Connery

John Mayer - Born and Raised

John Mayers nye album er lige på trapperne og vi har smuglyttet til skiven.

Label: Columbia Records
Kunster: John Mayer
Titel: Born and Raised
Releasedato: 22. maj 2012
Den 34-årige pop og blues-rock musiker fra Connecticut, har gennem tiderne budt på mange ørehængende stykker musik, og smeltet et eller flere pigehjerter rundt omkring i verden. Overgangen fra hans akustiske rockgenre blev langsomt mere præget af inspiration fra blues-genren i en kombination af letflydende pop-rock.

Mayer har flyttet sig langt siden den lille 13-årige knægt som efter at have set Marty McFly i Back to the Future spille Chuck Berrys, ’Johnny B. Goode’, på skærmen, fik øjnene op for musikkens verden. Nu er han en verdenskendt stjerne med fire udgivne albums, og store kæmpehits såsom ‘Your Body Is a Wonderland’, ’Bigger Than My Body’, ’Waiting on the World to Change’ og ’Heartbreak Warfare’.
ANNONCE
John Mayer - Born and Raised
Nu er hans femte spritnye album, Born and Raised, på gaderne inden så længe, og vi har her på Connery.dk været så heldige at smuglytte til hans seneste skud på stammen.
Som en optakt til den kommende albumudgivelse fik folket en lille forsmag med ’Shadow Days’ allerede tilbage i marts, og med sangens fængende melodi, afslappede tempo og velkendte Mayer-lyrik, kunne man godt glæde sig til resten.
ANNONCE
John Mayer - Born and Raised
Albummet består af i alt 13 helt nye sange:

01.  Queen of California
02.  The Age of Worry
03.  Shadow Days
04.  Speak for Me
05.  Something Like Olivia
06.  Born and Raised
07.  If I Ever Get Around to Living
08.  Love Is a Verb
09.  Walt Grace’s Submarine Test, January 1967
10.  Whiskey, Whiskey, Whiskey
11.  A Face to Call Home
12.  Born and Raised(Reprise)
13.  Fool to Love You
ANNONCE
Størstedelen af hans nye sange indeholder den same glød som i de tidligere udgivelser, og man kan sagtens sætte cd’en på som beroligende baggrundsmusik eller bare som et afslappet afbræk fra hverdagen. Med tilføjelsen af et snært af mundharmonika og/eller keyboard i op til flere af sangene giver en god kombination af fængende blues-toner blandet med nutidigt, friskt og ungt country-musik. Det høres tydeligt i sangen ’Born and Raised’, som absolut er en af de bedste på albummet.

Hvis jeg skal give et personligt bud på den største ørehænger på den nye skive, er det helt sikkert sangen, ’The Age of Worry’. Med fantastisk velspillede og opfindsomme guitar-akkorder, en blød og afslappende sangstemme samt en fængende melodi er det en af de sange, som man med det samme bider mærke i. Selv hvis man lytter til sangene fra ende til anden vil man lige stoppe op og slå ørerne lidt ekstra ud under denne sang.
ANNONCE
John Mayer - Born and Raised
Albummet i sig selv vil helt sikkert fortsætte John Mayers store sangsucces overalt i verden, og til stor fornøjelse for alle fans af denne mand, forsætter sangene med deres velkendte melodikomponeringer og samme glød. Kigger man tilbage på hans tidligere værker er der ikke just nogen sang, som virkelig bryder isen og springer i øjnene, som f.eks. ’Waiting on the World to Change’ fra hans album, Continuum, i 2006, men alligevel er kvalitetsgennemsnittet i alle sangene på dette album derimod relativt høje. Manden forstår i hvert fald at håndtere en guitar, og med nye genretræk og musikinstrumenter er det nu ikke så ringe endda.
ANNONCE
Er du John Mayer-tilhænger eller nyder du bare en god omgang blues-pop blandet kombinationen af afslappet rock og nymodens country-elementer? Så skal du helt sikkert glæde dig til at albummet rammer din lokale cd-forhandler d. 22. maj.

Karakter:
4 ud af 6 stjerner
John Mayer - Born and Raised
Del

Seneste nyt

Annonce