John Cale - Circus Live
Større live-udgivelse fra tidligere Velvet Underground-medlem
Det er semisyret, skævt og blot en anelse surreelt når John Cale, med en effekt-spækket guitar spændt for vommen, sætter sig for at demonstrere sine musikalske evner på scenen. Denne seneste live-udgivelse fra det tidligere Velvet Underground-medlem byder på hele to CD'er samt en bonus-DVD.
Pladen starter ud med en udgave af førnævnte Velvet Undergrounds 'Venus In Furs'. Nummeret slår en stemningsmættet atmosfære an med sin sparsomme, gungrende perkussion og udflydende strygerarrangement. Pladen markerer sig således hurtigt som ambitiøs og storladen, hvilket efterfølgende 'Save Us' følger op på, med en hektisk basgang, dundrende trommer og skæve indslag af guitarflader med heftig brug af vibrato. Det bliver hurtigt klart, at John Cale på ingen måde besidder den bedste vokal i verden, men han formår dog alligevel for det meste at vende sin stemmes mangler, og mobilisere dem som et led i det lettere skæve og upolerede udtryk. Den selv samme asymmetriske tilgang til musikken kan desuden godt resultere i en omgang søsyge, så vær påpasselig før du kaster dig ud på denne gamle, gyngende skude.
Begge skiver ligger ud med rockede numre som den storladne 'Helen of Troy' og den energiske 'Walking the Dog' mens de resterende dele af albummet hovedsageligt fokuserer på mere afdæmpede og melodiske stykker, hvor numre som den nøgne og dejligt enkle 'Set me Free' samt den mere fyldige og nuancerede 'Look Horizon' tilhører de mere nævneværdige blandt flokken. Mod slutningen af koncerten kaster bandet sig ud i en melankolsk og voldsomt nedtonet udgave af Elvis Presleys 'Heartbreak Hotel', hvor stryger-samples og en skrabet mundharmonika danner et goldt og dystert musikalsk landskab, mens John Cales vokal beklager sig over et knust hjerte. Helt igennem interessant og hjerteskærende flot.
Albummet som helhed bærer præg af Cale's særprægede og esoteriske udtryk, hvilket vil sige, at "Circus" bestemt ikke er for alle. I flere instanser er der desuden en fornemmelse af, at musikken træder vande og sagtens kunne udvikle sig yderligere, især taget i betragtning at det er en live-skive. Der er dog adskillige, stemningsmættede og veludførte perler i mængden, som bidrager til at løfte albummet til det niveau man bør forvente fra en af de kreative kræfter fra The Velvet Underground.
Pladen starter ud med en udgave af førnævnte Velvet Undergrounds 'Venus In Furs'. Nummeret slår en stemningsmættet atmosfære an med sin sparsomme, gungrende perkussion og udflydende strygerarrangement. Pladen markerer sig således hurtigt som ambitiøs og storladen, hvilket efterfølgende 'Save Us' følger op på, med en hektisk basgang, dundrende trommer og skæve indslag af guitarflader med heftig brug af vibrato. Det bliver hurtigt klart, at John Cale på ingen måde besidder den bedste vokal i verden, men han formår dog alligevel for det meste at vende sin stemmes mangler, og mobilisere dem som et led i det lettere skæve og upolerede udtryk. Den selv samme asymmetriske tilgang til musikken kan desuden godt resultere i en omgang søsyge, så vær påpasselig før du kaster dig ud på denne gamle, gyngende skude.
Begge skiver ligger ud med rockede numre som den storladne 'Helen of Troy' og den energiske 'Walking the Dog' mens de resterende dele af albummet hovedsageligt fokuserer på mere afdæmpede og melodiske stykker, hvor numre som den nøgne og dejligt enkle 'Set me Free' samt den mere fyldige og nuancerede 'Look Horizon' tilhører de mere nævneværdige blandt flokken. Mod slutningen af koncerten kaster bandet sig ud i en melankolsk og voldsomt nedtonet udgave af Elvis Presleys 'Heartbreak Hotel', hvor stryger-samples og en skrabet mundharmonika danner et goldt og dystert musikalsk landskab, mens John Cales vokal beklager sig over et knust hjerte. Helt igennem interessant og hjerteskærende flot.
Albummet som helhed bærer præg af Cale's særprægede og esoteriske udtryk, hvilket vil sige, at "Circus" bestemt ikke er for alle. I flere instanser er der desuden en fornemmelse af, at musikken træder vande og sagtens kunne udvikle sig yderligere, især taget i betragtning at det er en live-skive. Der er dog adskillige, stemningsmættede og veludførte perler i mængden, som bidrager til at løfte albummet til det niveau man bør forvente fra en af de kreative kræfter fra The Velvet Underground.
