Juanes
Juanes overbeviste KB Hallen.
For mig som halv-spanier har Juanes og hans musik altid betydet meget, så skuffelsen var stor da han gæstede Danmark i foråret, uden at jeg fik set ham. Ligeså stor som skuffelsen var også glæden, da jeg fik at vide, at han endnu engang gæstede Danmark og at der denne gang lå en billet til mig.
Koncertdagen oprandt, og jeg fløj nærmest ned til DSB, for ikke at komme for sent. Efter megen trippen på perronen, kom toget endelig og turen syntes en evighed.
Vel ankommet til København, begav min koncertledsager Isabella og jeg os ud mod KB Hallen. Lettere forsinket trådte vi ind i den store koncerthal, som var proppet med mennesker. Trods forsinkelse nåede vi at komme før start, da Juanes har den medfødte latinske sans for tid, og derfor også kom et kvarter for sent på scenen.
Jeg kiggede kort ind i et menneskehav, mens Isabella (min fotograf) hentede os en øl. Der var simpelthen så fyldt med mennesker, at man næsten ikke kunne se scenen, så vi besluttede at gå ovenpå på balkonen. Det viste sig at være en særdeles god ide, for vi endte med at stå lige med front mod scenen, allerforrest så udsigten var mildest talt perfekt.
Selv om balkonen jeg stod på var beklædt med stole, sad ikke en eneste ned men hoppede og dansede, og da Juanes kort efter spillede det superfede nummer Suenos, som handler om bogerkrigen i hans hjemland Columbia, var jeg et øjeblik i tvivl om hvorvidt terrassen kunne holde, men blev enig med mig selv om at jeg, hvis uheldet var ude, så i det mindste gik ned syngende.
Alle numrene fra hans nyeste cd, Mi Sangre, blev spillet og under Que Pasa kastede nogen pludselig det Pruanske flag op til ham, som han derefter tog om skuldrene for derefter af synge videre.
Koncertdagen oprandt, og jeg fløj nærmest ned til DSB, for ikke at komme for sent. Efter megen trippen på perronen, kom toget endelig og turen syntes en evighed.
Vel ankommet til København, begav min koncertledsager Isabella og jeg os ud mod KB Hallen. Lettere forsinket trådte vi ind i den store koncerthal, som var proppet med mennesker. Trods forsinkelse nåede vi at komme før start, da Juanes har den medfødte latinske sans for tid, og derfor også kom et kvarter for sent på scenen.
Jeg kiggede kort ind i et menneskehav, mens Isabella (min fotograf) hentede os en øl. Der var simpelthen så fyldt med mennesker, at man næsten ikke kunne se scenen, så vi besluttede at gå ovenpå på balkonen. Det viste sig at være en særdeles god ide, for vi endte med at stå lige med front mod scenen, allerforrest så udsigten var mildest talt perfekt.
Selv om balkonen jeg stod på var beklædt med stole, sad ikke en eneste ned men hoppede og dansede, og da Juanes kort efter spillede det superfede nummer Suenos, som handler om bogerkrigen i hans hjemland Columbia, var jeg et øjeblik i tvivl om hvorvidt terrassen kunne holde, men blev enig med mig selv om at jeg, hvis uheldet var ude, så i det mindste gik ned syngende.
Alle numrene fra hans nyeste cd, Mi Sangre, blev spillet og under Que Pasa kastede nogen pludselig det Pruanske flag op til ham, som han derefter tog om skuldrene for derefter af synge videre.
Efter de utrolig flotte kærlighedssange Volverte a Ver og Nada Valgo Sin Tu Amor, fortalte han at guitaristen havde fødselsdag, og publikum brød derfor ud i klapsalver
Med spansk charme kunne Juanes fortælle, at han var rigtig glad for at være tilbage i Danmark igen, og at det at stå på scenen i KB Hallen igen, var som en drøm der var blevet virkeliggjort.
Koncerten var fantastisk, og der blev fyret løs af latino-ånden. Desværre var lyden, ikke helt som man kunne ønske sig, og det var derfor desværre ofte svært at forstå hvad der blev sagt. Til gengæld var lys- og sceneshow perfekt, og et kig ned på lysmanden var næsten et show i sig selv, som han stod der med bar overkop og rockede mere end nogen anden. De stille numre som Volverte a ver, blev spillet og scenen blev mørklagt.
Efter en kort kunstpause kom hele bandet tilbage for at spille bl.a. hittet Mi Camisa Negra. En korthåret Juanes med band takker af efter en mega koncert. Kort efter holder han en rød BH med trusser i vejret og jeg får den mistanke at nogle Aniston-piger, måske er kommet ret tæt på scenen.
Udenfor møder jeg flere sydamerikanere og danskere, som alle er enige om at vi alle ses næste gang Juanes kommer til Danmark. Et familiemedlem til et af bandmedlemmerne, fortæller mig at de efterfølgende planlægger at tage på den københavnske natklub Mambo, for at fejre fødselsdagen, men mit tog venter, så Isabella og jeg lister langsomt glade og tilfredse, ned mod S-Toget og tilbage til det fynske.
Med spansk charme kunne Juanes fortælle, at han var rigtig glad for at være tilbage i Danmark igen, og at det at stå på scenen i KB Hallen igen, var som en drøm der var blevet virkeliggjort.
Koncerten var fantastisk, og der blev fyret løs af latino-ånden. Desværre var lyden, ikke helt som man kunne ønske sig, og det var derfor desværre ofte svært at forstå hvad der blev sagt. Til gengæld var lys- og sceneshow perfekt, og et kig ned på lysmanden var næsten et show i sig selv, som han stod der med bar overkop og rockede mere end nogen anden. De stille numre som Volverte a ver, blev spillet og scenen blev mørklagt.
Efter en kort kunstpause kom hele bandet tilbage for at spille bl.a. hittet Mi Camisa Negra. En korthåret Juanes med band takker af efter en mega koncert. Kort efter holder han en rød BH med trusser i vejret og jeg får den mistanke at nogle Aniston-piger, måske er kommet ret tæt på scenen.
Udenfor møder jeg flere sydamerikanere og danskere, som alle er enige om at vi alle ses næste gang Juanes kommer til Danmark. Et familiemedlem til et af bandmedlemmerne, fortæller mig at de efterfølgende planlægger at tage på den københavnske natklub Mambo, for at fejre fødselsdagen, men mit tog venter, så Isabella og jeg lister langsomt glade og tilfredse, ned mod S-Toget og tilbage til det fynske.
