Connery

Julie & Julia

Før Jamie Oliver, Gordon Ramsay og Kirsten Hüttemaier var der Julia Child. "Julie & Julia" er historien om to kvinder, der lever i to forskellige tidsaldre. Deres skæbner føres sammen af deres fælles forkærlighed for madlavning.

5 ud af 6 stjerner
Opskriften på en god film:

500 g Meryl Streep (Med Accent)

½ l. Nora Ephron

1 stk. Amy Adams

2 spsk. New York

1 tsk. Paris

6 dl. Humor

1-2 knivspids Kærlighed

1 pakke Smør

Man tager 500 g. Meryl Streep, krydret med lidt accent og hælder op i en skål.

Dertil tilsætter man ½ liter Nora Ephron, 1. stk. fint hakket Amy Adams og 6 dl. Humor.

Hertil iblandes 1 pakke smeltet smør. Retten bringes i kog og smages til med 2 spiseskeer

New York, 1 teske fuld Paris og 1-2 knivspidser kærlighed.

Retten skal derefter have lov til, at småsimre i godt og vel 123 minutter.

ANNONCE
Julie & Julia
I 1948 bor Julia Child (Meryl Streep, som altid er en fryd at se) i Paris, sammen med sin mand.

For at fordrive tiden, starter hun på et madlavningskursus, og udviser hurtigt stort talent for kogekunsten. Så stort at hun beslutter sig for at skrive en kogebog. Den skal handle om det franske køkken. Dengang fandtes der nemlig ikke en kogebog om fransk madlavning på engelsk.

Bogen; ”Mastering the Art of French Cooking”, bliver en kæmpe succes, og Julia Child bliver verdenskendt. Senere får hun sit eget tv-køkken show, hvor hun lærer folk at lave hendes mange spændende opskrifter.
ANNONCE
Julie & Julia
I 2002 bor Julie Powell (Amy Adams) sammen med sin mand i Queens, i New York.

Hun arbejder i et kedeligt og uinspirerende kontorlandskab.

Julie nærmer sig de 30 år og føler, at hun er gået i stå med sit liv. Den eneste glæde hun har, er når hun kommer hjem fra arbejde og laver mad om aftenen.

Inspireret af Julia Child beslutter hun sig derfor at lave samtlige Julia Childs opskrifter. 524 retter, på 365 dage.

Hun opretter også en blog, hvor hun skriver om sine erfaringer, glæder og frustrationer over Julias opskrifter.

Som tiden går, bliver bloggen mere og mere personlig, og Julie begynder at opbygge en fanskare.

Igennem sine erfaringer, inspirerer hun andre til også at give sig i kast med kogekunsten.

Men ikke alle er lige begejstrede for Julies bedrifter.
ANNONCE
Julie & Julia
”Julie & Julia” er en sand gastronomisk delikatesse af en film. Man kan ikke undgå at komme i godt humør og lade sig inspirere til selv, at begynde på at lave mad.

En hver der kan lide, at lave mad vil elske denne film.

Personligt er jeg lidt af en skabs-kok. Jamie Oliver og Gordon Ramsay har lært mig at lave mad, men mit største forbillede er min far, der har inspireret mig igennem sine mange lækre måltider.

Jeg elsker at være kreativ og eksperimentere i køkkenet og finde frem til nye og spændende smags-sammensætninger.

Selvfølgelig går det ikke altid lige godt, men det er jo en del af charmen ved madlavning. Når det så lykkes, så er belønningen som oftest en himmelsk kulinarisk smagsoplevelse og en selvtilfredsstillelse, der ikke kan sammenlignes med noget andet.
ANNONCE
Julie & Julia Trailer

Find gryder og pander frem, og kom så i gang med at kokkerere.

Hemmeligheden er at begrænse sig. Start med at lave din yndlingsret

og bliv ved med at lave den, indtil du mestrer den 100%.

Derefter kan du så gå videre til den næste ret.

Husk: Øvelse gør, som bekendt, mester.

”Julie & Julia” har premiere den 16. oktober, landet over.

Drengerøvs factor: 20 %.

ANNONCE
Teknisk information:
Original titel: Julie & Julia

USA, 2009

Instruktør: Nora Ephron

Medv: Meryl Streep, Amy Adams, Stanley Tucci, Chris Messina og Jane Lynch

Genre: Drama/Romantisk Komedie

Billedformat: 1.85:1

Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS

Længde: 123 min.

Premiere dato: 16. oktober 2009

Biodistributør: Sony Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce