Julefrokost til Polen
Havneludere og billig vodka er blandt de mange fordomme om Polen. Chradser håbede de ville holde stik...
Når bare jeg tænker over det, får jeg et lille smil på læben.
"Hvad skal du i morgen, Christian?"
"Jeg skal til julefrokost"
"Okay, hvorhenne?"
"Polen"
"Polen?!?!?"
"Yep"
Planen var som følger:
"Hvad skal du i morgen, Christian?"
"Jeg skal til julefrokost"
"Okay, hvorhenne?"
"Polen"
"Polen?!?!?"
"Yep"
Planen var som følger:
- Invitere nogle hjem til mig til lidt pre-færge druk
- Møde ved færgeleget kl 19.20
- 59 landkrabber border færgen til Polen kl 20.00
- Druk fra kl. 20.01
- Ankomme i Polen kl 7.00
- Være ligeglade og bare drikke videre
- Julefrokost kl. 13.00
- Ankomme til Langelinie kl. 19.00
Og som en ekstra lille "udfordring" havde jeg valgt at sige ja til at mødes i Glassalen i Tivoli med hele den pukkelryggede kl. 19.30. Jeg ville altså have 30 min. til at komme fra færgen til Tivoli.
Således mødtes vi 10 mennesker i min lejlighed. Planen var at tage en Klub 100 og så sætte kurs mod færgen. Til den uvidende så er Klub 100 et drikkespil, hvor man tager et stort shot øl hvert minut - i 100 minutter. Det lyder jo ikke så slemt. Men tro mig - det er det!
Personligt havde jeg meget svært ved at være med i spillet, da jeg, som følge af min eminente time-management, havde glemt at pakke og gøre alt klar til turen. Således føjtede jeg rundt som en anden kælling og klarede vasketøj, strøg skjorte osv. Men efter vi havde fået lidt indenbords og hørt "From Paris to Berlin" 300 gange, tog vi en kasse øl på nakken og gik op mod bussen.
Bussemanden var i godt humør. For 10 mennesker med åbne øl og uden billet var åbenbart ikke et problem. Gud ske tak og lov for Nørrebro - the place where no one cares!
Vi ankom til færgeleget, og her var stemningen og humøret højt. 3 kammerater og jeg delte lige en flaske Fisk, og så stavrede vi mod paskontrollen. Den meget sure mand i båsen, mente ikke, det var charmerende at råbe luder, fisse og andre kreative udfald. Men ombord kom vi.
Meningen var, at der skulle være seperate drenge og pigeværelser, så vidt som det var muligt. Der var dog sket en mindre fejl idet mit navn - Christian M - var blevet forvekslet med en pige med navnet Christine M. Således blev jeg proppet på værelse med 3 piger. Her vil jeg gerne rette en varm tak til Gud og Anders Matthiesen, som har været ansvarlige for dette!
Færgen var af mellemkvalitet. Kahytterne var fine, personalet var grimt, men sprutten var billig, og der var jacuzzi, diskotek og casino.
Vi slog os løs med lidt aftensmad, og dum som jeg er, så tænkte jeg, at bøf stroganoff da lød lækkert. Tænk Christian! Polsk mad er noget med vandede kartofler og klamt kød. Efter jeg havde skåret sovsen ud i bidder og efterfølgende sat dette pragtmåltid til livs, mente vi alle, at vi skulle slå os løs i baren.
Jacuzzien blev selvfølgelig også besøgt, men det var lidt af en sløj tur. Man kunne kun være der i 30 min., og sauna var ikke inkluderet. Men vi var ligeglade og gik videre til diskoteket, som lå på øverste etage. Men jeg var ikke søstærk nok, og måtte derfor fortrække til de nedre etager, hvor det ikke gyngede så meget.
Jeg ved ikke præcist, hvornår det gik galt, men jeg blev meget stiv. Om det var de stærke hvide russere (drinks altså) eller de klamme øl, der gjorde det, skal jeg ikke kunne sige. På et tidspunkt beslutter en kammerat og jeg os for, at det er på tide at sove. Han var meget stiv, og jeg blev derfor nødt til at slæbe ham ned til hans kahyt, som heldigvis lå lige ved siden af min. Men han mente, at han hellere ville sove i min kahyt, da der allerede lå to piger, han kunne være kærlige ved. Pigerne syntes dog ikke, at det var det fedeste at blive vækket af Gøg og Gokke, der gerne ville befamle dem. Således blev det til, at alle faldt i søvn i hver deres seng. Et vist antal minutter, timer, dage, uger eller år senere blev døren åbnet, og ind trådte den tredje pige, der gerne ville i seng. Men hun blev mødt af det sørgelige syn af min kammerat, der lå og savlede i hendes seng.
Vi blev alle vækket, men min kammerat nægtede at flytte sig, og på et tidspunkt virkede det som om, at pigen bare ville give op og sove i kahytten ved siden af, hvor der jo var en ledig seng. Derefter udspillede sig følgende dialog.
Jacob: Jeg går ingen steder.
Camilla: Gå nu bare, Jacob - sagt lettere opgivende
Jacob: Det kan du glemme. So!
Camilla: HVAD KALDTE DU MIG?!?!?!?
Christian: Ha ha ha. Nu er du i problemer!
Camilla: Du holder bare kæft, Christian!
Christian: Yes, det gør jeg.
Herefter nægtede Camilla at give sig, og efter mange besværligheder fik hun smidt Jacob ud af værelset. Vi lagde os til at sove. Men nej! Jacob og Ulrik lå inde på det andet værelse, råbte op og bankede på væggen. En regulær magtkamp udspillede sig, hvilket endte med, at jeg ignorerede de to tabere. Og som børn, så tabte de interesssen, da der ingen reaktion kom fra min side. Der gik dog ikke mere end et par timer, før en polak begyndte at tale over radioen. Det viste sig, at vi snart ville ankomme til Polen. Det ville hun gerne fortælle på polsk, tysk, gebrokkent og halvsexet dansk samt uforståeligt engelsk.
Således sov jeg kun et par timer, indtil vi stod op kl. 12. Kun én time til julefrokosten begyndte.
Væltede ud i bad, væltede rundt i den lille kabine, væltede ud igen. Fik jakkesæt og slips på i første forsøg. Stavrede op og mødte andre triste skæbener i kantinen. Jeg tog 3 colaer og en 1 øl. Så havde jeg det lidt bedre.
Færgen var af mellemkvalitet. Kahytterne var fine, personalet var grimt, men sprutten var billig, og der var jacuzzi, diskotek og casino.
Vi slog os løs med lidt aftensmad, og dum som jeg er, så tænkte jeg, at bøf stroganoff da lød lækkert. Tænk Christian! Polsk mad er noget med vandede kartofler og klamt kød. Efter jeg havde skåret sovsen ud i bidder og efterfølgende sat dette pragtmåltid til livs, mente vi alle, at vi skulle slå os løs i baren.
Jacuzzien blev selvfølgelig også besøgt, men det var lidt af en sløj tur. Man kunne kun være der i 30 min., og sauna var ikke inkluderet. Men vi var ligeglade og gik videre til diskoteket, som lå på øverste etage. Men jeg var ikke søstærk nok, og måtte derfor fortrække til de nedre etager, hvor det ikke gyngede så meget.
Jeg ved ikke præcist, hvornår det gik galt, men jeg blev meget stiv. Om det var de stærke hvide russere (drinks altså) eller de klamme øl, der gjorde det, skal jeg ikke kunne sige. På et tidspunkt beslutter en kammerat og jeg os for, at det er på tide at sove. Han var meget stiv, og jeg blev derfor nødt til at slæbe ham ned til hans kahyt, som heldigvis lå lige ved siden af min. Men han mente, at han hellere ville sove i min kahyt, da der allerede lå to piger, han kunne være kærlige ved. Pigerne syntes dog ikke, at det var det fedeste at blive vækket af Gøg og Gokke, der gerne ville befamle dem. Således blev det til, at alle faldt i søvn i hver deres seng. Et vist antal minutter, timer, dage, uger eller år senere blev døren åbnet, og ind trådte den tredje pige, der gerne ville i seng. Men hun blev mødt af det sørgelige syn af min kammerat, der lå og savlede i hendes seng.
Vi blev alle vækket, men min kammerat nægtede at flytte sig, og på et tidspunkt virkede det som om, at pigen bare ville give op og sove i kahytten ved siden af, hvor der jo var en ledig seng. Derefter udspillede sig følgende dialog.
Jacob: Jeg går ingen steder.
Camilla: Gå nu bare, Jacob - sagt lettere opgivende
Jacob: Det kan du glemme. So!
Camilla: HVAD KALDTE DU MIG?!?!?!?
Christian: Ha ha ha. Nu er du i problemer!
Camilla: Du holder bare kæft, Christian!
Christian: Yes, det gør jeg.
Herefter nægtede Camilla at give sig, og efter mange besværligheder fik hun smidt Jacob ud af værelset. Vi lagde os til at sove. Men nej! Jacob og Ulrik lå inde på det andet værelse, råbte op og bankede på væggen. En regulær magtkamp udspillede sig, hvilket endte med, at jeg ignorerede de to tabere. Og som børn, så tabte de interesssen, da der ingen reaktion kom fra min side. Der gik dog ikke mere end et par timer, før en polak begyndte at tale over radioen. Det viste sig, at vi snart ville ankomme til Polen. Det ville hun gerne fortælle på polsk, tysk, gebrokkent og halvsexet dansk samt uforståeligt engelsk.
Således sov jeg kun et par timer, indtil vi stod op kl. 12. Kun én time til julefrokosten begyndte.
Væltede ud i bad, væltede rundt i den lille kabine, væltede ud igen. Fik jakkesæt og slips på i første forsøg. Stavrede op og mødte andre triste skæbener i kantinen. Jeg tog 3 colaer og en 1 øl. Så havde jeg det lidt bedre.
