Connery

Kaizers Orchestra - Violeta Violeta Volume II

Kaizers Orchestra er klar med anden del i album-trilogien Violeta Violeta

Sony Music Denmark.
Release dato: 23. januar 2012.
Kaizers Orchestra - Violeta Violeta Volume II

De er danskernes absolutte yndlings-nordmænd og samtidig Norges største band. Siden Kaizers Orcehstra for godt ti år siden med debut-albummet fik danskerne til at danse ”Ompa til du dør”, er bandets status i Danmark og en række andre europæiske lande kun vokset.
Det er siden blevet til en række albumudgivelser og ikke mindst uforglemmelige koncerter i Danmark. Senest da Kaizers Orchestra i 2011 skabte en af årets mest uforglemmelige fester på Orange Scene på Roskilde Festival.

Nu er Kaizers Orchestra klar til at udgive ”Violeta, Violeta Vol. II” – anden del af den album-trilogi, der startede med et album i februar 2011. ”Volume I var gennemarrangeret og varieret i genrer og med hyppige skift i musikalske temaer og stemninger. Volume II er mere genrebevidst, har mere fokus på elguitar og går mere i dybden på rock- og popkategorien”, siger forsanger Janove Ottesen om albummet.

”Violeta Violeta” er en romantisk tragedie som fortælles gennem 30 sange fordelt på tre album. Trilogien er Kaizers Orchestras største og mest ambitiøse projekt nogensinde.
Historien handler om en far, som kidnapper sin egen datter, flygter og gemmer sig ude i verden. Dette kan man godt forstå, eftersom barnets mor, Beatrice, er besat af både det gode og det onde. Hun er en blanding af syg og ekcentrisk og har evner som folk normalt ikke besdder - hun er klarsynet, og hun kan bevidst leve parallelt i en drøm. Beatrice sidder handlingslammet og sørger i syv år, før hun en dag vågner op og bestemmer sig for at rejse ud i verden og finde Violeta og tage et opgør med manden.

Den tredje og sidste del af triologien, Violeta Violeta vol. III, udkommer i november 2012.

I forbindelse med albumudgivelsen starter Kaizers Orchestra deres Europa-turné i Danmark med følgende koncerter:

26. januar: København, Vega
27. januar: Aarhus, Train
28. januar: Aalborg, Skråen
15. marts: Odense, Posten

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce