Connery

Jackson i danskerbyen

Støtter for den sigtede Michael Jackson, bor på Royal Copenhagen Inn....

Jackson i danskerbyen
På fredag starter retssagen mod den pædofilsigtede Michael Jackson, der også tidligere har været anklaget i en lignende sag, hvor han dog blev frikendt. Popkongen som er sat "løs" mod kaution, afviser alle anklager.

Moderen til den 12 årige dreng, Gavin, som Michael Jackson skulle have forgrebet sig på, har i flere tilfælde været privat gæst i Neverland, sammen med sine 3 børn. Hendes tidligere advokat, som også hjalp hende med at få forældreretten over sine børn for år tilbage siger, at hun aldrig før har nævnt noget om "sexovergreb", tværtimod har hun altid rost Michael Jackson og fortalt, hvor glad hun var for al hans hjælp.

Jackson-fans fra hele Californien mødes allerede torsdag, for at organisere et støttearrangement. Når retten er sat, på fredag i Santa Maria, vil hans familie også være der for ham. Han risikerer op til 24 års fængsel, hvis han tiltales for sexmisbrug af børn.

Danskerbyen Solvang, som stadig er udpræget dansk, blev grundlagt af danske indvandrere i Californien, og det er her, på Royal Copenhagen Inn, alle Jacksons fans har fået en god rabat på overnatningen i forbindelse med støttearrangementet.

I ugens løb vil alle popkongens rådgivere, 25 personer i alt, incl. advokater og bankrådgivere mødes for at få styr på hans formue, som engang var større end du kan forestille dig. I dag er han, efter sigende, blot en blakket mand, der måske bliver nødt til at sælge sit elskede Neverland. Hvis alt ikke går helt skidt, vil han nok nøjes med at leje det ud.

Da anklagerne "rullede" ned over ham blev hans hjem ransaget, faktisk totalt endevendt. Jackson siger, at han aldrig mere vil tilbage til Neverland, som han selv har opbygget med zoologisk have, karruseller og mange andre "legesager".

Trods modvinden toppede hans nye album - Number Ones- hitlisterne i USA, i vinteren 2003. Salget går stadig strygende.

Michael Jackson er enlig far til 3. Myndighederne i Californien har seks gange været på uanmeldt besøg i Neverland for at tilse Prins Michael I, Prins Michael II og datteren Paris. Dette er almindelig procedure, når en forælder er anklaget for sexovergreb på børn. Det er dog ikke lykkedes at komme i kontakt med ham og børnene. Hans ansatte siger, at han og børnene ikke er tilstede.

Familien støtter Jackson og udtaler, at de ikke kan se, hvorfor han ikke selv kan have sine børn. Han er en uskyldig mand, indtil det modsatte er bevist. Hvis han bliver anklaget, vil han overdrage forældreretten over børnene til sin mor Catherine.

Et hemmeligt børnekammer med direkte adgang til sit soveværelse, svaghed for lyshårede drenge, der efter sigende har fået ham til at farve Prins Michael I's hår hvidt og alle de gamle sager om børn, der sover i hans seng, bliver nok en belastning for sagen. Hvorvidt han i virkeligheden blot er en meget venlig og rar mand, der ønsker alt godt for børn eller om han er en sexforbryder, får vi nok aldrig at vide med sikkerhed!

-Om få dage starter "dommen" over hans skæbne, men indtil da vil han befinde sig på et lejet landsted i Beverly Hills.




Michael Jackson - Nyheder til hans fans:

På denne hjemmeside forsvarer Michael Jackson sig over for sine fans, familie og venner. Følg udviklingen på mjnews - presserum
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce