, da deres kandidat til statsministerposten, Axel Bruun, bliver udsat for et voldsomt trafikuheld. Dette sker op til et ministervalg og partiet bliver nødt til at vælge en ny kandidat i tilfælde af, at Aksel Bruun skulle gå hen og forlade verden. Den nye situation ender i en intern magtkamp imellem den magtgriske Erik Dreier (Søren Pilmark) og den søde Lone Kjeldsen (Nastja Arcel)
Den unge journalist på Dagbladet, Ulrik Torp, får en dag, efter kun fire måneder på sin redaktion, muligheden for at komme ind på Christiansborg, også kaldet "borgen". Det er et tilbud, han ikke kan sige nej til.
At han nu rapporterer fra Borgen viser sig at være et stort vendepunkt i Ulriks karriere, han får en historie på forsiden allerede efter første dag, og han ser sin egen karrieredrøm blive virkelighed. Men Ulrik opdager hurtigt, at den historie, han har skrevet, pludselig bliver roden til alt ondt.
Filmen er ikke langt fra et dansk mesterværk, og man må sige, at det er modigt af den unge filminstruktør at rode ved et dansk politisk ømt punkt. Acel gør det dog rigtig godt, godt hjulpet på vej af hans kollegaer, så som manusforfattere og kameramænd, der ligesom ham selv lige er blevet færdige med filmskolen.
Filmen er ikke kun anderledes historiemæssigt, men også lysmæssigt. Der er brugt mange mørke blå tonede farver, og specielt den magtgriske Dreier er belyst nedefra, så han det meste af filmen har et dyster nærmest tegnefilmsagtigt ondt ansigt. Det redder ham også fra de associationer man kunne forvente efter hans mange optrædender sammen med Harry i DSB reklamerne.
Genre: Drama/thriller.
Filmen er helt sikkert værd at se, så det er bare med at komme i biografen.
Den unge journalist på Dagbladet, Ulrik Torp, får en dag, efter kun fire måneder på sin redaktion, muligheden for at komme ind på Christiansborg, også kaldet "borgen". Det er et tilbud, han ikke kan sige nej til.
At han nu rapporterer fra Borgen viser sig at være et stort vendepunkt i Ulriks karriere, han får en historie på forsiden allerede efter første dag, og han ser sin egen karrieredrøm blive virkelighed. Men Ulrik opdager hurtigt, at den historie, han har skrevet, pludselig bliver roden til alt ondt.
Filmen er ikke langt fra et dansk mesterværk, og man må sige, at det er modigt af den unge filminstruktør at rode ved et dansk politisk ømt punkt. Acel gør det dog rigtig godt, godt hjulpet på vej af hans kollegaer, så som manusforfattere og kameramænd, der ligesom ham selv lige er blevet færdige med filmskolen.
Filmen er ikke kun anderledes historiemæssigt, men også lysmæssigt. Der er brugt mange mørke blå tonede farver, og specielt den magtgriske Dreier er belyst nedefra, så han det meste af filmen har et dyster nærmest tegnefilmsagtigt ondt ansigt. Det redder ham også fra de associationer man kunne forvente efter hans mange optrædender sammen med Harry i DSB reklamerne.
Genre: Drama/thriller.
Filmen er helt sikkert værd at se, så det er bare med at komme i biografen.