Det blev tid til at starte julefrokosten. Hertil var opstillet en duo af dejlige polske musikere. Komplet med blinkende nissehuer og vodkaånde. Selve maden var en skandale. Som nævnt tidligere, så er det polske køkken ikke ligefrem kendt for sin kvalitet. Medister med bløde løg, sprængte cocktailpølser og andre ikke-definerbare retter. Men som én vigtig ting, så var der pomfritter og ketchup, og det var lige hvad selskabet havde brug for.
Maden gled ned og ligeledes gjorde de dårlige øl og et par snaps til ganen. Efter vi havde hørt dejlige numre fra de musikalske amøber, besluttede vi os for at slå os løs i kasinoet.
400 kr. fattigere og 10 min. senere rejste jeg mig, kaldte hende en luder og gik op i baren. Grunden til mit udbrud var, at når det var lige (der blev spillet Blackjack) på 17, 18 og 19, så vandt banken. Derfor det oprigtige tilnavn, men hun forstod jo alligevel ikke dansk - desværre. En kammerat og jeg slog os løs i baren. På det tidspunkt var vi blevet godt stive, og vi besluttede os derfor for at være idioter. Så på bedste polsk/gebrokkent engelsk/grammatisk forkert/Arnold Schwarzenegger accentprægede måde, sad vi og råbte "Could I have the two? With the Long Islands. With the two". Man skulle nok have været der, men det var fantastisk morskab. Bartenderen synes dog ikke det var sjovt og valgte derfor at ekspedere os til sidst - hver gang
Før vi vidste af det, var vi ankommet til København, og nu begyndte et kapløb mod tiden og mine egne fumleglade ben. Jeg stormede forbi alle folk og kastede mig ind i den første taxa. "Til Tivolis hovedindgang! Og hurtigt tak! Da jeg ankom, fandt jeg ud af, at min billet var blevet lagt i indgangen til hovedbanegården, men jeg og min sprutånde fik overbevist manden ved hovedindgangen til at slippe mig ind. Jeg løb som vinden til den anden indgang, fik min billet og nåede hen til Glassalen i tide. Her blev jeg mødt af min familie, som syntes, jeg var et sørgeligt syn. Min søster ville ikke kramme mig, fordi jeg lugtede af sprut, og min mor så bare skuffet ud. Så alt var ved det gamle, kan man sige...
Alt i alt var det en god tur, men jeg vil egentlig ikke råde folk til at tage samme tur. Færgeturen inkl. julefrokost beløb sig på næsten 400 kr. Dertil kommer drikkevarer osv. Så vil jeg hellere leje et usselt lokale, spise noget rigtig julemad og drikke hjernen ud - på fast grund! Men det skulle prøves, og nu er jeg den oplevelse rigere.
Maden gled ned og ligeledes gjorde de dårlige øl og et par snaps til ganen. Efter vi havde hørt dejlige numre fra de musikalske amøber, besluttede vi os for at slå os løs i kasinoet.
400 kr. fattigere og 10 min. senere rejste jeg mig, kaldte hende en luder og gik op i baren. Grunden til mit udbrud var, at når det var lige (der blev spillet Blackjack) på 17, 18 og 19, så vandt banken. Derfor det oprigtige tilnavn, men hun forstod jo alligevel ikke dansk - desværre. En kammerat og jeg slog os løs i baren. På det tidspunkt var vi blevet godt stive, og vi besluttede os derfor for at være idioter. Så på bedste polsk/gebrokkent engelsk/grammatisk forkert/Arnold Schwarzenegger accentprægede måde, sad vi og råbte "Could I have the two? With the Long Islands. With the two". Man skulle nok have været der, men det var fantastisk morskab. Bartenderen synes dog ikke det var sjovt og valgte derfor at ekspedere os til sidst - hver gang
Før vi vidste af det, var vi ankommet til København, og nu begyndte et kapløb mod tiden og mine egne fumleglade ben. Jeg stormede forbi alle folk og kastede mig ind i den første taxa. "Til Tivolis hovedindgang! Og hurtigt tak! Da jeg ankom, fandt jeg ud af, at min billet var blevet lagt i indgangen til hovedbanegården, men jeg og min sprutånde fik overbevist manden ved hovedindgangen til at slippe mig ind. Jeg løb som vinden til den anden indgang, fik min billet og nåede hen til Glassalen i tide. Her blev jeg mødt af min familie, som syntes, jeg var et sørgeligt syn. Min søster ville ikke kramme mig, fordi jeg lugtede af sprut, og min mor så bare skuffet ud. Så alt var ved det gamle, kan man sige...
Alt i alt var det en god tur, men jeg vil egentlig ikke råde folk til at tage samme tur. Færgeturen inkl. julefrokost beløb sig på næsten 400 kr. Dertil kommer drikkevarer osv. Så vil jeg hellere leje et usselt lokale, spise noget rigtig julemad og drikke hjernen ud - på fast grund! Men det skulle prøves, og nu er jeg den oplevelse rigere.
