Connery

Køb min sjæl!

Kineser prøvede at sælge sin sjæl på en internetauktion!

Nogle gange falder man over nogle historier på nettet, hvor man tænker: 'Det her er bare løgn!'. Her er en af disse historier fra Kina, om en mand som prøvede at sælge: sin sjæl!
Køb min sjæl!
Kineseren som her er tale om, var sidst i 20'erne og kom fra en lille landsby tæt på Shanghai. Han prøvede at sælge sin sjæl på internetsiden Taobao, som er en af Kinas største online auktioner.

At sælge sin sjæl er en bedrift, men at tiltrække interesserede købere er en næsten endnu mere mærkværdig og underlig ting ved denne historie.
Faktisk tiltrak han intet mindre end 58 potentielle købere, før hans annonce blev trukket tilbage fra auktionen.

'Vi kiggede på Taobaos politik og fandt ud af, at vi ikke havde nogen specifik politik på området at sælge sjæle'. Udtalte Porter Erisman, talsmand for auktionssitet.

Hr. Erisman udtalte yderligere, at auktionen ikke som sådan havde noget imod ideen om at sælge sjæle online, men de ville gerne have mere bevis for, at sælgeren kunne levere varen.

'Efter noget diskussion besluttede vi, at tillade manden at sælge sin sjæl online, men kun hvis han kunne skaffe en skriftlig dokumentering fra 'en højere magt'' udtalte Erisman.

De store spørgsmål som nu står tilbage må være: Hvordan giver man sin sjæl væk, og i givet fald hvordan kan det så være, at en åbenbart så stor gruppe kinesere er overbevist om at man kan købe en sjæl?

Det er en skør verden...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce